Lav egne ting til haven i beton
Helle Jeppesen vil guide os til at lave spændende ting i beton.
Helle har været aktiv med at holde kurser i lave ting til haven i beton i mange år. Derudover er hun aktiv i Haveselskabet og deltaget med sine fine ting og et rigt sortiment af planter på havemarkeder. På blandt andet Rønnebæksholms Havemarked og til keramiker Helle Helle Bolgens julemarked i Leestrup ved Tappernøje kan du møde Helle.
I workshoppen skal vi arbejde med materialer og teknikker. Vi vil have modeller og forslag til mindre pynteting, som vi så laver. I må gerne komme med egne idéer som vi vil hjælpe med. Materialer er med i prisen.
Lidt praktiske oplysninger:
Noget du meget gerne må have med er – engangshandsker, beskyttelsesbriller, en spand til at blande beton i. Tag også en skelske(eller planteske) med til at blande betonen med og evt. blade fra hosta eller andre blade. Vi har forskellige forme og andre materialer – enkelte koster lidt og andre koster gratis – alt andet er inkl. i prisen.
Har du specielle ønsker, så må du selv medbringe ideer og materialer.
De færdige arbejder kan eventuelt hentes fredag 8. maj kl. 17-19.




