Du inviteres ind i en have med mange rum, hvor der hele tiden sker noget nyt.
Vil du have idéer til at lave rum i din have, så må du besøge Bettina Holsts paradis i Haslev.
Bettina skriver om sin have:
Min have er min kreative legeplads. For fem år siden sagde haven mig ikke ret meget, og her var der stort set kun græs og frugttræer.
Så fandt jeg på at lave et stort bed, og siden da har haven fået vokseværk. Jeg er ikke til at stoppe!
Der shelters, terrasser, haverum inddelt med pergolaer, "portaler" man går under og andre iderige afgrænsninger. Der er store bede med stauder, prydgræsser og buske. Højbede til blandt andet at have køkkenhave i. Der er mange siddepladser rundt omkring.
Udover haven har Bettina Holst også et galleri.
Haven kan følges på Instagram Bettina Holst





