Fantastisk lysaften
Kom og oplev en fantastisk lysaften fyldt med haveglæde, aftenstemning, hygge og godt samvær.
En rigtig eventyr have med små hyggehjørner, hvor vi sammen kan nyde aftenstemningen,
medens solen går ned i Mogens og Bodils have og de mange levende lys tager over.
Dette er virkelig en magisk aften, hvor skumringen får en ny betydning og folk småsnakker med hinanden.
Efterfølgende er der kiks og ostebord i kulturhuset et stenkast oppe af gaden, hvor vi alle kan samles under tag.
Pris for denne aften incl. kiks og ostebord er 95 kr. Medlems pris er 65 kr. der betales ved indgangen og gerne med MobilePay.
Lørslev Kulturhus sælger kaffe, the, øl, vand og vin.
Tilmelding senest 5. September til Grethe på 22810130.



