Hvad betyder biodiversitet?

Biodiversitet betyder variationen af planter, dyr, insekter og mikroorganismer, der lever i haven. En have med høj biodiversitet har mange forskellige arter, hvilket skaber et balanceret økosystem, hvor blomster giver næring til insekter, som igen bliver føde for fugle og padder, så de forskellige arter understøtter hinanden.

Pindsvin. Foto: Flickr

Hvorfor er biodiversitet vigtigt?

Globalt set, men i særdeles også i Danmark, er mange arter af planter og dyr i tilbagegang eller ligefrem truet. Det skyldes menneskeskabte ændringer i vores landskaber, hvor vi bygger byer og driver landbrug, skovbrug og fiskeri. Haver har ofte et stort potentiale til at huse mange arter af både planter og dyr, og en del arter trives fint i et almindeligt villakvarter.

Svirrefluelarve er sultne og renser bladet for bladlus. Foto Magnus Gammelgaard

Hvad får jeg selv ud af at gøre min have mere biodivers?

Ud over at gøre naturen en tjeneste, er det en stor fornøjelse at studere dyrelivet i sin have. Der findes et utal af sjove insekter, flotte fugle og spændende pattedyr. Et rigt insektliv bidrager også til at bestøve havens planter og skaber bedre balance i forhold til skadedyr, som kan blive holdt naturligt i skak, hvis deres fjender også bor i haven.

Sådan øger du biodiversiteten i haven

Der er flere måder, du kan øge biodiversiteten i haven.

• Plant mange forskellige blomster, buske og træer

  Et bredt udvalg af planter giver i sig selv grundlag for et større antal af insekter og andre smådyr. Vælg især planter med nektar og pollen og vælg også hjemmehørende arter, der er vigtige for mange insektarter – se mere nedenfor under ”Gode blomster”.

Haveselskabets 5 gode gøremål i haven i november. Foto: Haveselskabet

• Hold igen med hele tiden at ordne, luge i bund og fjerne nedfaldsblade

  Lad fx gerne en del af bladene ligge over vinteren og riv dem sammen om foråret, når den nye sæson begynder. Smådyr og insekter har brug for fred, ro og skjulesteder, fx under blade, stubbe og sten. Tænk over, hvor i din have insekterne kan søge tilflugt, sommer og vinter.

Kvashegn. Foto: Henrik Bjerg

• Skab levesteder for dyrene

  Lav fx kvasbunker eller kvashegn, hvor insekter, padder og pattedyr kan skjule sig. Du kan også bygge eller købe insekthoteller.

Pindsvin ved havebassin lavet af murerbalje. Foto: Ann Malmgren

• Sørg for adgang til vand

  Det kan være i stor eller lilla skala, fx en dam, men et fuglebad er bestemt bedre end ingenting. Giv gerne vand til dyrene under tørke om sommeren og ved længerevarende frost om vinteren.

Spindemøllarver. Foto: Flickr/Lamerie

• Brug skånsom bekæmpelse

  Undgå selvfølgelig enhver form for sprøjtemidler, brug håndkraft til at luge eller fjerne larver fra kålplanter, spul bladlus væk med vandslangen og lev med at nogle af dine planter bliver levested for insekter (det gælder dog ikke invasive arter som fx dræbersneglen, som bør holdes nede).

Gode blomster til biodiversitet

Hvis man mest har græsplæne i haven og ikke mange blomster er det en vigtig indsats at plante flere – men hvad skal man plante?

Listen af muligheder er meget lang, der er nogle pejlemærker, du kan følge:

Køllesværmer på blåhat

• Hjemmehørende arter: Det er planter, der naturligt findes i Danmark. Disse planter fungerer i naturligt samspil med mange insektarter og er derfor en ekstra gevinst for haven. Det er fx arter af pil, blåhat, klokke, knopurt, mjødurt, tjørn og mange flere: Se vores liste med hjemmehørende arter

Småblomstret salvie og i baggrunden blåkant/katteurt. Begge rigtigt gode insektplanter.

• Stabile stauder med nektar og pollen: Det traditionelle staudebed har masser af værdi for insekterne, hvis man vælger nogle gode planter med nektar og pollen. Mulighederne er mange, men nogle af de mest attraktive for bier er blåkant/katteurt, salvie, indianermynte, tidselkugle, storkenæb og lavendel

Uegnede blomster til biodiversitet

Desværre er det ikke sådan, at alle planter er lige gode til at understøtte biodiversiteten og der er især to typer planter, der ikke egner sig:

• Planter fra fjerne egne uden pollen og nektar: To velkendte eksempler er pelargonier, der ofte dyrkes som stueplante, og hortensia, der findes i mange danske haver. Ingen af dem har blomster eller blade, som insekter kan bruge som føde.
• Forædlede planter med fyldte blomster: Gennem menneskelig forædling er blomsten på fx roser eller georginer ændret til fyldte blomster, som insekterne ikke kan komme ind og samle nektar eller pollen i.