Limteknik - tryl med dit haveaffald
Vi skal lege med limteknik – brug dit haveaffald til smukke kranse, skåle eller noget at sætte bloklys i.
Limteknik er en støbeteknik, hvor du blander trælim og naturens materialer. Du kan formgive og designe med visne stauder, kogler, grene og hvad du ellers synes er smukt. Det kan formes til fade, skulpturer og kranse.
Vi har plads til 20 deltagere.
Lokale undervisere: Jette Slot og Lis Buch Hellesøe.
Gem gerne græsser, staudetoppe, agern, bark, blade, grene, fyrenåle, kogler og hortensiablomster.
Medbring: Tynd plastik (til at indpakke dine forme i), forme, pap, handsker - Hent evt. forme (skåle, fade mv) på genbrug. Medbring egne materialer såsom græsser, staudetoppe, agern, bark, blade, grene, fyrenåle, kogler og hortensiablomster.
Vi køber lim - men har du en rest trælim stående, som bare står - så tag gerne med. Vi skulle jo nødig løbe tør ;-)
Husk kasse til at bære hjem i. Tingene er skrøbelige indtil limen er tørret godt op.
Vi sørger for kaffe/te og kage.



