Gå til hovedindhold
Både grønkål, purpurkål og palmekål tåler frost, men grønkål er den mest vinterhårdføre. Foto: Karna Maj.
Både grønkål, purpurkål og palmekål tåler frost, men grønkål er den mest vinterhårdføre. Foto: Karna Maj.
Artikel for alle

Sådan dyrker du kål

Det er ikke svært at dyrke kål, og med insektnet får du flotte kålhoveder og kålblade uden gnav.
Karna Maj - 
19. juli 2018

Hvis du vil have særligt sprøde, lækre kål, er du nødt til at dyrke dem selv i køkkenhaven. Det giver også et meget større udvalg, da du kan købe frø af utroligt mange arter og sorter af kål. 

Hvis du dyrker et bredt udvalg, vil du være selvforsynende med kål næsten hele året - enten som friske kål i haven eller i en kule.

Fuldt udvoksede kålplanter er pladskrævende, men vil du udnytte pladsen, kan du så afgrøder mellem kålrækkerne som kan høstes inden kålplanterne fylder pladsen ud. Foto: Flickr

Typer af havekål

Der findes mange forskellige slags kål, som du kan dyrke i haven. De mest almindelige er:

  • Spidskål
  • Hvidkål
  • Rødkål
  • Savoykål
     
  • Rosenkål
  • Blomsterkål
     
  • Grønkål og purpurkål
  • Bladkål
     
  • Blomkål
  • Broccoli, sommer
  • Broccoli, vinter
  • Romanesco

Fra venstre: Rødkål, blomkål, savoykål, grønkål, hvidkål og broccoli. Foto: Flickr

Planlæg og høst kål over en længere periode

Kål danner blade og hoveder første år og blomstrer det følgende forår – dog blomstrer blomkål og sommerbroccoli allerede samme år som de sås. Normalt høster du kålene, inden de går i blomst. Blomsterskud af kål er dog en stor delikatesse i april/maj måned.

Der findes mange sorter af hver af de mange slags havekål. Og hver sort har sin egen udviklingstid og egenskab. 

Hvis du sår et helt brev hvidkål med en kort udviklingstid, får du en masse sommerhvidkål fra juli og en måned frem – og du drukner i hvidkål, som ikke kan gemmes, da de sprækker, når de når fuld udvikling. 

Er det et brev vinterhvidkål, du får købt og sår, får du ikke store og høstklare hoveder førend i efteråret, men de sprækker til gengæld ikke og kan gemmes til at bruge af hele vinteren, hvis du har et frostfrit og køligt opbevaringssted. 

Det gælder derfor om at læse omhyggeligt, hvor lang udviklingstid en sort har. Som vejledning står der ofte sommer-, efterår- eller vintersort eller antal udviklingsdage. 

Hvornår skal du så?

Hvis du gerne vil kunne høste lækre spidskål, sommerhvidkål, broccoli og blomkål hen over sommeren, som du kan nå at følge med til at spise, skal du så små hold flere gange med tre ugers mellemrum.

  • Spidskål, sommerhvidkål, broccoli og blomkål til sommerhøst sås fra først i marts (inde) og til sankthans. 
  • Vinterkål af hovedkål og rosenkål, sås omkring 1. april til udplantning. 
  • Blomsterkål og vinterbroccoli kan sås i april og maj. 
  • Grønkål, palmekål og forskellige slags bladkål kan sås fra midt i april til sankthans – de sent såede når ikke at blive så store, men kan plantes som 2. afgrøde efter f.eks. tidlige kartofler, ærter eller løg. 
  • Nogle sorter af spidskål kan sås omkring 1. august til overvintring på friland og tidlig høst i maj, men overvintringen kan være lidt usikker.

Såning af kål direkte på voksestedet

Du kan så dine kål direkte på voksestedet fra midt i april. Det er lidt for sent til en del af vinterkålene, så her er det bedst at forkultivere og plante ud, da de ellers ikke kan nå fuld udvikling. 

Hvis du vælger at så direkte, er det en god ide at så 2-3 frø på det sted, hvor planten skal stå. Frøene sås i 2-3 cm dybde og med lidt afstand, så du kan flytte planter, hvis der er steder, hvor der ikke spirer planter frem, eller de bliver ædt af snegle.

