Blomstrende fynsk frirum
Den charmerende byhave rummer rundt om et skønt udhus flere terrasser, grønne buske og -vægge samt rose- og staudebede.
Her falder man til ro i et af de mange rum og kroge mellem de godt 10 træer og frugttræer, der sammen med stedsegrønne rhododendroner, buskbum- og laurbærhække danner rygraden i haven.
Havens mange bed er domineret af en gentagen rytme med tulipaner, akelejer og allium, der glider over i lodden løvefod, sankthansurt, staudemargurit, høstanemone, læge- og krydderurter samt havens ca. 4o forskellige roser. Heriblandt findes mange forskellige stauder, spiselige blomster, hyld, figner, frugter og bær gennem den lange sæson, der slutter af med æblerne.
Som den ene måned tager den anden skifter havens farver fra de hvide og sarte lyserøde med de tidlige helleborus og vintergækker til de orange dagsliljer og purpursolhat mod efterårets komme.
En frodig og blomstrende have med rigt dyreliv og plads til alle på en af de mange skønne siddepladser.
Vis hele beskrivelsen
Åbningstider
OBS: for at finde næste åbningsdato, skal du bruge pilene til at gå fra måned til måned og holde øje med dage markeret med sort cirkel. Klikker du på cirklen, får du oplyst åbingstiden på dagen.