Imarts og april giver Sibirisk tusindtop, 𝘚𝘰𝘳𝘣𝘢𝘳𝘪𝘢 𝘴𝘰𝘳𝘣𝘪𝘧𝘰𝘭𝘪𝘢 ’Sem’, farver til haven, før de andre buske og stauderne er kommet i omdrejninger. I første akt optræder de laksefarvede, silkebløde skud, der folder sig ud i finnede blade i friskgrønne, gullige, orange – ja helt over i de lidt rødlige farver om foråret. Anden akt er kulminationen i juni-august med cremefarvede, oprette, endestillede blomstertoppe, som troner over det mørkegrønne løv. I sidste akt slutter den forestillingen af med spraglede bladfarver om efteråret.

Jamen, ligner den ikke ... 

Hvis du synes, den minder lidt om spiræa og løn, så er det ikke så underligt, for englænderne kalder den “falsk spiræa”, og løvets udtryk er meget lig japansk løn, Acer palmatum – let, finnet og flerfarvet – men den er meget nemmere end japansk løn, fordi den kan tåle alle typer jord og kan stå både tørt og fugtigt, og så er den ikke så modtagelig for svamp. 

Sorten ‘Sem’ er lavere end selve arten, så man kan rent faktisk kigge hen over den. ‘Sem’ har arvet det lidt vilde udtryk fra arten, og som et ekstra plus har den fået bladfarverne med i vuggegave. Bladene er opdelt i 13-25 skarpt tandede småblade. Busken er let og løs i væksten og får mange slanke grene, hvor bladene får busken til at lukke helt til. Den er ret villig til at lave rodskud, og det kan både være et plus og et minus – det er nok et temperamentsspørgsmål. Selvom busken breder sig, virker dens fine løv let og luftigt, så den fylder uden at tynge. 

Supernem  

Sibirisk tusindtop er ikke kræsen og kan klare alt fra let tør til våd jord og fra sol til halvskygge. Og så er den tolerant over for tørre perioder. Man kan klippe busken tilbage for at forynge den, eller hvis den er blevet for høj. Men man behøver ikke at gøre noget ved den – den holder bare og skal ikke passes.

Gode placeringer og godt selskab 

Hvorfor ikke give busken en fremtrædende plads solitært i græsplænen, hvor den kan beundres fra alle sider? Eller hvad med at flette den ind i store busketter i forgrunden af bedet? Den kan med sit lette løv også agere en diskret partner for andre mere fremtrædende planter. Den er også flot placeret sammen med eller foran planter med mørke blade, for eksempel almindelig parykbusk, Cotinus Coggygria ‘Royal Purple’, eller mørkbladet almindelig hyld, Sambucus nigra ‘Black Lace’. Her kan de friskgrønne, fligede blade spille op til det mørke løv. Plant den dog ikke sammen med lave, solelskende stauder, men med nogle, der kan tage konkurrencen op om næringen i jorden – det kunne være storbladede hostaer.  

Busken breder sig som sagt ved rodskud og egner sig derfor godt til større flader, naturprægede beplantninger, skråninger eller som fritvoksende hæk. Sibirisk tusindtop er med andre ord meget robust og en klimavenlig plante, og som en ekstra bonus kan den også fint bruges i buketter – både som blomst og som fyld. Spørg efter sorten i dit lokale havecenter.