Mål op og tegn en haveplan
En plan over haven i fast målestok, helst 1:100, er en forudsætning for at lave en brugbar haveplan. Her kan læse og se to videoer der viser, hvordan du måler haven op og tegner haveplanen.
Det kan være et stort arbejde at lave en plan over haven, men det tjener sig hurtigt ind igen. For med en præcis opmåling har du et godt grundlag for den videre planlægning.
For at gøre det nemt for dig at opmåle din have og tegne en haveplan, får du både en skriftelig trin-for-trin vejledning og to videoer, der viser, hvordan du opmåler din have og tegner en haveplan.
Før du går i haven
- Lav en råskitse af hus og have, set fra oven, for at få overblik over, hvad der skal måles op.
- Brug evt. et billede fra Google Maps som udgangspunkt. Det er en fordel, at du allerede på skitsen tegner haven op i målestoksforholdet 1:100, dvs. hvis hækken er 20 meter langt, så tegnes den som 20 cm, og et hus på 9 x 14 m tegnes som 9 x 14 cm. Det behøver ikke være nøjagtigt, blot så hus, bygninger og andre større genstande er placeret nogenlunde rigtigt på skitsen.
- Tape tegningen fast på et underlag, fx bagsiden af en bakke, så du kan påføre opmålingerne, mens du er ude i haven.
Brug eventuelt et matrikelkort
Et matrikelkort er et godt grundlag, når haven skal måles op. Her er grundens form og størrelse angivet, og her kan du se de skæve vinkler som grunden ofte indeholder. Du kan også se husets placering på grunden.
Matrikelkortet ligger ofte sammen med husets skøde, og ellers kan du få det på kommunens tekniske forvaltning eller evt. printes ud via ois.dk.
Er målene ikke direkte anført, men angivet som fx 1:200, betyder det, at 1 cm på planen svarer til 2 m i haven. Matrikelkortet forstørres med kopimaskine til den ønskede størrelse.
Mål haven op
Nu er du klar til at gå ud i haven og måle op. Det er nemmest, hvis I er to om opgaven. Den ene person måler, og den anden noterer opmålingerne. Denne person kan også hjælpe med at holde fast i målebåndets ene ende.
- Tag målebåndet, og rul det ud ligesom sigtelinjerne på skitsen. Mål afstanden ud til de forskellige elementer fx et træ, et tørrestativ, en sandkasse, der skal med på skitsen. Mål afstanden vinkelret ud fra husets hjørner. Notér målene på skitsen.
- Hvis et element ikke er på selve linjen/målebåndet, skal I også måle afstandens vinkel ud til elementet. fortsæt, til alle genstande er målt op.
- Når du skal indtegne en større ting på planen fx et drivhus eller et haveskur, skal du måle til de to nærmeste hjørner af bygningen, så du har placeringen. Derefter kan du måle længde og bredde på drivhuset separat.
- Flisegange, terrasser og andre kantede ting nær huset måles lettest i forhold til facader og gavle. Her kan du bruge en tommestok. Det er en god idé at sammenligne med matrikelkortet. Det er dog ikke altid, de stemmer overens med virkeligheden, hvis hækken fx er plantet forkert.
Følgende skal indtegnes på skitsen
- Faste ting som carport, fliseterrasser, udhuse, flisegange, drivhus, havebassin, flagstang, brønddæksler og lignende, der skal bevares i den nye have.
- Større planter, typisk træer og store buske. Ved træer måles stammen nøjagtigt, og kronediameteren angives.
- Blomsterbede, busketter og andre sammenhængende plantninger afsættes med en linje, der viser deres omfang.
- Havens grænser, hæk, plankeværk mv. Vær opmærksom på, at skellinjer ofte er skæve.
I videoen herunder kan du se, hvordan havearkitekt Frank Kirkegaard måler haven op.
Kontrolopmåling / triangulering
Den beskrevne metode har nogle usikkerheder, da det fx er svært på øjemål at se, hvornår man er vinkelret ud for noget. Du kan gøre haveplanen mere præcis ved at bruge en metode, der hedder triangulering.
Med den kan du ret præcist bestemme placeringen af fx et træ i forhold til huset. Du skal bruge to faste punkter, fx to hushjørner. Fra det samme sted på stammen måler du så afstanden til hvert hushjørne. Når du har de to tal, er det let at afsætte, hvor træet står ved hjælp af en passer.
Sæt de målte afstande på passeren, og lav en cirkelbue ud for hvert hjørne. Der, hvor de to buer krydser hinanden, har du træets placering.
Optegning af haveplan
Haveplanen skal helst være i målestoksforholdet 1:100, dvs. at en længde på 30 m, skal tegnes som 30 cm på papiret. Er der tale om en meget stor have, kan du lave tegningen i målestoksforholdet 1:200 (eller mindre), dvs. at en afstand på 30 m, skal tegnes som 15 cm.
Det er mest praktisk, hvis optegningen kan være på et A3-papir. Så er den let at kopiere.
Det er en fordel at lave optegningen på ternet papir eller millimeterpapir for at holde vinkler og afstande korrekte. Det er let at afsætte de målte punkter, da ét tern svarer til 0,5 m i målestok 1:100. (I målestok 1:200 svarer ét tern til 1 meter).
I videoen herunder kan du se hvordan Frank Kirkegaard tegner haveplanen, på baggrund af de opmålinger han har fra haven.
Tegn planen
- Tegn først huset ind (sørg for at vinduer og døre også er markeret).
- Tegn herefter sigtelinjerne, og afsæt de fundne mål med en lineal (+ evt. tegnetrekant).
- Terrænforskelle: Hvis der er væsentlige terrænforskelle på grunden, er det godt at markere dem. Enten som skraveringer eller endnu bedre med koter (dvs. højdeangivelser) på opmålingen, fx overkanten og bunden af en skråning.
Du kan bruge et waterpas, som du lægger oven på en retskede eller et bræt på fx 3 meter. Ved at holde retskeden vandret, kan du måle højdeforskellen med en tommestok. Så kan du angive højdeforskellen pr. 3 meter på optegningen. -
Forsyn til sidst planen med en pil, der angiver nord. Du kan evt. se på Google Maps eller Krak, hvor nord altid er opad.
Nu er du klar til at arbejde videre med haveplanen og indtegne ændringer til den eksisterende have. Eller du kan kontakte en af Haveselskabets havearkitekter og få professionel hjælp til at få tegnet en ny haveplan.