Skødesløs elegance i Hannus køkkenhave
Hannu Sarenström er kendt af mange fra Cph Garden 2019, hvor han vandt publikumsprisen for sin showhave - Drømmehave til alle. Efter i mange år at have været en landskendt haveguru i Sverige er han flyttet til Langeland. Her dyrker han grøntsager med en passion, som kun en sand livskunstner kan gøre det, og er selv lidt overvældet over planternes vækstkraft i det danske klima.
Hannu Sarenström. I Sverige er han kendt af de fleste. Han har 20.000 følgere på Instagram, skriver have- og madbøger, optræder på TV og laver haveudstillinger, men i 2017 solgte han sit berømte hus og have og flyttede til Langeland for at begynde på en frisk. Nogle vil måske kende ham fra Cph Garden 2019, hvor han vandt publikumsprisen for sin showhave, Drømmehave til alle. Gården han bor på ligger på Langeland og er fra 1860. Med et grundareal på 7.857 m2, er ca. 1.000 m2 er udlagt til køkkenhave.
Dansk klima giver nye muligheder
Begejstringen for det nye sted er til at tage og føle på, og den bliver ikke mindre, når vi kommer om i køkkenhaven, der ligger et stykke væk fra huset – lige op ad landevejen, der fører forbi al herligheden. »Det er mit integrationsprojekt,« erklærer svenskeren. »Jeg har jo egentlig min have bag huset, men jeg har med vilje lagt køkkenhaven helt ud til vejen. Jeg bruger jo meget tid i haven og snakker med folk, som kommer forbi her og bytter frø og grøntsager. Jeg hilser på alle og er efterhånden blevet kendt som “den vinkende svensker”,« griner han.
Hannu Sarenström vidste selvfølgelig godt, at klimaet var mildere i Danmark, men det er alligevel kommet lidt bag på ham, hvor meget det betyder i løbet af sæsonen. »Vækstkraften bliver jeg næsten bange for!« udbryder han. »Alting bliver højere og vokser hurtigere. Jeg prøver også forskellige tomatsorter. Det er ret vildt for mig, der kommer nordfra, at dyrke tomater udendørs. Og artiskokker! Jeg elsker artiskokker! Jeg spiser dem hver dag lige nu. Det er ‘Green Globe’, så det er en almindelig sort, men for mig er det nyt, at de overvintrer. Jeg er vant til at skulle forspire dem i februar. Sæsonen bliver anderledes. Det, som blomstrer nu, ville først blomstre om en måned i Sverige. Jeg har pludselig masser af tid. Min erfaring er jo fra det svenske klima, så jeg får så meget mere tid og kan bruge min havetid på en anden måde. Det betyder også, at jeg nogle gange tænker: Det kan jeg gøre i morgen. Men måske bliver der for mange “i morgener”,« griner han.
Frodighed overalt
Han har nu ikke ligget på den lade side, for selvom haven emmer af skødesløs elegance, kommer man ikke sovende til den rigdom og planteglæde, der gennemstrømmer hele køkkenhaven, der nærmest er ved at sprænge rammerne af bare frodighed. Hannu Sarenström dyrker ikke perfektionismen, men han dyrker passionen, smagen og planteglæden. Hegnet ud mod vejen er på begge sider så tæt tilsået med honningurt, solsikker, tomater og squash, at det truer med at vælte. Køkkenhaven går også i højden. Grøntsager og urter danner en skøn, vild symfoni med artiskokker og solsikker, der vokser ud og ind imellem hinanden, og med kålplanter så store, at små børn kunne blive væk mellem dem. Nøgne grene fra rydninger i haven er stukket i jorden og flettet sammen både som hegn mod vejen og som støtte til ærter og andre klatreplanter. Det hele går op i en sprød, sanselig utvungenhed med blomster og grøntsager overalt. »Måske er der for mange blomster – men jeg kan lide dem,« siger haveentusiasten og smiler.
Broccoli, Brassica oleracea var. italica ‘Spigariello’, er en smalbladet kål, der danner små, sprøde buketter af knopper, som kan bruges let kogte i fx en pastaret. Hannu er glad for alle grøntsager, som man kan høste i små portioner.
Køkkenhave i højden
Med til at skabe frodigheden er også en god omgang kompost, der suppleres med gødning fra egne høns, så næringsstoffer er heller ikke en begrænsende faktor for frodigheden. Køkkenhaven er oprindeligt en gammel mark, og jorden er stiv lerjord, så han fik hjælp af naboen, der er landmand, til at pløje hele arealet op. Derefter blev der lagt et tykt lag kompost fra genbrugsstationen ud over hele området.
