Prydhaven

Driv foråret frem: Grene fra fx troldnød, forsytia, mirabel og kirsebærkornel kan drives til en tidlig blomstring, hvis du klipper dem af og sætter dem i vand inde i varmen. Også forårsløg som krokus, vintergækker, perlehyacinter og skillaer kan du få til at blomstre tidligere.

Helleborus med sne. Foto: Ukendt kilde

Fjern blade fra Helleborus: Gamle blade på juleroser og påskeklokker bør fjernes, inden de nye blade dukker op, ellers kan de nye blade blive smittet med de svampesygdomme, der ofte giver misfarvninger på sidste års blade. Klip dem af helt nede ved jorden, og vær varsom med de nye blomsterstængler.
 

Sæt fuglekasser op: Nye fuglekasser skal op senest i februar, hvis fuglene skal nå at vænne sig til dem, inden ynglesæsonen begynder. 
 

Tøm de gamle fuglekasser: Tag engangshandsker på, så du undgår snavs og fuglelopper, og tøm det gamle redemateriale ud af kasserne. Skold eventuelt kassens indre, så den bliver ordentlig ren. Lad den tørre, før du lukker den og hænger den op, så den er klar til forårets rykind af æg og fugleunger.
 

Skær hækken ind: Er hækken blevet for voldsom, er februar et godt tidspunkt at give den en kraftig beskæring. Det er vigtigt kun at beskære den på den ene side i første omgang, så den har den anden side gennem sæsonen til at samle energi til fornyet vækst. Året efter, eller 2 år efter (alt efter hvor meget nyvækst der er på den beskårne side) kan du tage den anden side, hvis det er nødvendigt. Beskær i tørt vejr, hvor risikoen for svampeangreb er mindst.

Når rododendron oplever frost, lader de bladene hænge og krøller dem sammen som cigarer for at nedsætte fordampningen. Fortvivl ikke, alt er, som det skal være Foto: Flickr

Undgå frostskader: Selvom det er vinter, fordamper der vand fra bladene på stedsegrønne planter, og det kan give tørkeskader. Sæt eventuelt grangrene eller fiberdug omkring planterne for at formindske fordampningen. Hvis du kigger på dine rododendron, og de hænger med bladene, der er krøllet sammen som cigarer, så fortvivl ikke. Det er plantens forsvarsmekanisme mod fordampningen, og mange stedsegrønne planter med store blade gør det. De vender bladene nedad (mere lodret), så vinklen til solen bliver spidsere, og en mindre overflade bliver varmet op på en solskinsdag. Samtidig virker cigarformen på bladene også nedsættende på fordampningen, da undersiden, som nu er indersiden i 'cigaren', beskytter sig selv mod fordampning. Det ER smart!

Hvis der kommer en periode med plusgrader, og jorden tør op, så sørg for at vande planterne lidt, hvis jorden føles meget tør.

Tjek også vinterdækket omkring dine roser og andre sarte planter.

Gør plæneklipperen klar til sæsonen: Når sæsonen først er i gang, kan man næsten ikke undvære sin plæneklipper, så tjek nu, om knivene er klar til at møde græsset. Giv plæneklipperen et eftersyn selv, eller send den på værksted og få knivene slebet, så den er skarp og går som smurt, når den atter skal i brug.
 

Georgineknolde. Foto: Frank Kirkegaard

Tjek knoldene: Se til georginer og andre knolde, som du opbevarer inde. Fjern rådne og mugne knolde for at undgå, at svampesporerne breder sig og ødelægger flere. Hjælp også knoldene med at undgå udtørring ved at spraye dem med vand eller lægge lidt let fugtet jord eller sand omkring dem.
 

Beskær blåregnen: Blåregnen kan udvikle sig til et vildnis ved forkert beskæring. Det bedste er at afkorte de lange årsskud i august og så afkorte dem yderligere igen i februar, så der kun er 3-4 knopper tilbage på hvert skud. Du skal undgå at skære sidste års lange skud helt væk, for det er de inderste knopper på disse skud, der danner blomsterne.
 

