
Generalforsamling 2026
Referat af Haveselskabet Gribskovs ordinære generalforsamling, afholdt d. 23. februar 2026 i Frivilligcenter Græsted.
1. Valg af dirigent, stemmetællere og referent blandt de tilstedeværende.
Britta Hansson blev foreslået som dirigent. Hun blev valgt med akklamation.
Britta Hansson konkluderede at generalforsamlingen er lovligt indvarslet og dermed gyldig.
Som referent blev valgt Ghita Zangger Madsen.
Der blev ikke valgt stemmeoptællere.
2. Afdelingsbestyrelsens beretning for afdelingens aktiviteter i det forløbne år til godkendelse
Formand Hasse Hansson afgav beretning for året. Beretning kan læses separat.
Spørgsmål til beretningen: Der var ingen spørgsmål.
Beretningen blev godkendt med akklamation.
3. Aflæggelse af revideret regnskab til godkendelse
Kasserer Ghita Zangger Madsen fremlagde regnskabet for 2025.
Regnskabet viser et driftsoverskud på 4.513,56 kr. for året. Egenkapitalen er pr. 31.12.2025 på 51.349,33 kr.
Regnskabet blev godkendt.
4. Forelæggelse af budget og aktivitetsplan til orientering
Ghita Zangger Madsen fremlagde budgettet for 2026. Budgettet blev godkendt.
Charlotte Larsen kommenterede, at hun ville opfordre bestyrelsen til at afsætte midler til bestyrelsesarbejdet.
5. Indkomne forslag fra medlemmerne (se nedenfor)
Bestyrelse har ikke modtaget nogen forslag.
6. Valg:
a. Medlemmer til afdelingsbestyrelsen (vælges for 2 år).
På valg er Hasse Hansson og Birgit Søgaard; begge modtager genvalg. De blev begge genvalgt.
Derudover ønsker bestyrelsen at supplere med ét nyt bestyrelsesmedlem ud over de nuværende 4 bestyrelsesmedlemmer. Caroline Löchte blev valgt ind.
b. Afdelingsbestyrelsessuppleant (vælges for 1 år)
Ingen meldte sig.
c. Bilagskontrollanter (vælges for 2 år således, at de afgår skiftevis)
Eva Hector (1 år) og Charlotte Larsen (2 år) blev valgt ind.
d. Evt. bilagskontrollantsuppleant/er (vælges for 1 år)
Der var ingen der meldte sig.
Eventuelt.
Birgit Søgaard nævnte, at et medlem fra Esrum søgte en havegruppe og at Birgit gerne ville deltage også. Interesserede kunne kontakte Birgit.
Britta takkede for god ro og orden og generalforsamlingen blev afsluttet.

