
Omtanke for naturen
Er en af Haveselskabets 4 værdier: Vi dyrker haveinteresse med omtanke. Vi søger altid mindst mulig belastning af miljø og vi arbejder i retning af den giftfrie have med tanke på dyr og biodiversitet. Vi søger, hvor det er relevant, at viderebringe viden om naturlige alternativer til sprøjtemidler, invasive arter og andet, der kan belaste vores natur.
Biodiversitet og bæredygtighed i haven
Gå på opdagelse i det store bagkatalog af spændende artikler om biodiversitet, hjemmehørende arter, dyrelivet i haverne, bæredygtige tiltag og meget mere.
Giftfri have - en invitation til mangfoldighed og liv
Vil du dyrke giftfri have? Så præsenterer denne artikel tre måder at tackle udfordringerne i haven på, hvor den ene bare kræver at du læner dig tilbage og nyder haven. Har du fx ukrudt imellem fliserne, kan du: 𝟭. 𝗙𝗼𝗿𝗲𝗯𝘆𝗴 𝘀𝗸𝗮𝗱𝗲𝗻 - med stiv kost og stenmel 𝟮. 𝗔𝗵𝗵𝗵, 𝘀𝗹𝗮𝗽 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗮𝗳 - og nøjes med at trimme 𝟯. 𝗧æ𝗻𝗸 𝗻𝘆𝘁 – fugeplanter forskønner.
Sådan tackler du: dræbersnegle, bladlus i roserne, mos i plænen og myrer i belægningenHjælp sommerfuglene på vej i din have
Kom med på besøg i biolog Michael Stoltzes have på Bornholm, som er indrettet til sommerfuglene. Michael fortæller om de forskellige haverum:
- Det vilde hjørne - sumpbed, grus, sten og vilde planter.
- Det sydvendte dige - hulrum og varme sten.
- Havens hjerte - vandhul, stauder og buske.
- Halvskygge hjørnet - store træer og langt blomstrende græs.
- Overdådighedsbedet - nektarplanter i massevis, læ og eftermiddagssol.
I hvert rum har de vilde planter fået plads, og de er indrettet så de enten tilbyder sommerfuglene et sted de kan lægge deres æg, hvor larverne kan trives og hvor sommerfuglene kan spise.
Fra larve til sommerfugl
Gennem livet har sommerfuglene brug for helt specifikke plantearter for at kunne udvikle sig fra larve til voksen sommerfugl. De såkaldte værtsplanter er er nødvendige for at sommerfuglene kan leve.
De fleste sommerfugle har en bred vifte af planter, hvor de kan finde pollen og nektar, men de er langt mere specifikke, når det gælder værtsplanter. Ca. halvdelen af vores sommerfugle lægger æg på specifikke planter. Fx lægger perlemorssommerfugle kun æg på violer, okkergul pletvinge lægger kun æg på lancetvejbred og ensianblåfugl lægger kun æg på klokkeensian.
Bliv klogere på værtsplanter til sommerfuglene
Havepurpursolhat, Echinacea Purpurea. Især sorter i purpurviolette farver er attraktive for sommerfuglene. For eksempel kan sorten 'Magnus' anbefales.

Almindelig blåhat, Knautia arvensis. Flerårig hjemmehørende plante, der generelt er kendt som insektmagnet, ikke mindst blandt sommerfugle. Her er det en køllesværmer på planten. Læs om 9 gode sommerfugleplanter

Kæmpejernurt, Verbena bonariensis. Dens popularitet hos sommerfuglene kan næsten sidestilles med sommerfuglebuskens, og samtidig er den usædvanlig smuk.
Lyt og bliv klogere på bæredygtig have
Haveselskabet har fået lavet flere fine podcast - lige til at have i ørene, når du går i haven. Vi har kaldt serien "jord under neglene" - og herunder finder du de to afsnit, der omhandler biodiversitet og dyreliv i haven.
Før du lytter...
Kan du læse om 12 specifikke ting du kan gøre i din have, for at tænke biodiversitet og bæredygtighed ind i haven. Du kan f.eks. tænke på insekterne, når du planter nyt i din have og du bevare gamle træer i haven.
12 ting der gør din have bæredygtig
Hjælp naturen - start i haven
Anja Barfod (tidl. rådgiver i Haveselskabet) undersøger, hvordan klimaforandringerne påvirker vores natur og haver, og hvad vi selv kan gøre for at handle bæredygtigt i vores haver. Anja taler med fire kloge hoveder, der ved en masse om emnet: Meteorolog Peter Tanev, biolog Rikke Milbak, journalist og forfatter Signe Wenneberg og Rie Birk Lauridsen, tidl. rådgiver i Haveselskabet. Lyt med