Gå til hovedindhold
Kompostbeholder
Foto: Gusta Clasen
Artikel for alle

Guide: Sådan fremstiller du selv kompost

Her får du en introduktion til tre forskellige metoder til at fremstille kompost: Åbne bunke, ormekompostering og varmekompostering.
Hanne Søgård - 
18. september 2015

Kompost kan fremstilles på mange måder og af meget forskelligt organisk materiale. Der er i hovedtræk tre forskellige metoder til at fremstille kompost:

1) Den åbne bunke

Den nemmeste metode er at lave en åben bunke i et hjørne af haven. Den vil give en kompost, der er god til forbedring af jordstrukturen.

Kompostering i åben bunke. Fotograf: Mie Bøggild.

At lave en bunke, og så bare fylde materiale på, efterhånden som det dukker op, uanset hvad og på hvilken årstid, er en nem og meget brugt måde at lave kompost på. Men det kan tage lang tid, før materialet er omsat, og mange næringsstoffer kan gå tabt undervejs. 

Fordele:

  • Det er billigt og nemt.
  • Der er minimal risiko for svidning af rødder, når du bruger komposten.
  • Komposten er især god til forbedring af jordstruktur.

Ulemper:

  • Komposten kan indeholde mange ukrudtsfrø og sygdomskim.
  • Den er som regel ret næringsfattig.
  • Flerårigt ukrudt som skvalderkål og kvikgræs kan vokse videre og infiltrere hele bunken.

Læs mere om kompostering i åben bunke (for medlemmer)

2) Ormekompostering i lukket beholder

Hvis du foretrækker at lade kompostormene gøre arbejde for dig i en lukket beholder, får du en meget næringsrig kompost ud af det.

Ormekompost. Fotograf: Mie Bøggild.

Det er kompostorm, der sørger for omsætningen i en ormekompost. Der kan fyldes overraskende meget køkkenaffald i en velfungerende ormekompost, da det grønne materiale synker hurtigt sammen, og ormene har en glubende appetit. De formerer sig lynhurtigt, hvis de har det godt.

Fordele:

  • Nem metode.
  • Giver en særdeles næringsrig kompost.
  • Meget velegnet i byhaver, taghaver og på altaner, hvor pladsen er begrænset.

Ulemper:

  • Kræver investering i en beholder.
  • Kræver omtanke, når du fodrer ormene, så de hele tiden har mad nok.
  • Den færdige kompost kan indeholde mange ukrudtsfrø og sygdomskim.
  • Komposten kan kræve vinterbeskyttelse ved en længere periode med hård frost.

Læs mere om ormekompostering i lukket beholder (for medlemmer)

3) Varmekompostering

Den sidste metode, varmekompostering, kræver, at man har rigtig meget materiale at kickstarte og føde komposten med.

Varmekompost. Fotograf: Mie Bøggild.

Det kræver en relativt stor arbejdsindsats at opbygge en varmekompost. Du skal nemlig først samle mindst en kubikmeter materiale, inden du ”sætter” komposten – det vil sige, at du blandet materialet, tilfører vand og evt. møg og dermed kickstarte komposteringsprocessen.

Da det kræver relativt meget materiale at lave en varmekompost, er metoden især velegnet til store haver og i grundejer- og kolonihaveforeninger, hvor flere går sammen.

Fordele:

  • Komposten er fri for frø og sygdomskim. 
  • Giver en næringsrig kompost.

Ulemper:

  • Kræver en investering i en beholder. 
  • Kræver omtanke ved håndteringen.
  • Arbejdskrævende.

Læs mere om varmekompostering (for medlemmer)

Det rette miks

Du kan kompostere alt dit grønne køkkenaffald, æggeskaller, hamsterens strøelse og den udtjente juledekoration med lerklump. Men undgå at smide kødrester og lignende på komposten, da det vil være en invitation til rotter. 

Hvor næringsrig din kompost bliver, afhænger af, hvilke materialer du bruger. Blandingsforholdet mellem materialerne er vigtigt. Visne blade, staudetoppe og grene har et højt indhold af kulstof (Carbon) og et lavt indhold af kvælstof (Nitrogen).

Forholdet mellem kulstof og kvælstof, også kaldet C/N-forholdet, har stor betydning for livet i/omsætningen af kompostmaterialet og kvaliteten af den færdige kompost. Både mikroorganismer og smådyr, der nedbryder plantematerialer, har brug for kvælstof. Hvis der kommer meget materiale med højt C/N-forhold i komposten, bliver omsætningen langsommere, og komposten bliver mere næringsfattig, end hvis der tilføres masser af grønt plantemateriale eller køkkenaffald.

Må syge plantedele kommes i?

Mange plantesygdomme spredes med vinden over store afstande, og smitten kommer uanset, hvad du gør med komposten. Det gælder for eksempel meldug og pæregitterrust, og for disse sygdomme gør det ingen forskel, om inficeret plantemateriale kommer i komposten. 

Også frugt, der er inficeret med gul monilia kan komposteres, for det er primært inficerede frugter, der tørrer ind og bliver hængende på træet (mumier), der smitter næste års frugt. 

Sygdomme der kan spredes via kompost

Plantedele med følgende sygdomme bør ikke kommes i komposten:

  • Kålbrok
  • Bakteriekræft på stenfrugttræer
  • Rødmarv på jordbær og hindbær
  • Storknoldet knoldbægersvamp (kan evt. varmekomposteres)

Det kan anbefales at putte inficeret plantemateriale i skraldesækken, så det bliver brændt.

Storknoldet knoldbægersvamp kan angribe forskellige plantearter i både prydhave og køkkenhave. Svampen danner ofte et hvidt vatlignende mycelium med mørke hvileknolde (sklerotier), som kan overleve i mange år, hvis de begraves i jorden eller i en kold kompost.

Medmindre plantemateriale med sklerotier kan varmekomposteres, er det bedst at lade det ligge oven på jorden og overfladekompostere i det bed, hvor planterne er dyrket. Så spirer knoldbæger-svampens sporer, men de vil dø, hvis der ikke er en ny værtsplante i nærheden.

Storknoldet knoldbægersvamp i gulerødder. - Fotograf: Magnus Gammelgaard

Førstehjælp til komposten

Selv om du gør alt forkert, skal der alligevel nok blive god kompost af dit organiske affaldsmateriale. Det er bare et spørgsmål om tid. 

Hvis din kompostering driller, kan du hente gode råd her: Førstehjælp til komposten (for medlemmer)

 
Annonce

Påskekampagne

Magasinet HAVEN sætter her i marts fokus på forårsblomster, den nemme have, ukrudt og en ny serie: Med Karna Maj i køkkenhaven. Få 5 numre for 345 kr. – lige til foråret.