Juledemonstration 2025
I år har vi den glæde, at byde velkommen til blomsterdekoratør Hanne, fra Hanne Utoft Blomsterdesign.
For Hanne Utoft er skønhed et spørgsmål om opfattelse. Hun dyrker, udvider og hjælper med, at fremvise skønheden der findes i naturens materialer.
Kontinuerlige sæsonbestemte skabelsesprocesser af naturens mesterværker, kan udvikle sig til, at vise hvorledes vi intuitivt forstår og kan opleve det harmoniske i naturen.
Hanne har siden 2004 arbejdet for blomsterkunstneren Tage Andersen i København og Sverige. I 2007 startede hun sin egen virksomhed, som stadig udvikler sig løbende. Samarbejdet med havemanden Claus Dalby har også udviklet sig til et varmt venskab, så foruden blomstersamarbejde laves der livestreaminger til ind og udland. Binderi demonstrationer og blomstershow i ind og udland, er en stor del af Hanne`s blomsterliv.
I løbet af aftenen, vil der blive serveret the, kaffe og kage, samt solgt amerikansk lotteri med fine gevinster. Gå derfor ikke glip af denne fantastiske, inspirerende juledemonstration og tag gerne familie og venner med.