Julearrangement med Ditte Rudbech Hansen
Kom til årets juleinspiration med Ditte Rudbech Hansen fra Rudkøbing på Tved Skole.
Ditte Rudbech Hansen er indehaver af Blomsterværkstedet, og hun startede i Vester Skerninge i 2015.
Efter 3 år flyttede Ditte butikken til Rudkøbing, som nu ligger i Ahlefeldtsgade 4, i gågadens hjerte, hvor der summer af liv fra morgen til aften.
I butikken laves alt indenfor blomsterbinderi, til alle slags fester og begivenheder, og derudover leverer Ditte blomster ud på hele Sydfyn.
Ditte lægger vægt på kreativitet, godt håndværk og høj kvalitet, så det bliver en spændende aften med masser af inspiration.
Vi sælger som sædvanlig lotteri, hvor du kan vinde nogle af de fremstillede dekorationer.