Hold Åben Have, og del din haveglæde med andre
Er du glad for din have? Stolt af de projekter, du er lykkedes med? Ivrig efter at dele dine ideer og erfaringer med ligesindede? Hvorfor så ikke åbne din have og dele din haveglæde med andre interesserede? Måske bliver du også selv inspireret af at tale med de besøgende.
Må vi se din skønne have?
Uanset om din have er stor eller lille, moderne eller romantisk, vild eller styret, så er der helt sikkert andre, der kan hente inspiration i den. Og hvem kan ikke lide at fortælle om sin have og alle de projekter, man har gang i?
Selvom det måske kan føles lidt grænseoverskridende at åbne havelågen og invitere andre mennesker ind i dit eget haveparadis, så vil du forhåbentlig opleve, at det slet ikke er så farligt, når først havesnakken går.
Så har du lyst til at mærke glæden og fornøjelsen ved at åbne "havelågen" og byde andre haveinteresserede indenfor for at dele din havepassion med ligesindede, udveksle gode ideer og haveinspiration eller blot nyde haveglæden i selskab med andre have mennesker, så har du nu chancen for sammen med Haveselskabet Hjørring at afholde Åben Have.

For at høre nærmere om denne mulighed, hvor Haveselskabet vil være behjælpelige med at give på dig og dine besøgende en god haveoplevelse, kan du kontakte:
Grethe Nielsen
Tlf. 22 81 01 30
Mail: tangmose@tangmosemultiservice.dk

Herunder kan du også læse et par kommentarer om Tina og Christinas oplevelser ved at afholde Åben Have.
Nervøsiteten forsvinder, når haveglæden tager over
Nervøsitet og præsentationsangst kan snige sig ind, når man overvejer at lukke andre inden for lågen. Det kan to af Haveselskabets medlemmer Tina Lykke Andersen og Christina Wejlemann nikke genkendende til, i forbindelse med at de har åbnet deres have for gæster. Tina er efterhånden garvet, da hun de sidste otte år har holdt Åben Have, mens det var Christinas debut.
Jo flere forskellige haver der åbne op, jo mere inspiration er der at hente. Direktør i Haveselskabet Charlotte Garby fortæller, at Åbne Haver handler om at dele haveglæden med hinanden, tale om haveprojekter og lære af det, andre medlemmer har kastet sig over.
Bare kast dig ud i det
Charlotte Garby opfordrer alle medlemmer, der kunne have lyst til at holde Åben Have, at kaste sig ud i det. Beskriv haven, læg nogle sigende billeder op, og sæt eventuelt en kande kaffe over. Så er der delt haveglæde i sigte.

Hvis du selv ønsker at holde Åben Have uden hjælp og støtte fra Haveselskabet Hjørring, kan du blot følge nedenstående vejledning samt hente inspiration fra de mange andre åbne haver her på hjemmesiden:
Vil du finde inspiration til, hvordan du kan lave introduktionen om din egen have, så kan du gå på opdagelse blandt de mange Åbne Haver her på hjemmesiden, og blive inspireret.
Vil du finde inspiration til, hvordan du kan lave introduktionen om din egen have, så kan du gå på opdagelse blandt de mange Åbne Haver her på hjemmesiden, og blive inspireret.
Se alle Åbne Haver













