2 åbne haver i Gamborg og Ronæs
Dorte Vinter (Levehaver, præsenteret på generalforsamlingen i januar) Ronæsskovvej 11, 5880 Nørre Aaby.
I smukke omgivelser ved Ronæsskov og Gamborg Fjord ligger Ronæsskovhaven. Haven er bygget op fra bar mark og har været under udvikling siden 2018.
Haven er opdelt i forskellige haverum og bede, som alle giver vidt forskellige udtryk, funktioner og stemninger. Der er køkkenhave med højbede, bærbuske og drivhus. Der er det hvide og lysegule bed, det blå bed, en skærehave og en vild frugtlund med shelter. Der er en hegnet blomsterhave, hvor roser og stauder kan trives uden at rådyr og harer guffer i sig. Og, i hele huset længde mod syd er anlagt store bede med stauder og græsser i et naturalistisk udtryk. Lige nu er en lille skovhave også under udvikling.
Dorthe Vinther, som bor i haven sammen med sin mand, er plantenørd og havedesigner, og haven bruger Dorte derfor også til at teste nye planter og eksperimentere med forskellige plantekombinationer – særligt findes der mange forskellige stauder og prydgræsser i haven.