Her flyttes de ene plante til et sted, hvor der mangler en plante. Husk at vande begge planter efter opgravning og plantning. Foto: Karna Maj. 

Forkultivering af kålplanter

Har du mange snegle i haven, er det bedre at forkultivere og plante store planter ud. Kålplanter spirer og vokser hurtigt til, og de skal bruge god plads til rodudviklingen. 

Det er en fordel at forkultivere en plante i hvert rum i en rootrainer eller i 6 cm potter, da de så er lette at plante ud og få i vækst. 

I rootrainer eller små potte kan så 1-3 frø. Sår du kun et frø, vil der givet mangle plante efter spiring, og så må du efterså. Vælger du at så to eller flere frø, er det vigtigt at udtynde, så snart planterne begynder at sætte rigtige blade.

Du kan også så i en dyb plantebakke eller kasse. Her skal du tynde ud til minimum 5 cm afstand mellem planterne, for at de kan udvikles til gode planter med et godt rodsystem. Sådybde 2 cm.

Det er let at forkultivere kålplanter i drivhus eller drivtunnel. Du kan begynde at så de første, når vinteren er ovre omkring 1. april. Kål spirer på kun 5-10 dage. 

Du kan også forkultivere kål til tidlig høst ved at så inde i vindueskarmen omkring 1. marts. Men kålplanter trives dårligt indenfor, så er det tøvejr, er det bedst at flytte dem i drivhus, så snart kimplanterne er kommet op.

Når du forkultiverer i sommerhalvåret, skal planterne stå udenfor et beskyttet sted, gerne med lidt skygge for middagssolen. De skal være under net, da de små planter ellers let kan blive ædt af diverse skadedyr. Har du snegleproblemer, så forspirer du et sneglefrit sted hævet over jorden.

Købte kålplanter

I maj kan man købe små planter af de fleste slags kål i planteskoler eller i supermarkederne.  Og det er en hurtig og let måde at komme i gang med at dyrke kål i haven. Senere på sæsonen kan det være svært at finde udplantningsplanter af kål.

Forkultiverede kål klar til udplantning. Foto: Gusta Clasen

Tips ved køb af kålplanter:

  • Vær kritisk og køb kun gode planter.  
  • Køb kun steder, hvor planterne passes med vand, eller køb planter der ser virkelig friske ud.  
  • Gå efter planter, hvor der som minimum står, om det er sommer- eller vintersorter, når det gælder hvidkål, rødkål, savoykål og rosenkål. 
  • Det er en fordel at købe planter, som står i hvert sit rum i bakken i stedet for mange i en bakke, da enkeltplanter er lettere at få hurtigt i god vækst efter udplantning.

Planterne er produceret med henblik på snarlig udplantning. De kan derfor ikke stå og vente i bakkerne i ugevis på at blive plantet ud, da planterne på grund af nærings- og pladsmangel går i stå i væksten. Plant derfor så snart vejret tillader det.

Udplantning af kål

Hvis kålplanterne står mange og tæt sammen i en bakke, er det bedst at plante ud, så snart planterne har 2-3 rigtige blade. Har de god plads til at udvikle sig på i kasser med god afstand, i rootrainer eller potter, så er det bedre at vente til de har 3-4 blade og et mere udviklet rodsystem.

Forkultiverede kål er for sarte til at plante direkte ud på friland. De skal afhærdes nogle dage, så de vænnes til udelivet, inden de plantes. Plantes de under fiberdug kan man undlade afhærdning.

Kassen med kålplanter er sat uden for drivhuset, så planterne kan vænne sig til livet på friland, inden de plantes ud. Foto: Karna Maj.

Kål skal have god plads at vokse på, men der er stor forskel på, hvor meget plads den enkelte kålplante skal have. Det kan variere fra 25 x 25 cm for nogle af de mindst pladskrævende broccolisorter til 60 x 60 cm for de største vinterhvidkål og –rødkål samt rosenkål. 

Planter du dem lidt tættere, bliver kålene mindre – og det kan i små husholdninger være en fordel, at et kålhoved bliver 1 kg i stedet for 2 kg.

Kål kan plantes dybt op til første rigtige blad, og det er en fordel på forblæste steder, da vinden let kan rokke en plante løs. Jorden skal klemmes godt sammen omkring planten, når den plantes, og der skal vandes efter plantningen, så rødderne får god jordkontakt.