Hold øje med skvalderkålen: Sammen med forårsløgene er skvalderkålene et af de sikre forårstegn. De kan være i gang med at gro allerede i februar. Det er en god idé at bekæmpe dem fra starten, hvis du har planer om at holde dem væk fra haven - eller bare føle, det er dig, der bestemmer over skvalderkålen. Fjern alle blade, hug udløberne over og træk rødderne op. Det er nemt nu, hvor jorden er fugtig, og ikke så mange andre planter er dukket op af jorden. Brug gerne en lugegaffel, da den er god til at hjælpe til med at løfte rødderne fri. Smid IKKE rødderne på komposten, da der vil være stor risiko for, de ikke komposterer, men skyder, og så får du bare spredt planten til andre steder i haven.

Det kræver ikke den udvidede snedkeruddannelse at bygge sin egen mistbænk af forhåndenværende materialer. Foto: Hans Møller

Nyttehaven

Læg kartofler til forspiring: Tidlige sorter af kartofler kan lægges til forspiring fra slutningen af februar, så er de klar til at komme i jorden midt i marts. Læg kartoflerne i en æggebakke et lyst og køligt sted uden direkte sol. Er luften tør, kan du give kartoflerne en omgang med vandforstøveren, så de ikke tørrer ud.

Efter et stykke tid på jorden har kartoflerne dannet et stort rodnet og flotte spirer.  Ved udplantning klippes spirerne tilbage, så de ikke knækker i jorden. Foto: Haveselskabet

En anden metode til forspiring af kartofler er at fylde noget fugtig pottemuld i potter eller bakker (fx. hollænderkasser/brødbakker fra supermarkedet). Pres kartoflerne fast på jorden og vent. De vil nu lave et tæt rodnet og senere lave spirer. Når de så skal lægges ude i haven, har de et endnu større forspring end de kartofler, der har ligget i æggebakker, da rodnettet allerede er dannet. Det er en god metode, omend den er lidt mere pladskrævende end æggebakkerne.

Byg en mistbænk: I en mistbænk - eller drivbænk - vokser småplanterne hurtigt til, så vejen til en frodig have forkortes betragteligt. Allerede fra sidst i februar har solen så meget magt, at den begynder at kunne varme jorden op inde i mistbænken, så du kan så radiser, rucola og spinat.

En fugtig vatrondel og nogle frø, så er du klar til at se, hvor spiredygtige de gamle frø fra skuffen er. Foto: Haveselskabet

Test de gamle frø: Hvis du vil være sikker på at få en høj spireprocent, når du skal så, er det sikreste at anvende friske frø. Men frø kan faktisk bevare spireevnen i flere år. Du kan lave din egen spiretest ved at fugte en vatrondel eller et stykke køkkenrulle til hver slags frø, du vil teste. Læg det på en tallerken og læg nogle frø ovenpå. Dæk med plastic, så fugten bevares. Efter et stykke tid, kan du se, hvor mange af frøene, der har spiret. Har du fx valgt at teste 10 tomatfrø, og kun 3 spirer, har du en spireprocent på 30, og det er jo ikke så meget. På den måde kan du se, om det kan betale sig at arbejde videre med de gamle frø, eller om det er tid til at bestille friske. Spiretesten er bedst egnet til grøntsagsfrø og frø af enårige sommerblomster, da mange staudefrø og frø fra træer og buske har en mere uregelmæssig og ofte meget langsom spiring.

Så chili og artiskok: I februar er lysmængden endnu for lille til at så, idet de fleste planter når at blive for ranglede og blege, inden de kan plantes ud (medmindre du har kunstlys). En undtagelse er chili og artiskok, der skal sås allerede i februar, hvis du vil have en god høst.

Driv rabarber: Milde, lyserøde rabarberskud kan drives frem, inden det rigtig bliver forår. Grav en stump rod af din rabarberplante op, og sæt den i en spand eller krukke med lidt jord, som du placerer i en mørk og kølig kælder eller overdækket i drivhuset. Kig jævnligt ind til planten og høst de lækre, milde rabarberstængler, når de har nået en god længde. Efter høst kan rodstumpen genplantes ude i haven.