'Winterkefe'

'Winterkefe' er et tysk navn og betyder vinter-sukkerært. Det er bedst at spise ærterne som unge sukkerærter, da de med alderen bliver lidt bitre/beske.

At så ærter, Pisum sativum, i køkkenhaven en klam decemberdag virker stik imod god havepraksis. Ikke desto mindre kan den særlige sort af sukkerært, 'Winterkefe', sås i november eller december og overvintre.

Du kan så, så længe jorden ikke er bundfrossen. Gevinsten er, at du kan få tidlige sukkerærter, der kan plukkes allerede fra sidst i maj og 1-2 måneder frem.

Planten overvintrer som små spirer, og når varmen og solen kommer i foråret, begynder planterne for alvor at vokse, og de når relativt hurtigt over 2 meters højde og får smukke rødviolette blomster på størrelse med lathyrusblomster.

Sneglene elsker den

'Winterkefe' er noget af det første grønne, der kommer op, så når sneglene vågner om foråret, er der ikke så meget andet for dem at spise. Derfor kan det være svært at holde sneglene fra planten i foråret. Du kan prøve dig frem med forskellige typer af rør omkring spirerne. Det kan være stykker af nedløbsrør med en kobberstrimmel omkring. Det kan holde nogle af sneglene væk.

Du kan efterhånden købe frøene mange steder. Det har tidligere været betegnet som en sjælden sort, men sådan er det heldigvis ikke længere.   

'Douce Provence'

Har du ikke mod på eller mulighed for en plante, der bliver så høj, har den lavere ærtesort 'Douce Provence' mange af de samme gode egenskaber. Den bliver kun omkring 50-60 cm høj, så den er lidt lettere at håndtere i et meget lille bed eller i altankassen.