Viborg afdeling blev stiftet i December 1917.
Vi bestræber os på at være en forening for alle, der glæder sig over planter og haver. Vi skaber et samlingssted, hvor du kan få mere viden og gode haveoplevelser i fællesskab med andre med interesse for haver.
Medlemmernes interesse og erfaringer med "Have og planter" er meget alsidige og varieret.
Nogle er erfarne, andre er begyndere, nogle bruger gerne megen tid på havesysler, andre vil gerne have inspiration til at få den "Nemme Have"
Alle er velkomne uanset erfaring og hvilken type have og planter, man er interesseret i.
Viborg står for forskellige arrangementer. Vi prioriterer at have et alsidigt udbud af arrangementer igennem året. Arrangementerne kan være workshops, foredrag, havebesøg, besøg på planteskoler, plantemarked, inspiration til jul om at lave juledekorationer og udflugter til inspiration for medlemmerne.
Vi er meget åbne for forslag fra medlemmerne om arrangementer, som kunne være spændende at sætte på programmet.
Du kan læse om Viborgs arrangementer i "Det sker" som findes i medlemsbladet "Haven" og på facebook, Haveselskabet, Viborg.
Alle interesserede kan deltage i vores arrangementer, også selv om man endnu ikke er medlem.
Bliv aktiv
Bliv aktiv i Viborg
Viborg er en forening af glade frivillige, arrangerede folk som deler haveglæden i stort og småt.
Vi kan altid bruge en hjælpende hånd - så der er også plads til dig. Ligegyldigt om det er lidt eller meget du kan tilbyde.. Måske har du lyst til at hjælpe ved vores årlige Plantemarked på Hald Hovedgård, du ved måske meget om IT eller noget helt andet du brænder for- Du har måske et ønske om et arrangement eller en aktivitet, ja så hører vi gerne fra dig.
På forsiden finder du et menupunkt, som hedder "kontakt", her kan du nemt sende os en besked.
Du har måske også lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet, det er der bestemt også mulighed for. Vi opfordrer altid vores medlemmer til at stille op, når vi afholder den årlige generalforsamling. Så kontakt endelig en fra bestyrelse.
Har du eventuelt lyst til at åbne din have for besøgende, vil bestyrelsen gerne være behjælpelig med det.Det er en fornøjelse, at have åben have og få besøg af skønne haveinteresserede mennesker. Her kan man få udvekslet erfaringer og få gode råd.
Havegrupper
En havegruppe er et rent socialt mødeforum, hvor du har mulighed for at mødes med andre, som også interesserer sig for haven og dens væsen. I er typisk 5-12 i en gruppe og bor ikke alt for langt fra hinanden. I mødes sikkert på skift hos hinanden og giver hinanden gode råd om haven, dyrkning og indretning. Kort sagt I deler erfaringer og glæder jer over alt det grønne sammen.
Måske I bytter frø, planter eller tager til et arrangement sammen. Du kan nok regne med at blive budt på en kop kaffe i den have, hvor I mødes.. Det er kort sagt målet blot at dyrke haveglæden sammen.
VIl du høre om der allerede er en gruppe nær dig, eller blot vide lidt mere, er du velkommen til at kontakte Karina i skeretariatet på 45 93 60 00 eller ved at skrive en mail på kb@haveselskabet.dk