Solhatte kan man ikke få for mange af.
 
Hvis der er en staude, vi ikke kan få for mange af, er det solhatte – både purpursolhat (echinacea) og den egentlige solhat (rudbeckia).

Vi planter dem på alle ledige steder i haven – gerne flere sammen….. når de blomstrer kan grupperne næsten ikke være for store.

Purpursolhat (echinacea) er nr 1…… der findes et hav af sorter, nogle mere eksotiske i farve og udseende end andre, nogle mere hårdføre end andre.

I tidens løb har vi også forsøgt os med nogle af dem, der ikke er fuldt hårdføre….. vi har lidt endnu.
Men  vi kunne såmænd fint klare os med den almindelige echinacea purpurea – i lyserød og hvid.

Det er prægtige blomster, som står længe – både i haven og i en vase, og det er en staude, som selvsår flittigt, så der altid er nogle nye at supplere med, hvis nogle af de gamle udvintrer, eller hvis man bare ønsker at få flere.

De mere eksotiske sorter, som er hybrider,  er knap så gode til at så sig selv, og når de gør, kan man ikke forvente, at afkommet ligner moderplanten.

Vores havejord er tør og sandet.
Det er god solhatte-jord….om sommeren er de rimelig tørketolerante, og om vinteren foretrækker de en jord, som ikke bliver  våd.

Vi har et par småhøje i haven, som er plantet til med purpursolhat. Her trives de og her – hævet op over omgivelserne – kommer de rigtig til deres ret.

En af purpursolhattens helt store fortrin er dens næsten magnetiske tiltrækningskraft på sommerfugle. Har man purpursolhatte og sommerfuglebuske i haven, så er man også sikker på en sommer fyldt med flagrende sommerfugle.

I purpursolhattens store blomster kan man iagttage dem helt tæt på…. I deres sanseløse jagt på nektar.
I år har sommerfuglene været længe om at vise sig i stort antal…. Så længe, at jeg begyndte at tvivle på, om de overhovedet ville komme. Men da sommeren kom midt i august, så var de der…. i ligeså stort antal, som de plejer.

Den egentlige solhat (rudbeckia) er normalt gul… den findes også i forskellige varianter.

I år har vi sået en ny sort med orange midte (rudbeckia hirta prairia sun), som endnu ikke har blomstret, men den ligner en, der godt kunne finde på at blomstre i efteråret.