3 åbne haver i Kerteminde/Mesinge
Besøg Susanne og Mogens i deres dejlige højtbeliggende have med udsigt over fjord og marker.
Der er tale om en forholdsvis lille have beliggende på en højtbeliggende og skrånende grund.
Der er en lille græsplæne og i bedene er der plantet mange forskellige stauder, som afløser hinanden med blomstring. Bedene har små frugttræer og der er et lille surbundsbed med blåbær og tyttebær.
Der er lave bøgehække og kanter med lavendler som afgrænsning. Ud mod vejen er der en lille urtehave på 10 m2, som blandt andet forsyner familien med grønkål gennem vinteren.