Moderne cottagehave
Haven ligger i Troense og har navnet "Troensehaven". Den er en moderne fortolkning af en cottagehave.
Kaffe/kage kan købes
Salg af planter fra haven
Deltager i havefestival 2024
I Troensehaven kan man opleve to køkkenhaver. En moderne køkkenhave omkranset af frugtespalier, med højbede og drivhus. Her dyrkes både afgrøder og sommerblomster. En kålgård anlagt efter gammeldags principper med større dyrkningsarealer mellem frugttræer. Her eksperimenteres med plantefarvningsplanter, specielle stauder, kål, bærbuske og andet spændende.
Her er gårdspladsen med naturinspirerede krukkemiljøer.
Prydhaven har mange organisk formede bede, der alle har et tema eller farveharmoni, som følges året rundt i valg af planter.
Den kvadratiske have er mere minimalistisk i udtrykket med de buksbomomkransede bede fyldt med tørkeålende planter. Her er hyggelige opholdspladser - bl.a. ved brændevæggen, der indgik i min showhave under CPH-garden.
Der er den gamle frugtlund med bålsted og kompostområde.
Det nyeste rum er under anlæg. Det er en lille prydhave bag havehuset med særligt udvalgte planter, som ikke er helt almindelige.
Vis hele beskrivelsen
Åbningstider
Haven har ingen åbningstider