Gå til hovedindhold
Kan du forme en pølse af jorden har du lerjord i haven. Foto: Louise Møller
Kan du forme en pølse af jorden har du lerjord i haven. Foto: Louise Møller
Artikel - Sådan gør du

Guide: Jord for begyndere

Jorden i haven er helt afgørende for, om du får succes med det, du dyrker i din have. Læs, hvordan du forbedrer den jord, du har.
Louise Møller - 
07. oktober 2014

Jorden i haven er opbygget i lag, og det er særligt det de øverste ca. 50 cm, der er interessant for os haveejere. Det er nemlig her langt de fleste planter har deres rødder.

Hvad er jord?

Jord består af en uorganisk og en organisk del:

  • Den uorganiske del består af sten, grus, sand, silt og ler. Det er blandingsforholdet, der bestemmer om man har lerjord eller sandjord i haven.
  • Den organiske del består af plantedele, der er på vej til at blive omsat af jordens smådyr, svampe og mikroorganismer. De danner humus ud af de døde planter, og i humusen findes de vigtige næringsstoffer, som planterne skal bruge. 

Muld er humus, der er blandet med de uorganiske dele af jorden. Hvis jorden har en mørk farve, er det et tegn på, at den indeholder meget humus.

Jord er ikke bare jord

Jordens sammensætning er afgørende for, hvor god jorden er til at holde på vand og næring, og dermed også, hvilke planter der kan trives i jorden.

Lerjord er typisk mere næringsrig end sandjord, og også bedre til at holde på vandet. Omvendt kan en jord også være så lerholdig, at planterødderne ikke kan trænge igennem. Så ler er ikke en god ting, hvis der er for meget af det. Humus øger ligeledes jordens evne til at holde på vand.

Jordens farve afslører indholdet af humus. Til venstre ses en jord med lavt humusindhold. Til højre er der et højt indhold af humus. - Fotograf: Flickr

Hvad er en god jord?

En god jord har tre karakteristika:

  1. Den indeholder humus.
  2. Der er mange regnorme i jorden. 
  3. Jorden er løs og smuldrene, og har krummestruktur.

Regnorme i jorden er et tegn på at jorden er levende. - Fotograf: Flickr

Regnormene sørger sammen med svampe og mikoorganismer for at omsætte de døde planter til humus. Samtidig laver de gange i jorden, som fyldes med luft og vand. Det er vigtigt for jordens struktur, og samtidig har overskydende vand lettere ved at sive ned gennem jorden.

En jord med krummer i

At jorden har krummestruktur betyder i bogstavelig forstand, at jordens partikler er limet sammen i små klumper, så det ligner store brødkrummer. 

Mellem klumperne er der små porer med luft og vand, som er optimalt for planterødder og jordens mikroorganismer. Hvis jorden ikke har krummestruktur, siger man, at den enten har enkeltkornsstruktur (for meget sand) eller skorpestruktur (for meget ler).

En god jord har krummestruktur - Fotograf: Frederik Møller

Hvilken slags jord har du?

Du kan selv at undersøge, om jorden i din have er god. I første omgang skal du finde ud af, om du har sandjord eller lerjord i haven. 

Sådan gør du:

  • Tag en lille håndfuld jord mellem fingrene og prøv at forme det til en pølse.
  • Jorden har et lille indhold af ler, hvis pølsen nemt falder fra hinanden, når du forsøger at rulle jorden.
  • Jorden har et højt indhold af ler, hvis du nemt kan rulle en lang pølse.

En god havejord indeholder så meget ler, at pølsen hænger sammen, men den skal knække, hvis du forsøger at bøje den. Hvis du kan forme figurer af jorden, har du en næsten ren lerjord. Den er ikke egnet til plantevækst, medmindre du forbedrer den.

Kan du forme en pølse af jorden har du lerjord i haven. - Fotograf: Louise Møller

Prøv også at grave et par spadestik ned, og se, hvordan jorden ser ud længere nede. Kan du finde planterødder og gange fra regnorme, er det rigtig godt tegn. Hvis jorden virker død, sammenpresset og uden humus, er der behov for, at du gør en indsats for at forbedre jorden.  

Hvis din jord er for leret

Er din jord svær at arbejde med, og hænger den sammen i store klumper, må du gøre noget for, at den bliver mere løs.

