Hvad er et regnbed?

Et regnbed er en stor fordybning i haven, som regnvandet fra taget ledes hen til, når det regner. Regnbedet opmagasinerer regnvandet, mens det langsomt siver videre ned i jorden. Derved undgår man at blande det rene og nyttige regnvand med spildevand, som samfundet skal bruge ressourcer på at transportere i kloakker og rense på et rensningsanlæg. Regnbedet kan blot være en forsænkning i græsplænen eller det kan tilplantes med smukke planter helt efter haveejerens ønske.

Hvor skal regnbedet placeres i haven?

Et regnbed skal placeres i et lavtliggende område af haven, så vandet fra taget og evt. belægningerne løber ned til regnbedet. Myndighederne stiller desuden flere specifikke krav til regnbedets placering fx. vedrørende afstanden til huse, naboer, søer mm. 

Regnbed placeret centralt i haven. Foto: Haveselskabet

Før du sætter spaden i jorden

Du skal altid kontakte din kommune, før du anlægger et regnbed. Kommunen kan hjælpe dig med at finde ud af, om der er særlige forhold på din grund, krav i lokalplanen eller lignende, som du skal tage højde for, før du sætter spaden i jorden. Du må fx ikke anlægge et regnbed på forurenet jord. Derfor skal du altid søge tilladelse hos kommunen, før du må gå i gang.

Sådan tester du jordens nedsivningsevne

Et regnbed er ikke en løsning, der er velegnet i alle haver. Haver der i forvejen har problemer med stående vand er uegnet. Før du går videre med dine regnbedsplaner, er det altid en god idé at teste jordens nedsivningsevne. Du kan selv teste om jorden i din have egner sig til at nedsive regnvand. 

Hvor stort skal regnbedet være?

Regnbedets størrelse afhænger bl.a. af jordens sammensætning. Vand siver hurtigere gennem en sandet jord end en leret. Et regnbed på leret jord skal derfor kunne rumme mere vand, fordi vandet vil stå i bedet længere tid, før det siver væk.

Arealet på det hustag, som regnbedet skal modtage regnvand fra, har også stor betydning for regnbedets størrelse. Jo større taget er, jo større skal regnbedet være. 

Du kan hente beregningsarket på LAR i Danmarks hjemmeside, eller få din kloakmester til det, hvis regneark ikke lige er dig.

Regnbedets dybde og udformning

Et regnbed kan udformes på mange forskellige måder. Du kan fx variere dybden, bredden og formen, som du selv ønsker det. Det vigtige er, at regnbedets samlede rumfang er stort nok til at klare den mængde vand, der ledes til bedet ved (normale) regnskyl.

Eksempel 

Du skal anlægge et regnbed på 2 m3. Du kan vælge at udforme regnbedet som en lavning på 20 cm med skrå kanter, i så fald skal bedet have et areal på 20 m2. Du kan også vælge at udforme regnbedet som en grøft, der er 50 cm dyb og har stejle kanter, i så fald fylder bedet kun et areal på cirka 6 m2.
Vær dog opmærksom på, at det er lettere at få planterne til at gro, hvis regnbedets kanter er udformet som flade skrænter, da planterne ellers kan have svært ved at få rodfæste. Desuden giver en flad skråning planterne mere stabile fugtforhold og du undgår, at jorden skrider ned.

Regnbed anlagt som en grøft med stauder op ad kanterne. Foto: Haveselskabet

Af hensyn til planterne skal de øverste 40 cm af jorden i regnbedet blandes med sand eller grus. Det hjælper til at dræne vandet hurtigt væk, så det ikke står mere end et døgns tid i bedet, hvilket er vigtigt for planternes trivsel.

Den jord, der graves væk for at lave fordybningen til regnbedet, kan bruges til at anlægge volde eller bakker andre steder i haven. Det kan ligesom regnbedet i sig selv gøre din have endnu mere smuk og spændende. Vær dog opmærksom på, at du skal søge tilladelse hos kommunen, hvis du vil lave en forhøjning på mere end 50 cm i højden.

Regnvand fra nedløbsrøret løber i rør under terrassen og ledes i en åben rende længere ud i haven. Foto: Ida Wang

Vandets vej fra tag til regnbed

Når du har fundet størrelse, placering og udformning af regnbedet, skal du finde ud af, hvordan du får ledt regnvandet fra tagnedløbet til regnbedet. 

Det enkleste er at vende nedløbsrøret og lede vandet via en åben rende. Du kan købe forskellige render og særlige belægningssten, der er specielt udformet til formålet. Renden kan også udformes som en bæk eller en grøft med planter langs kanten. Renden skal have et fald på minimum 1 cm pr. meter, så du sikrer, at vandet løber væk fra huset. Renden skal være tæt de første 5 meter fra huset, så vandet ikke kan sive ned og give problemer.

Almindelig kattehale, Lythrum salicaria. Foto: Wikimedia/Buendia22

Planter til regnbedet

Regnbedet kan helt enkelt sås til med græs og blive en del af græsplænen, men du kan også tilplante regnbedet med blomstrende planter. Det er dog vigtigt at udvælge planter, der er robuste, og som tåler at vokse under de særlige forhold, hvor der nogle gange er meget vådt og andre gange temmelig tørt.

Du opnår ofte den bedste løsning ved at kombinere et regnbed med andre regnvandsløsninger.

Sådan anlægger du et regnbed 

Det er hårdt arbejde men helt ukompliceret at anlægge et regnbed, når du har klaret alle forberedelserne og har fået de nødvendige tilladelser fra kommunen.

1. Afmærk regnbedets form med en haveslange, lyst sand eller lignende.
2. Grav ned til en dybde, der er 50 cm dybere end den endelige dybde på regnbedet. Det vil sige 70 cm, hvis bedet skal ende med at være 20 cm dybt. 
3. Løsne jorden grundigt i bunden af regnbedet. 
4. Læg et 40 cm tykt lag grusblandet jord nederst. Hvor meget grus, der skal til, afhænger af jordtypen. Du skal blande et sted mellem 30 og 50% grus/sand i, hvis jorden er leret.
5. Læg herefter et 10 cm tykt lag almindelig muldjord ovenpå, som planterne skal gro i.
6. Undervejs formes kanterne som flade skrænter. En hældning på 1:3 fungerer godt, hvilket svarer til, at terrænet falder 1 m for hver 3 m. kanterne kan dog godt være stejlere, hvis du fx anlægger en grøft.
7. Plant de udvalgte planter.