Haveejere elsker at få nye, spændende sorter af haveplanter. En ny farve, en anderledes blomst eller måske en lavere mere kompakt vækst end originalen. Planteforædlere har derfor travlt med at hele tiden at udvikle nye sorter af planter til vores haver. Det er ofte også sorter, der er mere robuste og mindre modtagelige overfor sygdom end den oprindelige plante.

Men der er en bagside af forædlingsarbejdet. Planterne avles nemlig ikke med fokus på deres værdi for insekter og i nogle tilfælde bliver de avlet, så en ellers god insektplante helt eller delvist mister sin værdi for insekterne.

Det viser et amerikansk forsøg, hvor man har lavet prøvebeplantninger med fire purpursolhat – dels den oprindelige art, Echinacea purpurea, og dels tre forskellige sorter.

Foto: Flickr

Echinacea purpurea (1), Echinacea purpurea 'White Swan' (2), Echinacea purpurea, 'Pink Double Delight' (3), Echinacea purpurea 'Sunrise' (4).

Forskerne har omhyggeligt observeret og talt, hvor mange insekter, der søgte hen til de forskellige planter. Resultatet taler sit tydelige sprog:

Kilde: Annie S. White: Ph.d afhandling: scholarworks.uvm.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1625&context=graddis

Grafikken ovenfor viser optællingen af insekter på de fire forskellige planter. Her ses det tydeligt, at den oprindelige art af purpursolhat er langt mere populær hos insekterne, end de øvrige. Det er især bier, der besøger blomsterne og undersøgelserne viser, at det især er humlebier (Bombus sp.), der har besøgt blomsterne, mens andre vilde bier og honningbier har været knapt så talrige.

Forskeren bag undersøgelsen Annie S. White siger i sin forskningsrapport:

– "Vores undersøgelse giver det første bevis på, at de udvalgte og hybridiserede sorter af purpursolhat muligvis ikke er gode erstatninger for de hjemmehørende arter, når det gælder om at maksimere tiltrækningskraften for bestøvere. I insektvenlige haver, hvor målet er at maksimere blomsterressourcer til fødesøgende insekter, bør udvalgte sorter af haveplanter derfor udvælges med et kritisk blik."

Bekræfter teorien

Purpursolhat er hjemmehørende i Nordamerika, hvorfor resultaterne er særligt relevante i en amerikansk sammenhæng. Her er der insekter, der lever i tæt forbindelse med den oprindelige art af purpursolhat.

I Danmark er der ikke lavet lignende studier af sorter af hjemmehørende arter. Det betyder, at vi ikke ved, hvilken værdi, de forædlede sorter af fx hjemmehørende klokke, Campanula, eller kattehale, Lychnis salicaria, har for vores insekter. Alligevel er der god grund til at tro, at de samme mekanismer er på spil her. Det passer nemlig med teorien om, at planter og insekter gennem titusinder af år har udviklet sig i et samspil og planterne har udviklet sig til at være mest muligt attraktive for de insekter, der skal bestøve dem. Når mennesker udvikler nye sorter, er det let at forestille sig, at de attraktive kvaliteter – set fra insekternes vinkel – er helt eller delvist forsvundet.

Purpursolhat, Echineacea purpurea 'White Swan'. Foto: Flickr/Lotus Johnson

Er alle sorter så dårlige?

Annie S. White har også undersøgt andre hjemmehørende arter og sammenlignet dem med nyere sorter. Hendes forskning viser, at jo mere en ny sort afviger fra den oprindelige art, jo dårligere risikerer den at være for insektlivet. Men hendes forskning viser også, at nogle sorter er lige så gode til at tiltrække insekter som originalen. Det skyldes enten, at blomsten ikke er ændret væsentligt eller at den nye sort er en såkaldt naturlig selektion. Altså en sort, der er opstået spontant fra den oprindelige art og dermed ikke er en bevidst fremavlet hybridsort. En spontant opstået sort er fx den hvide purpursolhat 'White Swan'.

I Annie S. Whites forsøg var en enkelt sort faktisk bedre end den oprindelige art til at tiltrække insekter, nemlig virginsk ærenpris, Veronicastrum virginicum, sorten 'Lavendelturm'. Denne var bedre til at tiltrække insekter end den rene art af virginsk ærenpris. Det ser dog ud til at være en undtagelse, der bekræfter reglen. Resultater for alle de undersøgte planter kan ses i forskningsraporten: scholarworks.uvm.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1625&context=graddis.

Vær opmærksom på, at de undersøgte planter er hjemmehørende arter i USA, der er sammenlignet med få udvalgte sorter. Planterne er ikke hjemmehørende i Danmark og vi kan derfor ikke gå ud fra, at det samme vil gøre sig gældende, når vi dyrker disse planter.