Se videoen og hør om Dyrkningsfællesskabet Hejremarken lige her.

På en lille mark i Humlebæk, sker der store ting.

Det er måske for meget at kalde det en revolution, men Dyrkningsfællesskabet Hejremarken har også et socialt og politisk formål, hvor trivsel, fællesskab og evnen til at dyrke jorden og sine egne grøntsager på en ordentlig måde, er mindst lige så vigtigt, som produktion og økonomi. Måske vigtigere.

- Der er masser af mulighed for selv at dyrke i altankasser eller have sit eget lille plot (jordlod, red.), men det med at dyrke noget i fællesskab er vigtigt. Også ift. klima- og miljøkrisen. At man rent faktisk kan gøre noget – det at kunne handle. Det betyder meget, at man kan føle sig som en del af noget, der er meningsfuldt, siger Alma Sapru fra foreningen bag dyrkningsfællesskabet, der blev stiftet i december 2025 på Nørrebro.

Haveselskabet er taget ud forbi marken, der ligger ud mod skoven på et let bakket terræn, nede bag Krogerup Højskole og avlsgården, hvor Årstiderne holder til.

Men Hejremarken styrer de - primært unge - helt selv. Og de har forberedt sig godt.

Gennem hele vinteren og foråret har de planlagt og diskuteret, hvad der skulle være på deres ene hektar. Hvordan den skulle dyrkes, hvad der skulle dyrkes og lagt en klar plan.

På vej ud i marken, hvor der skal lægges løg.

Et læringsrum

Flere af de unge har uddannet sig indenfor dyrkning – bl.a. på Permakulturskolen og Den Regenerative Jordbrugsskole – mens nogle er studerende eller arbejder med andre ting til daglig.

Derfor er der sidemandsoplæring når der luges, sås og dyrkes, og så fordeler de opgaverne, ift. hvad man har af lyst og evner. Det betyder eksempelvis at dem med en håndværksmæssig baggrund står for byggeri, mens andre med kontorbaggrund står for administration og kommunikation - og så er alle med i marken.

- Her kommer også folk der mangler inspiration til egne haver eller er nysgerrige på permakultur og dyrkning. Der er Hejremarken et læringsrum, hvor vi deler vores viden, siger Alma Sapru.

Hun påpeger samtidig at man ofte hører de dårlige historier om landbrug, men at man i Hejremarken kan se, at der er andre måder at dyrke fødevarer på og mulighed for selv at prøve det af.

- Der er håb for forandring, siger hun.

Rækkerne gøres klar på den yderste del af Hejremarken. Meget gøres i hånden og efter regenerative principper. 

Flotte farver

Hejremarken bliver således dyrket økologisk, efter regenerative principper og med permakultur for øje.

- Der er lavet et helt system, i forhold til at vi dyrker regenerativt, siger Mille Højgaard, der er uddannet gartner.

Sammen med Solveig Omestad, der er landskabsarkitekt, er hun i marken næsten dagligt.

Det der dyrkes, er besluttet i fællesskab i foreningen, og Solveig tilføjer at flotte farver også spillede ind, da de planlagde afgrøder.

Det må nemlig gerne være lidt pænt at kigge på, når det gror - men også lidt specielt og hvad nogen måske vil kalde ”retrogrønt”.

- Vi har planlagt at dyrke stolthenriks gåsefod og lollandske rosiner (brune ærter, red.), siger Mille, mens Solveig fortæller at en staude som sankthansurt, sagtens kan spises og eksempelvis bruges i en tzatziki. Så det skal de også dyrke.

Klar til at lægge løg.

Støtter hinanden

På den yderste del af marken går de i gang med at sætte løg. Almindelige salatløg og rødløg, for der skal være nogle gode basisgrøntsager.

- Vi har også planlagt, at vi skal have de tre søstre - majs, bønner og squash - fordi de supplerer hinanden godt og støtter hinanden. Det er også godt for jorden og brugerne, at vi har diversitet. Og så betyder det noget, at der er en kulturhistorie ift. det vi dyrker, fortæller Alma Sapru.

