Dyrk grøntsager året rundt med Yen Frydensberg Egebak.
Kom og hør med, når Yen giver os et indblik i arbejdet med selvforsyning og bæredygtig helårsdyrkning af grøntsager.
Yen Frydensberg Egebak fortæller på en levende og inspirerende måde om arbejdet med selvforsyning og bæredygtig helårsdyrkning af grøntsager i køkkenhave og drivhus.
Det handler om timing, sorter, biodiversitet og den gode jord. Kom og bliv introduceret til Yens enkle og nænsomme dyrkningsprincipper og bliv inspireret til, hvordan du selv kan komme i gang med at dyrke dine egne grøntsager året rundt, uanset størrelsen på din have. Der vil være masser af gode tips og tricks, både til dig, der er ny køkkenhavedyrker og dig, der er meget rutineret og har dyrket grøntsager i årevis.
Alle kan være med.
Du kender sikkert Yens artikler fra havemagasient HAVEN, der i 2024 har haft en rigtig god serie om Yens havedyrkning.
Yens bog: "Dyrk grøntsager året rundt" kan købes ved foredraget, og der udloddes et eksemplar på indgangsbilletten.
Om Yen Frydensberg Egebak: YEN FRYDENSBERG EGEBAK dyrker grøntsager til selvforsyning året rundt med fokus på nænsomme og bæredygtige dyrkningsmetoder. I marts 2024 udgav hun sin første bog, køkkenhavealmanakken ’Dyrk grøntsager året rundt’, der beskriver de metoder, hun anvender i sin egen have, for at kunne dyrke og høste friske grøntsager året rundt. Hun er desuden kendt fra haveprogrammet "Vesters Have", hvor hun gavmildt deler gode haveråd ud til sin ven Søren, og hvem der ellers kigger med.
Yen driver også havebloggen www.yenshave.dk og Instagram-bloggene Yens have og Apple acres dk, med over 180.000 følgere. Hun arbejder også som artikelskribent for havemagasiner i Danmark og i USA og som foredragsholder og kursusarrangør.
YEN FRYDENSBERG EGEBAK er forfatter til køkkenhavealmanakken Dyrk grøntsager året rundt (2024). Hun driver et selvforsyningslandbrug på Sydøstfyn sammen med sin familie, hvor hun dyrker grønsager, urter, frugter, bær og nødder efter økologiske principper med fokus på selvforsyning og høst af frisk grønt året rundt. Yen har en baggrund som økolog og arbejder som skribent, forfatter og foredragsholder med at
formidle sine erfaringer med økologisk helårsdyrkning og selvforsyning.