Udplantning af kål i maj måned. Huske at vande jorden godt omkring planterne efter plantning, så rødderne får god jordkontakt. Foto: Karna Maj.

Krav til jorden

Kål kan du dyrke i alle slags havejord, men da kål er en meget næringskrævende plante, er det helt afgørende, at den får vand og gødning nok. 

Hvis du dyrker i højbed, hvor rødderne ikke kan søge nedad, skal jorddybden i bedet være mindst 40-50 cm dybt, og her lykkes de mindre og tidlige kålsorter bedst.

Kalk

Kål trives optimalt i en jord med en høj pH værdi på 7-7,5.  Men da ikke alle køkkenhavens afgrøder trives ved høj pH værdi, er det en god ide at holde køkkenhavens jord på en pH værdi på ca. 6,5.

For at give kålen en optimal pH, kan du tilføre hvert plantehul til kålplanter en lille håndfuld dolomitkalk inden plantningen. Det mindsker desuden risikoen for at opformere kålbrok.

Et godt sædskifte er afgørende

Det er helt nødvendigt at have et godt sædskifte, hvis du vil dyrke kål.

Kål bør ikke dyrkes oftere end hvert 5.-6. år på samme sted i køkkenhaven, da du ellers risikerer at opformere kålbrok, som vil gøre det umuligt at dyrke kål i haven i op til 10-20 år. 

Sædskiftet skal omfatte alle medlemmer af korsblomstfamilien som ud over havekål omfatter sennep, rucola, pak choi, andre arter af asiastisk bladgrønt, radise, majroe og mange flere.

Se mere i artiklen: Sædskifte i køkkenhaven

Vanding af kål

Kål har dybtgående rødder – helt ned i godt to meters dybde. Det betyder, at kål i normale somre ikke behøver at bliver vandet, når først planterne er kommet i god vækst. 

På lette jorde og i meget tørre somre kan det dog være nødvendigt at vande i tørre perioder. 

Kål kræver gødning

Alle kål er store planter, og de danner mange blade og/eller hoveder, og det kræver selvfølgelig mange plantenæringsstoffer. Kål skal gødes med ca. 250 g kvælstof pr. 10 m2. Mest for vinterhovedkål, rosenkål og blomkål, lidt mindre for de andre kålarter. Vinterhovedkål skal du evt. give lidt ekstra gødning sidst i juli eller først i august.

Du kan gøde med kompost eller posegødninger fremstillet af hønsemøg eller lupin/hestebønner, som har et højt indhold af kvælstof. 

Hvis du i stedet for bruger vandopløselige, mineralske gødninger bør du tilføre det af tre omgange. Vandopløselige gødninger giver ofte et meget højt næringsindhold i bladene, og det tiltrækker skadedyr.

Vinterrosenkål i november, efter at bionettet er taget af. Nedfaldsæblerne er lagt ud som vintermad til fuglene. Foto: Karna Maj.

Ukrudt, jorddække og undersåning

Det er vigtigt at holde ukrudtet væk, indtil kålplanterne dækker jorden helt.

Høje typer som rosenkål, blomsterkål og broccoli kommer ikke til at dække jorden, så her kan det være en god ide at holde jorden dækket med et lag planteaffald, græsklip eller tang/ålegræs. 

I stedet for jorddække kan man underså med enten jordkløver eller sneglebælg, som vil give grønt jorddække og jordforbedring samtidig. Der skal undersås, så snart kålen er kommet i god vækst først i juni.

Kålbedet har fået et lag jorddække med ålegræs. En snor rundt om bedet i ca. 18 cm højde kan forhindre, at fasaner æder af de unge lækre kålblade. Foto: Karna Maj.

Dæk kålbedet med insektnet

Der er mange insekter, som har kål som fødegrundlag. Derfor er det umuligt at dyrke kål, uden at de bliver gnavet i. Og nogle af de skadelige insekter og deres larver kan gøre alvorlig skade på et bed med kål. 

Derfor er det en god ide at overdække bede med kål med insektnet allerede fra start, da der er risiko for skadedyrsangreb lige fra plantning til høst. Overdækker man med bionet hele sæsonen, vil man normalt få store og flotte kål uden angreb.

Det bedste valg er bionet, hvor der er god luftgennemgang. I det tidlige forår kan det være en fordel at vælge fiberdug til at dække de tidlige kål med, da det giver lunere jord og klima. Men i sommerheden bliver det fugtigvarmt under fiberdug, og det giver let rådangreb på kålene.

Bionet er dyrt i anskaffelse, men det holder i mange år.  Det lægges ved små planter ud over buer af f.eks. elektrikerrør.  Bionet får i flere bredder, og til f.eks. høje rosenkål skal det være 3-4 m bredt. 

Det er en god ide at sætte bionet over kålbedet allerede ved plantning. Foto: Karna Maj.

Høst og opbevaring

Tidlige sorter af kål, som er beregnet til høst om sommeren, skal høstes, så snart hovederne er blevet pænt store og faste. 

Venter du for længe, risikerer du at hovederne revner. Broccoli og blomkål går i blomst, hvis ikke de høstes i tide. Vinterkål revner normalt ikke.

Sommerhvidkål er ikke blevet høstet i tide, og nu sprækker det. Foto: Karna Maj.

Nogle kål tåler frost

Der er stor forskel på, hvor megen frost de forskellige kåltyper kan tåle.  

  • Hvidkål og rødkål tåler ikke frost – heller ikke vintersorter. Sorten ‘Filderkraut’ er trods den spidse facon en hvidkål. Disse kål skal opbevares frostfrit og køligt.
  • Spidskål tåler lidt frost, men helt færdigudviklede hoveder tåler ikke så mange frostgrader som små planter, der kan overvintre på friland. 
  • Savoykål tåler en del frost. men kan skades af barfrost. Der findes både sommer-og vintersorter.
  • Rosenkål findes både som efterårssorter med høst fra september til december, som ikke tåler ret meget frost. Derimod kan vintersorter af rosenkål overleve en dansk vinter, og man kan høste friske rosenkål helt til april. Blomsterkål er vinterhårdfør.
  • Grønkål, palmekål og mange bladkål overlever fint en dansk vinter, og der kan løbende høstes friske kålblade.
  • Broccoli tåler ikke frost, mens vinterbroccoli kan overleve i milde vintre og giver lækre broccoli i april. Romanesco tåler lidt frost.

Vintersorter af savoykål tåler en del frost. De mest hårdføre sorter klarer en almindelig dansk vinter. Foto: Karna Maj.

Skadedyr på kål 

Der er mange dyr, der kan lide kål, så det kan være svært få sine kål for sig selv. Desværre er der også nogle skadedyr, som ikke nøjes med at gnave i kålbladene, men som kan tage livet af hele kålplanten.

Kålfluens larver 

Et eksempel er kålfluens larver, der kan tage livet af en nyudplantet kål ved at æde roden. Angrebet opdages normalt ved, at bladene begynder at hænge, selv om jorden er fugtig. Bladene bliver ofte gullige eller lilla. 

Kålfluerne overlever vinteren som pupper i jorden. De klækkes i maj, hvor de parrer sig, og de lægger i maj deres æg ret tæt på de kålplanter, som de har godkendt til deres afkom. 

Tidspunktet varierer lidt fra år til år, da deres æglægningstidspunkt er vejrafhængigt. 2. generation lægger normalt æg i juli, og her kan larvene også minere i den nederste del af kålhoveder. På landbrugsinfo.dk er der varsling om kålfluer 

Risikoen for angreb kan mindskes ved at overdække jorden omkring kålplanterne i en radius på 15 cm med stykker af pap eller lignende. Eller overdæk planterne med bionet umiddelbart efter udplantning. 

Kålplanten hænger med bladene, og de er blevet gule og lilla. Ved opgravning viser det sig, at det vrimler med kålfluelarver, som helt har ødelagt rodsystemet. Foto: Karna Maj.

Knoporm

Også ageruglens larver, der kaldes knoporm, kan få kålen til at gå ud. De lever i jorden og gør især skade på kålrødder ved at gnave på rodhalsen.

Fjern larverne, når du ser dem under kultivering af jorden. Høns og solsorte æder dem.

