Efterårsplantemarked i Aarhus
Haveselskabet Aarhus afholder sit store efterårs plantemarked
Vil du være med
Haveselskabet Aarhus har siden 2006 afholdt to årlige plantemarkeder i Botanisk Have – og traditionen fortsætter 🌸
3. søndag i maj og 3. søndag i september
Her mødes have- og planteentusiaster fra hele landet for at gå på jagt efter helt særlige planter, som du sjældent finder i almindelige planteskoler. Planterne er fremelsket af passionerede specialister og nørder – og netop derfor gemmer markedet på masser af spændende fund.
- På boderne kan du bl.a. finde:
- Stauder og buske
- Pelargonier og tomatplanter
- Honning, frø og planteoverskud
- Havepynt, insekthoteller og fuglehuse
Har du selv planter i overskud? Så tag dem med – pottet og klar – og sælg eller byt dig til nye favoritter til haven (bemærk: der må ikke medbringes syge planter).
Mere end bare planter
Vi opstiller en hyggelig café med kaffe/te og hjemmebagt kage (bagt af frivillige), borde og stole – og god tid til havesnak.
Derudover er der tombola med planter og haverelaterede præmier samt et informationstelt, hvor du kan få svar på dine have spørgsmål.
Vil du have en bod?
Kontakt os på aarhus@haveselskabet.dk
Vi glæder os til en skøn plantemarkedsdag i Botanisk Have



