Velkommen til generalforsamling i Haveselskabet - Herning
Vi starter aftenen med foredrag ved Mette Nybye fra Den Levende Have.
Mette er havearkitekt og indehaver af Den Levende Have.
Hun er 55 år gammel, gift med Martin og sammen har de 4 børn.
Tidligere har hun arbejdet som gymnasielærer og sygeplejerske, men nu designer hun haveplaner og skitser, udarbejder plantelister og inspirationskataloger og tager også ud som konsulent og projektleder på store haveanlæg.
Gennem 30 år har hun elsket havearbejde og har igennem 20 år restaureret og nydesignet deres 111 år gamle have, som er præget af den engelske cottage stil.
Foredraget: Begyndelsen på et haveliv
Foredraget belyser udfordringerne ved at overtage en ny have og de tanker og overvejelser, man gør sig i processen med at gøre haven til sin egen. Uanset om man er helt ny haveejer eller har masser af erfaring, så melder der sig ofte spørgsmål: Hvor starter man? Hvad skal væk og hvad skal blive? Hvordan får man etableret rum i haven?
Der vil i foredraget indgå konkrete tips til din egen have med masser af eksempler på grundlæggende havedesign. Foredraget stiller skarpt på æstetik, praktik og funktion.
I forlængelse af foredraget afholdes den årlige generalforsamling.
Arrangementet foregår i Den Japanske Have, Bjødstrupvej 31, Hammerum, 7400 Herning.
Alle er velkomne – kun medlemmer af Haveselskabet Herning har stemmeret ved generalforsamlingen.
Find arrangement
Bjødstrupvej 31, 7400 Herning
-
|
Åben i Google Maps