Havemenneske af Marlene Raben
"Havemenneske” tager udgangspunkt i mennesket i haven – og det menneske er både Malene Lei Raben personligt men også berømte historiske gartnere – og skildrer havemennesket fra det tidspunkt, hvor interessen undfanges over det stadie, hvor haveinteressen bliver en lidenskab til den mere modne gartners tanker om naturen og at plante for eftertiden. Ikke bare påvirker mennesket naturen, men igennem arbejdet med haven sker der også noget med en selv. Man forandrer sig.
Ved at dele af sine erfaringer som haveejer igennem 25 år giver Malene Lei Raben indsigt i praktisk havearbejde, både anlæggelse af staudebede, nyttehave og woodlandhave, men som noget nyt skriver hun også sine dybt personlige tanker om det, som haven gør ved hende. Samtidig rummer bogen fortællinger om bl.a. havens historie, om forventninger og frustrationer, havens og landskabets arkitektur, berømte engelske haver, om jorden og om naturen som lindring i de sidste timer. Bogen kommer hele vejen rundt om forfatterens forhold til haven og peger fremad mod nye tendenser i udfoldelsen af havelivet.
Bogens fokus er mennesket, der dyrker haven både nu og historisk. At være havemenneske er nemlig at indskrive sig i en lang og rig tradition for havekunsten. I denne bog vil forfatteren ledsage læseren på sin færd mod at blive gartner, dels ved at dele praktiske erfaringer fra sin egen have men også ved at invitere med ind i det store univers, som havekunsten er en del af.
Der findes mange bøger om, hvordan man dyrker have, avler grøntsager, dyrker i mistbænk og drivhus og på altaner. Der findes meget færre bøger, som beskriver hvorfor mennesket igennem tusinder af år har skabt haver omkring deres boliger, ikke bare for nyttens skyld men i lige så høj grad for sin egen fornøjelse, for ro og skønhed, som demonstration af magt og som social og grøn revolution.
Malene Lei Raben debuterede i 2019 med det anmelderroste erindringsværk ’Fruen – en datters historie om kærlighed og frihed’. Denne gang har hun skrevet lige så personligt og vedkommende om menneskets forhold til deres haver.
"Havemenneske” tager udgangspunkt i mennesket i haven – og det menneske er både Malene Lei Raben personligt men også berømte historiske gartnere – og skildrer havemennesket fra det tidspunkt, hvor interessen undfanges over det stadie, hvor haveinteressen bliver en lidenskab til den mere modne gartners tanker om naturen og at plante for eftertiden. Ikke bare påvirker mennesket naturen, men igennem arbejdet med haven sker der også noget med en selv. Man forandrer sig.
Ved at dele af sine erfaringer som haveejer igennem 25 år giver Malene Lei Raben indsigt i praktisk havearbejde, både anlæggelse af staudebede, nyttehave og woodlandhave, men som noget nyt skriver hun også sine dybt personlige tanker om det, som haven gør ved hende. Samtidig rummer bogen fortællinger om bl.a. havens historie, om forventninger og frustrationer, havens og landskabets arkitektur, berømte engelske haver, om jorden og om naturen som lindring i de sidste timer. Bogen kommer hele vejen rundt om forfatterens forhold til haven og peger fremad mod nye tendenser i udfoldelsen af havelivet.
Bogens fokus er mennesket, der dyrker haven både nu og historisk. At være havemenneske er nemlig at indskrive sig i en lang og rig tradition for havekunsten. I denne bog vil forfatteren ledsage læseren på sin færd mod at blive gartner, dels ved at dele praktiske erfaringer fra sin egen have men også ved at invitere med ind i det store univers, som havekunsten er en del af.
Der findes mange bøger om, hvordan man dyrker have, avler grøntsager, dyrker i mistbænk og drivhus og på altaner. Der findes meget færre bøger, som beskriver hvorfor mennesket igennem tusinder af år har skabt haver omkring deres boliger, ikke bare for nyttens skyld men i lige så høj grad for sin egen fornøjelse, for ro og skønhed, som demonstration af magt og som social og grøn revolution.
Malene Lei Raben debuterede i 2019 med det anmelderroste erindringsværk ’Fruen – en datters historie om kærlighed og frihed’. Denne gang har hun skrevet lige så personligt og vedkommende om menneskets forhold til deres haver.