Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Landskabsarkitekten, der skaber fremtidens havedesign

Til oktober besøger Stefano Marinaz Danmark. Vi har mødt den prisbelønnede landskabsarkitekt, som kigger tilbage i tiden, når han skal finde svar på fremtidens udfordringer.

Hvad er bæredygtighed i den moderne have? Stefano Marinaz besvarer i første omgang spørgsmålet ved at give eksempler på det modsatte:

"Kunstige græsplæner! Eller den enorme produktion af enårige blomster."

Og så følger han op med det, som er blevet hans mission, og som kendetegner de haver, han selv designer:

Jeg synes, vi skal se tilbage til dengang, hvor teknologien endnu ikke fandtes. Man kan skabe vidunderlige haver med enkle materialer. Og når vi holder det enkelt, kan vi samtidig skabe komplekse beplantninger, som fanger øjet, siger Stefano Marinaz.

Der gemmer sig en italiensk sang i Stefanos engelske udtale. Det er efterhånden mange år siden, han forlod Trieste i det nordøstlige Italien, hvor han er vokset op. Oprindeligt studerede han landbrugsvidenskab (agronomi). Undervejs mødte han andre, som læste landskabsarkitektur, og det afgjorde Stefanos skæbne: Han skiftede spor og færdiggjorde sin uddannelse som landskabsarkitekt i London. Det var også her, han i 2012 grundlagde den tegnestue, der bærer hans navn.

Siden er Stefano Marinaz blevet kendt og prisbelønnet for sit arbejde med små og store private haver, som han skaber med enkle og naturlige virkemidler, og som falder smukt sammen med omgivelserne.
Det ser så enkelt ud, men der er design i alle detaljer: om det er terrakottakrukkerne i et hjørne af terrassen eller de små brændestabler, som er placeret langs havegangen. Tilsyneladende skødesløst, men aldrig tilfældigt.

Med naturen som læremester

Stefano har brugt mange timer på at studere naturen, lige siden han var dreng:

"I Trieste gik jeg tit tur med mine forældre. Det er et virkelig interessant landskab med klipper ned mod vandet. Jeg begyndte at samle sten, og jeg blev fascineret af, hvor smuk den naturlige verden kan være. Så når jeg er i tvivl om et design, stiller jeg altid mig selv spørgsmålet: Hvordan ville naturen have gjort det?"

Et af svarene er at forene det bløde med det hårde. I Stefanos haver smelter terrasser og belægninger sammen med planterne.

Det ser vi også i naturen. Her vokser mos på sten, og planter skyder op i klippesprækker. Blødt og hårdt taler sammen. Så vi lader planter vokse op gennem terrassen. Jeg bryder mig ikke om haver, hvor fliser skal spules med højtryksrenser flere gange om året. Det er et enormt arbejde, det larmer, og det er ikke særlig bæredygtigt.

Det handler ikke om den enkelte plante

Stefano tilhører en generation af havedesignere, som tilstræber det naturalistiske udtryk. Men alligevel er haver jo aldrig ren natur; de er altid underlagt menneskers kontrol. Så for Stefano gælder det også om at finde ud af, hvor meget kontrol haveejeren selv ønsker at have.

“Ved mit første besøg lytter jeg mig frem til, hvilke funktioner ejerne ønsker i deres have. Og om de for eksempel er glade for græsser eller blomster. Selv er jeg ikke så optaget af den enkelte plante, men af, hvordan alle planterne fungerer sammen, og hvordan de vil udvikle sig. Jeg er havedesigner – ikke blomsterdekoratør,” smiler Stefano.

Når han har en idé om, hvad haven skal kunne, skitserer han selve designet. I små haver sørger han for, at der bliver så lange snoede stiforløb som muligt. Og så arbejder han med gentagelser og strukturer, også i højden.

“Klimaforandringerne betyder, at det bliver varmere om sommeren. Jeg er sikker på, at folk om 20-30 år vil fortryde, at de ikke har plantet flere træer. De giver skygge og er med til at køle omgivelserne ned.”

Haven er til låns

Først når de store linjer er på plads, planlægger Stefano, hvad der skal vokse hvor. Han benytter hyppigt græsser med inspiration fra Piet Oudolfs ”matrix”-princip. Her udgør lave græsser op imod 40 procent af beplantningen, og de brydes af grupper af stauder, buske og andre vækster.

I begyndelsen bruger jeg ofte enårige blomster, som er gode til at så sig selv – for eksempel jomfru i det grønne, Nigella damascena, eller judaspenge, Lunaria annua. Jeg sår nogle det første år, og de fungerer lidt som gær i et brød: Man skal bare tilsætte en smule, for at der kommer gang i de naturlige processer.
Og så er vi tilbage ved Stefanos mantra om natur og bæredygtighed:

"Haver skal bidrage til, at mennesker har det godt – både fysisk og psykisk. Men vi må samtidig huske, at vi ikke er havens egentlige beboere. Vi låner bare området. Haver er hjem for bier, guldsmede og alle de andre skabninger. Så for mig handler det meget om at skabe levesteder. Så skal naturen nok indfinde sig, og en have er langt smukkere, når den er fuld af liv."

3 foredrag med Stefano Marinaz i Danmark

Til oktober besøger den prisvindende landskabsarkitekt Danmark og holder foredrag om "Fremtidens bæredygtige og biodiverse have". Haveselskabet har i samarbejde med Landskabsarkitekternes Forening inviteret ham til at holde foredrag tre steder i landet. Du kan møde ham i:

Foredraget koster kun 150 kr. for medlemmer (300 kr. for andre).

Klik her for at læse mere, og køb din billet


Stefano Marinaz vil fortælle om, hvordan han ser fremtidens haver. Her vil han blandt andet vise eksempler på havedesign, hvor bæredygtighed, biodiversitet og æstetik går hånd i hånd. Han vil give konkrete tips til håndtering af regnvand, plantevalg, og hvordan vi bedst udnytter vores haver til at skabe forskellige typer plantesamfund. Gennem smukke og nytænkende eksempler er det målet at inspirere til, at vi kan se nye muligheder i vores egne haver og gøre dem mere robuste over for den fremtid, der venter.
Læs mere