Sådan gør du:

  • Udlæg 5-8 cm sand eller grus og vend det ned i de øverste 20 cm.
  • At sprede kalk på jorden kan man få den samme effekt, men pas på (*) 
  • Læg et lag kompost på 2-3 cm ud på jorden hvert forår. 

(*) Kalk forhøjer jordens pH-værdi, så man bør ikke sprede store mængder kalk uden først at få foretaget en analyse af jorden. Når pH-værdien ændrer sig, har det nemlig betydning for planternes optagelse af næringsstoffer. Derfor kan det have negative konsekvenser, hvis der spredes kalk på en jord, der i forvejen har en pH-værdi i den høje ende. Nogle planter, som fx rododendron tåler ikke en høj pH-værdi i jorden. De skal have sur jord med en lav pH.

Hvis din jord er for sandet

Hvis jorden indeholder store mængder af sand, er der behov for noget der kan holde på vand og næringsstofferne og lime sandkornene sammen i mindre klumper.

Sådan gør du:

  • Udlæg leret muld i ca. 2 cm tykkelse og vende det ned i det øverste jordlag.
  • Læg et lag kompost på 2-3 cm ud på jorden hvert forår. Når komposten blandes med de uorganiske dele, får man efterhånden skabt en god muldjord. 

Hvis din jord er komprimeret

Hvis du graver i jorden, og støder på et lag der virker hårdt, uigennemtrængeligt og uden liv, kan det være et tegn på, at jorden er komprimeret. Fænomenet kaldes også for traktose, og ses oftest omkring nybyggerier, hvor store maskiner har kørt ovenpå jorden og presset den sammen.

I sammenpresset jord har overskydende vand svært ved at trænge igennem, og planterødderne kan ikke trives. 

Sådan gør du:

  • Du skal have løsnet det sammenpresse lag jord. Her kan det være en fordel at have maskiner til hjælp, da det er tungt arbejde. Jorden skal grubbes, og det skal gøres, mens jorden er tør. Ellers vil den blot presses yderligere sammen. 

Hvis din jord er fattig

Er jorden fattig på liv og humus, må du skabe et bedre fødegrundlag for de dyrelivet og mikroorganismer i jorden.

Sådan gør du:

  • Udlæg kompost eller dyregødning hvert år.
  • Sørge for, at jorden hele tiden er dækket med enten planter, halm, flis, græsafklip eller lignede. Det har i øvrigt også de fordele, at det holder på jordens fugtighed og at ukrudtsfrø ikke får lys nok til at spire. 

Fotograf: Flickr

Grøngødning forbedrer jorden

Du kan også forbedre jorden ved at bruge grøngødning. Det er noget især økologer sværger til, men det kan have positiv virkninger på alle jorde. Grøngødning er planter, som man dyrker udelukkende for at forbedre jorden.

Formålet med grøngødning er, dels at holde jorden dækket, men nok så vigtigt, også at tilføre næring til jorden.

Plantens overjordiske dele bruges som gødning, når de enten vendes ned i jorden, eller deres toppe klippes af, så de kan ligge og visne på jordoverfalden. Det danner levegrundlag for alle de gavnlige organismer, der lever i jorden. 

Grøngødningsplanter har typisk også et meget dybdegående og vidtforgrenet rodsystem, som kan være med til at løsne jorden i dybden. Af grøngødningsplanter kan bl.a. nævnes gul sennep, kløver og lupiner.  
Blodkløver, Trifolium incarnatum, er en velegnet grøngødningsplante - Fotograf: Mia Stochholm

Vær tålmodig

At forbedre jorden i sin have, er sjældent noget, man kan gang klare på en eftermiddag. Det er en løbende proces, og alt efter hvordan udgangspunktet er, kan det tage flere år at få en rigtig god jord i haven. Du vil dog hurtigt se de første tegn på, at der kommer flere regnorme i jorden, og at planterne begynder at trives bedre og bedre.

Hvis du ønsker en god og levende jord, skal du holde dig langt væk fra sprøjtegifte. De er med til at ødelægge strukturen i jorden, fx slår svampemidler også jordens gavnlige svampe ihjel, som ellers hjælper med den naturlige omsætning af organisk stof i jorden.

Så er foråret her for alvor!

Giv dig selv 5 numre af Danmarks bedste havemagasin HAVEN for kun 345 kr. - eller giv HAVEN til én, du holder af. Lige nu får du en ekstra gave med.