Planternes dag på Glud Museum
Kom til have- og plantemarked på Glud Museum
En af årets dejlige traditioner er Planternes Dag på Glud Museum. Sidste år var der rigtig mange bodholdere, så der var mulighed for bl.a. at købe stauder, frø, fuglehuse, honning, keramik og meget mere. Mange har planter med, som kan være svære at finde andre steder, så man kan være heldig at finde en sjældenhed.
På det gamle frilandsmuseum, blandt de fine bindingsværksgårde, kan man gå på opdagelse i frodige haver med historiske grøntsagssorter, smukke blomster og spændende historier. Kig indenfor i de historiske bindingsværksbygninger og oplev livet, som det var engang.
Denne dag er altid rigtig hyggelig (som det altid er sammen med havefolket). Der er god mulighed for en snak, se de spændende ting på museet, samt få en kop kaffe og lidt godt til ganen i
cafeen eller teltet.
Vi fra Haveselskabet står der også, klar til en havesnak og med en tombola, hvor man kan vinde haverelaterede ting.
Har du overskud af planter, stiklinger eller andre haverelaterede ting og kunne du tænke dig, at få en bod på plantemarkedet? Så send en mail til formidlingsinspektør Christina Fauerskov på cfp@gludmuseum.dk eller ring på nr. 7568 3082.





