Glad i roen - derfor er køkkenhaven sund for sjælen
Kender du følelsen af, at tiden forsvinder, når du er i haven? Og ved du også godt at der er noget helt specielt ved smagen af egne grøntsager? Så er du ikke alene. Her kan du læse om, hvorfor det faktisk er sundt at gå i haven og få gode råd, hvis du gerne vil igang med at dyrke køkkenhave.
Sådan siger Mette Nylander, kvinden bag @MettesKreaunivers på Instagram.
Hun er ikke den eneste, der kobler af, når hun går i køkkenhaven. Anja Kelvin, gartner i Haveselskabet og mangeårig passioneret køkkenhavedyrker, henter også både glæde og energi derude.
Det giver en særlig tilfredsstillelse at høste grøntsager man selv har dyrket, forklarer hun, og det er ikke et udbytte, som kan måles alene i antallet af gulerødder, radiser og kartofler.
”Der opstår en ro til at tænke over alt muligt andet, men samtidig er jeg så afslappet, at jeg ikke bevæger mig ud af alle mulige stressende sideveje, som man ellers kan have tendens til i en travl hverdag. Det føles nærmest som en slags meditation. Jeg får energi, både mentalt og fysisk, og samtidig får jeg bevæget kroppen og får lys og luft,” forklarer Anja Kelvin.
Fingrene i jorden
Tager man havehandskerne af, så man bogstavelig får talt jord under neglene, sker der også noget, fortæller Haveselskabets gartner Anja Kelvin.
”Det at røre ved jord og planter giver os noget, for der sker en udveksling af negative og positive ioner mellem menneske og plante og jord. Derfor mener man, at det rent fysisk giver en opladning af kroppen,” siger hun og forklarer, at udvekslingen sker gennem hud, rødder og væske.
”Men selv med handsker på sker der også noget mentalt. For det kan godt være, at jeg bare står og sier kompost, men mens jeg gør det, vokser drømmen om de store kålplanter og den flotte køkkenhave, og det kan også noget,” siger hun.
Havearbejde føles godt, viser hjernescanninger
Og det er sundt for os at gå i haven, bekræfter Ida Rahbek-Hertz. Hun er Director i Center for Mental Robusthed og Senior Compassion Teacher fra Compassion Institute ved Stanford University og arbejder bl.a. med de udfordringer, der opstår i det grænseløse arbejdsliv, hvor vi altid ’er på’. Når vi dyrker en hobby som havearbejde, kommer vi ofte i flow, som er den særlige mentale tilstand, hvor vi er fuldstændig opslugt af en aktivitet og glemmer tid og sted, forklarer hun.
”Vi er til stede i nuet og ikke optaget af at tænke på, hvad vi skulle have præsteret eller leveret, hvad vi skulle have nået, eller hvad vi skal i gang med bagefter. Når hjernen lukker ned for unødige forstyrrelser, tanker og følelser, skabes der rum for fordybelse og kreativitet,” siger hun.
Det skaber en sund balancetilstand for hjerterytme, åndedræt og kortisolniveau, forklarer Ida Rahbek-Hertz.
”Flowoplevelser skærmer os mod stress og giver os en mulighed for ikke kun at restituere, men også en oplevelse af at præstere noget meningsfuldt – ikke fordi vi skal, men fordi vi har lyst til det, og fordi vi føler os godt tilpas bagefter. Det er en substantiel form for mentalt velvære, fordi det føles godt, imens man laver havearbejde, og følelsen varer tilmed ved, når man er færdig i haven,” siger hun.
Forskere har kigget på hjernescanninger af folk, der er i flow, og her kan man ifølge Ida Rahbek-Hertz se, at der sker noget i hjernens belønningscenter.
”Det er en af forklaringerne på, hvorfor det føles så godt. Jeg tror, at havearbejde for mange mennesker giver et tiltrængt mentalt åndehul i en travl hverdag og et komplekst arbejdsliv, hvor der sjældent er mulighed for fordybelse og flow,” siger hun.
Flere og flere får øjnene op for køkkenhaven
Hos Haveselskabet har man de seneste år oplevet en øget interesse for køkkenhaven, og stadig flere haveejere dyrker nu selv kartofler, kål, gulerødder og andet grønt.
Det viser sig også tydeligt i Haveselskabets seneste rundspørge blandt haveejerne. Her svarer 79 procent af de mere end 2.100 adspurgte haveejere, at de skal dyrke køkkenhave i år.
Et overvældende flertal svarer, at hjemmedyrket smager bedre, og at de med køkkenhaven er sikre på, hvordan deres grøntsager er dyrket, men mange tilføjer også, at det gør dem glad og giver dem ro. En haveejer svarer: ”Godt mod dagligdagens stress og jag”, en anden siger: ”Det er rekreativt og afstressende”, mens en tredje svarer: ”Det er terapeutisk efter en lang dag foran pc’en”.
Som gartner i Haveselskabet mærker Anja Kelvin også den stigende interesse for køkkenhave blandt landets haveejere. Selv har hun dyrket køkkenhave i mere end 20 år.
– Tidligere mødte jeg ofte den der med, om det virkelig kunne betale sig, og hvorfor jeg gad det. Men det går op for flere og flere, at man faktisk også selv får noget ud af det. Ikke kun bedre smag, men også mentalt. Det giver noget til både krop og hoved, ligesom at gå en tur langs havet eller ude på marken, fortæller Anja Kelvin.
