Japansk snebolle, Viburnum plicatum ‘Mariesii’, stammer fra Japan, og er i familie med bl.a. kejserbusk, duftsnebolle og rynkeblad, men i modsætning til de to førstnævnte dufter blomsterne hos japansk snebolle ikke. De er rent hvide og sidder i store skærmformede stande. Busken blomstrer over en lang periode i maj–juni.

Blomsterstandene sidder på oprette kortskud på næsten horisontalt voksende grene. Det får blomsterne til at danne etager over hinanden og giver busken en meget karakteristisk grenbygning. Busken kan udvikle smukke røde frugter, men det sker kun sjældent og uden spiredygtige frø.

Busken kan drille lidt de første år, men efterhånden udvikler busken sig til en af havens mest markante med en smuk blomstring, plisserede blade og vandret grenbygning.
 

Grenene udgår fra lige, gennemgående hovedstammer, som gør det let at stamme busken lidt op, efterhånden som den vokser til. Det kan være en god idé, hvis det kniber med pladsen i haven. Samtidig kommer busken til at virke lettere, og bunddækkeplanter kan trives under den.

De unge skud er let filtede, senere glatte. Bladene er friskt grønne og elliptiske til omvendt ægformede. Bladnerverne er nedsænkede, hvilket giver dem et næsten “plisseret” udseende. Om efteråret kan bladene udvikle flotte mørke høstfarver.

Kræver beskyttede forhold

Japansk snebolle vokser relativt langsomt og bliver 1,5–2,5 meter høj og noget bredere. Den kan stå som solitærbusk og blomstre i mange år uden at have behov for udtynding. En kraftig beskæring vil gå ud over den smukke vækstform.

Busken trives bedst i en dybt muldet, porøs jord. Den udvikler sig bedre på fugtig lerjord end på tør sandjord og kræver beskyttede forhold for at udvikle sig optimalt. Den kan blive svedet af såvel frost som vind, men hvis det sker, vil den som regel sætte nye skud igen.

Gode naboplanter

Japansk snebolle har så flot en vækstform, at den fint kan stå alene i et bed med en lav stedsegrøn bund af hasselurt eller vinterglans. Den kan også kombineres med fx historiske roser, som først begynder at blomstre, når den japanske snebolle er ved at være færdig. Eventuelt  med forskellige lave storkenæb i bunden af bedet.

Busken er også vældig fin i selskab med med hortensiaer, der har samme type blomsterstande, hvilket forlænger bedets blomstringstid betydeligt.