Menu
Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven Haveglæde

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Gode planter til regnbedet

Et regnbed tilplantet med blomstrende planter er et smukt element i haven, men det er vigtigt at vælge robuste planter. De skal kunne tåle at vokse på et sted, hvor der nogle gange er meget vådt og andre gange temmelig tørt.

Et regnbed holder regnvandet i din have, så den bliver mere frodig, og samtidig bidrager det til at løse problemerne med oversvømmelser efter skybrud. Regnbedet kan anlægges meget enkelt som en stor tallerkenformet fordybning i græsplænen, men du kan også gøre mere ud af det og plante blomstrende planter i bedet. Læs mere om, hvordan du anlægger et regnbed her http://haveselskabet.dk/artikel/byg-et-regnbed

Hvilken slags planter kan vokse i et regnbed?

Der findes både stauder, græsser og buske, der kan vokse i et regnbed. Det er dog vigtigt at vælge plantearter, der kan trives under de særlige fugtforhold i regnbedet. Selv om regnebedet ind imellem bliver meget vådt og kan stå fyldt af vand i nogle dage af gangen efter et regnskyl, så kan det også nå at blive meget tørt imellem bygerne.

Jo mere ler, der er i jorden, jo bedre vil den være til at holde på fugten. På leret jord er det derfor muligt at få lidt mere fugtkrævende arter til at trives, men det på sandjord skal være mere tørketålende planter, der dog stadig skal kunne tåle at stå og soppe i vand ind imellem. De mest fugttålende arter kan du plante i bunden af regnbedet.

Regnbed_planter

Sådan tilplanter du et regnbed

Du må regne med at nogle af planterne kan gå til på grund af de barske forhold i regnbedet. For at undgå bare pletter i bedet kan du plante bedet til med inspiration fra naturen, hvor de forskellige plantearter gror imellem hinanden. Når en enkelt planter går ud, vil pladsen hurtigt blive overtaget af naboplanterne. Du skal altså undgå at plante store grupper af en enkelt art.

Plant planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter, og plant også gerne nogle planter med frugter eller smukke vinterstandere, så regnbedet er kønt at kigge på hele året.

Brug plantelisten over egnede planter som udgangspunkt, og planlæg hvilke planter, der skal være hvor. Skal de høje stå bagest eller f.eks. i midten, hvor bedet er lavest? Hvor kommer vandet ind i bedet? Planter, der stå tæt på indløbet får mest vand.

Tænk på hvornår de forskellige planter blomstrer, så du har noget at se på gennem det meste af året, som f.eks stauder eller græsser med vinterstandere. Har planterne stået længe i potter er det en god ide at løsne rødder en smule. Vand bedet i tørre perioder den første vækstsæson og lug ukrudt væk, som du ville gøre i ethvert andet bed.

Oversigt over gode planter til regnbedet

Her er en oversigt over nogle af de mere sikre planter til regnbede. De er udvalgt på baggrund af erfaringer fra bl.a. Holland, Tyskland, Sverige og England.  De er også udvalgt ud fra, at de skal kunne klare at overvintre i regnbedet gennem en både kold og meget våd dansk vinter.

Stauder

• Almindelig akeleje, Aquilegia vulgaris
• Almindelig duehoved, Chelone obliqua
• Almindelig fjerbusk, Aruncus dioicus
• Almindelig fredløs, Lysimachia vulgaris
• Almindelig kattehale, Lythrum salicaria
• Almindelig sankthansurt, Hylotelephium telephium
• Aksærenpris, Veronica spicata
• Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum
• Bronzeblad, Rodgersia
• Daglilje, Hemerocallis
• Dagpragtstjerne, Silene dioica
• Drejeblomst, Physostegia virginiana
 

Planter_regnbed


• Engforglemmigej, Myosotis scorpioides
• Engnellikerod, Geum rivale
• Engkarse, Cardamine pratensis
• Engstorkenæb, Geranium pratense
• Fingerbølrørblomst, Penstemon digitalis
• Fransk blåmunke, Jasione laevis
• Gul iris, Iris pseudoacorus
• Gul lærkespore, Corydalis lutea
• Hjortetrøst, Eupatorium
• Hestemonarda, Monarda didyma
• Hosta, Hosta
 

PLanter_regnbed

• Kertepileurt, Persicaria amplexicaulis
• Kinesisk astilbe, Astilbe chinensis
• Kronerabarber, Rheum palmatum
• Kæmpeprimula, Primula florindae
• Langakset pragtskær, Liatris spicata
• Lodden løvefod, Alchemilla mollis
• Løvehale, Phlomis russeliana
• Mjødurt, Filipendula
• Vedvarende måneskulpe, Lunaria rediviva
• Nyengelsk asters, Aster novae-angliae
• Purpursolhat, Echinacea purpurea
• Ru gyldenris, Solidago rugosa
• Sibirisk iris, Iris sibirica
• Skinnende solhat, Rudbeckia fulgida
• Skovstorkenæb, Geranium sylvaticum
• Slangeurt, Bistorta officinalis 
• Stor stjerneskærm, Astrantia major

regnbed_planter

• Stor tusindstråle, Telekia speciosa
• Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi
• Virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum
• Vårfloks, Phlox divaricata
• Ægte stormhat, Aconitum napellus


Græsser

• Almindelig star, Carex nigra
• Almindelig blåtop, Molinia caerulea
• Blågrøn star, Carex flacca
• Bredbladet spidsgræs, Chasmanthium latifolium
• Kinesisk elefantgræs, Miscanthus sinensis
• Kæmpe star, Carex pendula
• Morgenstjernestar, Carex grayi
• Mosebunke, Deschampsia cespitosa
• Palmebladet star, Carex muskingumensis
• Præriehirse, Panicum virgatum
• Rørhvene, Calamagrostis x acutifolia
• Stor blåtop, Molinia litoralis 

Regnbed_planter
Gode løgplanter til regnbedet

• Dorotealilje, Leucojum vernum
• Kinesisk prydløg, Allium cyaneum
• Kamassia, Camassia

Gode buske ved regnbedet

• Almindelig benved, Euonymus europaeus
• Almindelig bærmispel, Amelanchier lamarkii
• Almindelig hyld, Sambucus nigra
• Almindelig konvalbusk, Clethra alnifolia
• Almindelig kvalkved, Viburnum opulus
• Amerikansk blærespiræa, Physocarpus opulifolius
• Mosepors, Myrica gale
• Rød kornel, Cornus sanguinea
• Skinnende rose, Rosa nitida
• Solbær, Ribes nigrum
• Sortfrugtet surbær, Aronia melanocarpa
• Storfrugtet blåbær, Vaccinium corymbosum
• Stikkelsbær, Ribes uva-crispa var. Sativum

regnbed_planter
Gode træer ved regnbed

• Almindelig røn, Sorbus aucuparia
• Almindelig tretorn, Gletditsia trianthos
• Askbladet løn, Acer negundo
• Ahorn, Acer pseudoplatanus
• Sortbirk, Betula nigra
• Pil, Salix
• Poppel, Populus
• Skovfyr, Pinus sylvestris
• Vandgran, Metasequoia glyptostroboides

Regnvand_planter

 

 

;