Køkkenhaven fik for alvor et boost under den første corona-nedlukning, hvor krisestemningen fik mange til at drømme om et selvforsynende haveliv i stil med ’Bonderøven’. Da samfundet åbnede igen, voksede interessen for køkkenhaven imidlertid videre. Det fik Haveselskabet til i 2023 at åbne sin første digitale Køkkenhaveskole.
Det giver ro – også selv om det roder
Mange haveejere holder igen med at dyrke køkkenhave, fordi de forventer at skulle bruge meget tid derude. Men det behøver man ikke, fortæller Mette Nylander, som selv lægger de fleste af sine vågne timer som leder i den danske smykkevirksomhed Pandora, hvor hun arbejder med IT-implementering.
”Jeg har ikke oceaner af tid til at være i haven. Men jeg behøver heller ikke bruge fem timer derude hver gang. I aftes startede jeg en ny omgang salat op. Det tog fem minutter,” forklarer hun.
I sommerhalvåret fra april til oktober indtager hun og hendes mand alle aftenmåltider i et orangeri i haven. Her er de tæt på haven, og det gør det nemt at rejse sig fra bordet og lige nippe i nogle spirer, fortæller Mette Nylander og tilføjer, at hun altid har gang i flere projekter, og det sætter sit præg på hele haven.
”Der er en gruppe mennesker i kvarteret, som jeg går tur med. En gang sagde en af dem: ’Se lige den have, der er så rodet derinde.’ Det var min have,” siger Mette Nylander og slår en hjertelig latter op.
”Hun blev så flov, da hun fandt ud af, at det var min have, men jeg tog det altså ikke så højtideligt. Jeg arbejder altid på et eller andet derude, og så behøver potter og krukker ikke stå i snorlige rækker. Jeg ved godt, at jeg arbejder, når jeg er i haven, men det føles ikke sådan, for det er så afslappende,” tilføjer hun.
Interesse for rundvisning
Den enorme interesse for køkkenhaven har også kunnet mærkes hos Jakob Mielcke, kok og indehaver af restauranten Mielcke & Hurtigkarl og kendt af mange som dommer i tv-programmet ’Masterchef’. I sommeren 2023 lancerede han en havevandring i restaurantens køkkenhave, som ligger i Haveselskabets Have på Frederiksberg, sammen med køkkenets faste gartner.
”Det var et spørgsmål om minutter, før alle pladser var revet væk. Interessen var enorm. Det kom virkelig bag på mig. Der var så mange mennesker, der gerne ville med i køkkenhaven og høre om valg af afgrøder og sorter og dyrkningsmetoder. Det havde som sådan ikke noget med restauranten at gøre, men handlede udelukkende om at komme i køkkenhaven med vores gartner. Det var overvældende at mærke den interesse, der er for at komme med ud og høre om køkkenhaven,” fortæller Jakob Mielcke.
Der høstes også gode erfaringer i køkkenhaven
Selv har han dyrket køkkenhave i godt 20 år som restauratør og de seneste år også privat, efter familien er flyttet i hus. Det tager mere og mere om sig, fortæller han.
”Hvert år sker der noget nyt i vores køkkenhave. I år jeg har jeg fået ret godt gang i figentræer. Der er noget grundlæggende sundt ved, at man i et moderne flyvsk samfund bliver forbundet til nogle helt enkelte ting. Sådan noget som, hvad man skal dyrke ved siden af hinanden for at skadedyrs-minimere og på den måde lære at gøre det en smule bedre fra år til år. Efterhånden har jeg også lært at dyrke, så hele høsten ikke er klar, mens vi er væk på sommerferie,” siger Jakob Mielcke og griner.
Lignende erfaringer har Anja Kelvin også gjort sig.
”Et af de første år, vi havde køkkenhave, såede vi to rækker savoykål, og de blev så store og flotte. Men man kan ikke spise 30 savoykål på 14 dage, så naboerne blev glade det år. Nu er jeg begyndt at fylde lidt blomster ind mellem rækkerne. Det er superlækkert at se på, og det tiltrækker nogle insekter, der igen tiltrækker småfuglene. Småfuglene spiser heldigvis også bladlus, endda dem, der har slået sig ned på mine grøntsager. Og så ser det bare superlækkert ud med blomster mellem rækkerne af grønt,” siger hun.
Anja Kelvin har dyrket køkkenhave det meste af sit liv. Som barn var hun med på sidelinjen, når hendes mor passede køkkenhave. De seneste godt 20 år har hun haft sin egen køkkenhave på cirka 120 kvadratmeter. Alligevel er der stadig ting, som ikke lykkes for hende derude, siger hun og sukker med et grin.
”Løg bliver nærmest aldrig til det, jeg gerne vil, og det er det samme med porrer. De er fra samme familie, så det kan også være noget med min jord. Alting bliver ikke altid, som man havde planlagt, og selv som erfaren køkkenhavedyrker lærer man noget nyt hvert år. Det gør jeg i hvert fald efter 20 år. Man skal huske, at hver sæson er forskellig. Nogle år er der måske mange snegle, andre år er der tørke eller meget regn. Det gælder om at glæde sig over det, der lykkes,” siger Anja Kelvin.
ANJA ANBEFALER
– hvis du er ny i køkkenhaven
Nogle afgrøder er nemmere at have med at gøre, hvis du er ny i køkkenhaven. Her anbefaler Haveselskabets gartner Anja Kelvin.