Grøntsagerne vokser på små volde mellem stierne. Der er nu ikke anlagt egentlige højbede, men dyrkningsvoldene er dels opstået ved det lag af kompost, der blev lagt ud over jorden og suppleret med masser af planteaffald, dels halm, der løbende lægges ud som jorddække. På den måde er bedene stille og roligt vokset i højden. »Nu ligger haven, som den gør, og den skal ikke graves mere,« understreger Hannu Sarenström. Planen er, at det hele skal være permakultur med bede, der er dækket af afgrøder eller dødt plantemateriale hele året.
Vild med kål
»I år har jeg mit store kåleksperiment. Jeg elsker kål! Også bladkål som palmekål, grønkål osv. Jeg dyrker mange forskellige sorter for at finde ud af, hvilke jeg skal dyrke fremover.« Han går mellem bedene og peger. »‘Sutherland Kale’ ser grim ud, men jeg spiser meget af den, den minder om ‘Hungry Gap’ (overvintrende kål, red.). Her har vi ‘Nine Star Perennial’, som vil give små blomkålshoveder, for hvad skal jeg med et stort blomkålshoved? Nu kan jeg bare høste præcis det, jeg skal bruge samme dag. Det er lidt det samme med den her, det er en bladbroccoli, der hedder ‘Spigariello’, der danner små buketter af knopper, som kan bruges i en pastaret eller lignende. Og så har jeg fundet en fantastisk grønkål fra Toscana, som hedder ‘Torzella’,« fortsætter han begejstret. »Den ligner en almindelig grønkål, men den er dejlig sprød og helt uden bitterstoffer. Det er en gammel sort, og jeg er helt vild med den og spiser den hele tiden og tænker, jeg skal dyrke den i al fremtid!«
Grønkål, Brassica oleracea var. sabellica ‘Torzella’, er en af de ældste sorter af grønkål. Den er langt mindre sej end almindelig grønkål og helt uden bitterstoffer, så bladene kan bruges rå i salater eller spises direkte fra planten.
Ny have giver ny energi
»Det er som at finde tilbage til min første have,« fortæller Hannu Sarenström. Hans oprindelige havepassion blev netop tændt i køkkenhaven, men i Sverige fik han efterhånden så travlt med at skrive om indretning, mad og stauder, at den spiselige have efterhånden gled lidt i baggrunden. Den er nu tilbage som førsteprioritet, og han nyder at gå derude og følge udviklingen. »Jeg skal bo her i lang tid, og jeg skal aldrig blive færdig. Det var det, der skete i Sverige. Det hele var gennemarbejdet til mindste detalje. Der var ikke mere, jeg kunne gøre – andet end at rive alt op og begynde forfra, og det havde jeg ikke lyst til, så det er en gave igen at få den oplevelse,« understreger havemanden. »Glæden er tilbage.«
Hannus bedste tips til køkkenhaven
Hold gang i køkkenhaven Så og udplant løbende gennem hele sæsonen, så der hele tiden er nye afgrøder på vej, så undgår du bar jord. Det gælder især salat, der gerne må sås med et par ugers mellemrum. Plant også gerne flerårige kål og andre afgrøder, der kan give udbytte uden for den normale sæson.
Lad kålene overvintre Lad kålene stå hen over vinteren. Dels vil man ofte kunne høste lidt bladgrønt, og dels giver det både adgang til egen frøproduktion og spiselige blomster i foråret. Nogle kålsorter som ‘Daubenton’ og ‘Sutherland Kale’ er flerårige og kan høstes hele året. Her ses rosenkål og flower sprouts (hybrid af af rosenkål og grønkål).
Brug fladekompostering Hannu har ingen kompostbunke. Det er bare ekstra arbejde. Alt kommer tilbage til haven, men Hannu komposterer direkte på jorden og mellem grøntsagerne. Det hjælper med at holde på jordens fugtighed og giver liv og gødning til jorden.
Husk blomsterne Ifølge Hannu skal der være masser af blomster i køkkenhaven. Det er smukt og gør det meget sjovere at opholde sig derude.
Kreativ lugning Skab en uformel stil med selvsåning og nænsom lugning. Urter og blomster i køkkenhaven får lov at gå i frø og så sig rundtomkring i bedene.