Det var hendes gruppe, der søgte Haveselskabets Øst-Vest Pulje, og det gav bonus. Puljen gav Dyrkningsfælleskabet 10.000 kr. til indkøb af jord og frø så de kunne komme i gang, og få det hele til at løbe rundt.

Det ser måske lidt rodet ud, men der høstes jordskokker i stor stil, og resterne får lov at ligge og blive til gødning.

Til salg

Marken dyrkes nemlig ikke bare til eget forbrug for de frivillige. Meningen er, at der skal dyrkes til salg, så økonomien kan balancere og marken kan fortsætte.

Der er både omkostninger til leje af jorden, materialer, frø og meget, meget mere. Foreningsstifterne har selv lagt en del, for at komme i gang.

Før Dyrkningsfællesskabet var der dog en anden lejer af jorden, som også dyrkede økologisk, og Hejremarken har overtaget nogle af deres ting og afgrøder. Det gælder blandt andet et stort bed med jordskokker, som de er begyndt at høste og blandt andet har kunnet sælge videre til højskolen længere nede ad vejen. Dagen før vores besøg høstede de 30 kilo.

Friske jordskokker fra marken - nogle af dem der kommer og er med i dyrkningsfællesskabet, synes det er fedt bare at få lov at grave i jorden. 

Det halvt opgravede markstykke ser måske lidt rodet ud, men Alfred Lang fra byggegruppen forklarer, at de visne planter får lov at ligge i marken og gøde jorden. De kører ikke noget væk.

Vær velkommen

Det gælder også rammerne til de store dyrkningstunneller, som de har overtaget. De er blevet, men de unge har selv måtte købe ny plastdug, der ovenikøbet var lige ved at blæse af. Men nu fungerer det, og alt er klar til at tomaterne kan flytte ind.

Her flytter tomaterne snart ind.

- Man kan komme her så meget man vil, når det passer ind i ens planer, men vi har fast arbejdsdag hver søndag. Alle er velkomne, og der har været nogle nye med hver gang, siger Alma Sapru, der fortæller at der helt fra mark-start har været 15-20 frivillige i gang hver søndag.

Her gør de meget for at være åbne og hjælpe de nye i gang, så man føler sig velkommen.

- Det er vigtigt, at man føler sig velkommen og bliver taget godt imod. Men folk der kommer, er rigtig gode til at tage ansvar og de vil rigtig gerne lave noget, påpeger hun.

Fra venstre: Alfred, Solveig og Alma gør klar til dagens arbejde. De er taget fra København til Humlebæk for at dyrke fællesskabet i marken.

Det betyder også, at der ikke er noget krav om at man skal være ung eller fra København, for at være med i marken, og selv om mange måske hører om stedet via deres netværk, og dem der startede det var unge mennesker, så vil de gerne have flere med – både unge, ældre og familier, der gerne vil give en hånd, og synes at det er et spændende projekt.

- Vi håber at vi kan udvikle en model eller en drejebog for nogen der har lyst til at gøre det samme, og give noget videre. Vi er en del af en større politisk bevægelse og der er mange, der har brug for at komme ud og lære at dyrke, så vi kan gentænke den måde der produceres mad på. Det kunne være fedt at bidrage til den bevægelse – men det bliver nok ikke helt endnu, siger Alma Sapru med et smil, inden vi overlader lugning og løglægning til en ny generation af grøntdyrkere, der - måske - har startet en stille revolution i Hejremarken.

Alle er velkomne hos Dyrkningsfællesskabet Hejremarken, der er en del af en ny bevægelse, der gerne vil dyrke deres egen mad i fællesskab med andre, så man ved hvor den kommer fra og så man er en aktiv del af at skabe et bedre samfund.

Hejremarken er støttet af Haveselskabets Øst-Vest pulje - læs om den lige her: