Åben have i Rosenhaven
Vi skal besøge Strandlyst, en slægtsgård opført i 1867. Den forrige ejer anlagde selv haven og åbnede den for besøgende
Strandlyst er en slægtsgård, opført i 1867. Den forrige ejer åbnede haven for besøgende i 1989. Havens ejer var 4. generation, og de anlagde selv haven.
Det er en 12.000 m2 stor japanskinspireret landbohave med vandkunst, tehus, stengrotter og kæmpehøj med udsigt over haven og det skønne sydfynske øhav. Haven indeholder mange sjældne blomster og træer, og der er mere end 2.300 roser.
Haven er handicapvenlig, og der er handicaptoilet.
I caféen sælges kaffe/te og kage, som kan tages med ud og nydes i haven.