Peter og Pia – 2 haver i Vildbjerg
Denne aften skal vi besøge hele 2 skønne haver i Vildbjerg.
Denne aften skal vi besøge hele 2 skønne haver. Vi starter på Vestervang 8 hos Peter Mosekær, som nok er mere kendt som "Stenhuggeren fra Abildå". Der havde han og hustruen Ester et landsted, og holdt "Åben Have" i 20 år. For 3 år siden flyttede de til Vildbjerg og besluttede, at nu skulle haven være nem (pensionistvenlig).
Peter mener selv, at den er blevet lidt mere kedelig, men den er smukt dekoreret med Peters mange stenfigurer samt rododendron og hortensia - og en fuglevoliere. Peter er fyldt 90 år, men har en ung kone på 83, Ester.
Herefter besøger vi Pia og Michael på Albækvej 18. Haven er en 10.000 m2 stor landbohave, som er etableret fra 2010 og frem. Haven har massere af bede med både stauder, hostaer, rododendron, græsser og hortensia.
I haven er der også mange snoede stier, terrasser, hyggekroge og siddepladser. Og så er der mange krukker (som i rigtig mange) med blomster, stauder, træer, og buske.
Der vil være mulighed for, at nyde sin medbragte kaffe mv. Husk en stol.






