Forårsdemonstration med Sanne Harhorn
Kom og se Sanne lave kreative og inspirerende forårsdekorationer og blomsterbinding til vores udearealer.
Haveselskabet Kerteminde inviterer til Forårsdemonstration, hvor Sanne kommer og viser os, hvordan hun laver forskellige forårsdekorationer, der kan pynte op og give liv til vores udendørsarealer.
Det bliver en aften i kreativitetens og inspirationens tegn, hvor Sanne “slår ud med armene”, så der kommer lidt størrelse på dekorationerne og de dermed adskiller sig fra dem, vi typisk finder i butikkerne.
Vi slutter aftenen med udlodning af kreationerne blandt aftenens deltagere.
Der er mulighed for køb af kaffe, te og kage.