Jordlopper 

Disse skadedyr er 2-4 mm lange sort bladbiller, som springer op, hvis den forstyrres. De lever af at suge og gnave på kimblade og unge blade. De gør især stor skade på såede afgrøder. Så de er en af grundene til, at det kan være en stor fordel at udplante store planter, som kan tåle et angreb, fremfor at så.

Du kan modvirke angreb ved at holde jorden fugtig og udlægge et tykt lag jorddække. Dæk evt. med fiberdug/insektnet lige efterudplantningen. 

Den første generation af jordlopper laver huller i kålens kimblade. Foto: Magnus Gammelgaard Nielsen

Kållarver

Den alvorligste trussel mod de flotte kålplanter er kållarver, som kan forekomme i store mængder og med en glubende appetit på kålblade. Det er larver af stor og lille kålsommerfugl.

De voksne sommerfugle begynder at lægge æg fra sidst i juni og helt til oktober, så kun helt tidlige spidskål kan man nå at dyrke uden angreb. 

Bedste bekæmpelse er:

  • Overdæk med bionet fra midt i juni.
  • Fjern æg og larver ved at pille dem af bladene 2-3 gange om ugen – giv dem til hønsene. 
  • Det er også muligt at bruge biologisk bekæmpelse i form af Bacillicus thurigiensis, men det skal tilføres mange gange hen over sommeren og er en dyr løsning som eneste bekæmpelse.

Kållarver af stor kålsommerfugl i gang med at æde et kålblad. Foto: Karna Maj.

Kålbladlus 

Er blågrå og ser melede ud, så de er lette at kende. De kan optræde i store mængder på alle slags kål fra sankthans og til november. 

De suger på bladene, og deres udskillelse af honningdug kan give grobund for sodskimmel. Bladene bliver deforme, men planterne overlever normalt. Rosenkål lider mest skade. 

Det bedste værn er bionet. Mariehøns er den naturlige bekæmper. 

Kålmellus

Kålmellus, Aleyrodes proletella, er en ret ny skadegører i danske køkkenhaver. Det lille hvide insekt ligner de mellus, som vi kender bl.a. fra drivhuset, men kålmellus går kun på rosenkål, blomsterkål, broccoli og grønkål. 

De går heldigvis kun på bladene, men de udskiller sukkerstof, som kan give grobund for sodskimmel. 

Bedste forebyggelse er:

  • Fjern alle de nævnte kåltyper i det tidlige forår i god tid, inden der udplantes nye kål. 
  • Overdæk med bionet ved plantning, da insekterne findes hele året i haven. Kommer der kålmellus under bionet, tages det af, og man forsøger at få insekterne til at lette, inden der dækkes igen. 

 Kålmellus sidder på bagsiden af bladene. De fleste flyver op, når man rører ved planterne. Foto: Karna Maj.

Sygdomme i kål

Kål kan desværre også blive ramt af nogle alvorlige sygdomme, som i værst fald betyder, at man helt må opgive at dyrke kål i køkkenhaven i en årrække.

Kålbrok 

Er den værst tænkelige sygdom i køkkenhaven, hvis man gerne vil dyrker kålfamiliens planter. Det er en svampesygdom, som angriber rødderne på kål, så de bliver opsvulmede og hvide. 

Angrebet opdages ved, at planterne ikke trives, men sygner hen. Hvis man graver en plante med kålbrok op, vil man ikke være i tvivl. 

Kålbrok forebygges først og fremmest ved at have et godt sædskifte, hvor der gør 5-6 år mellem, at man dyrker kål på samme sted. Der er kommet en del nye F1 sorter, som er resistente over for kålbrok. 

Rodbrand 

Rodbrand skyldes svampeangreb på kålens rødder. Det opdages ved, at små planter under forkultivering falder omkuld og ikke står til at redde. Svampeangrebet sker på grund af for fugtig jord i potter/bakker. 

Sodskimmel 

Denne svampesygdom optræder som en sort belægning på bladene, og den kan skade planten ved at blokere fotosyntesen, så kålbladene ikke får nok lys. Bladene går til og falder til sidst af. Sodskimmel forårsages af den honningdug, som bladlus og mellus udskiller. 

Kampagne: Giv dig selv en gave

Få 5 numre af magasinet HAVEN og et par lækre handsker fra Burgon & Ball for i alt kun 345 kr.