Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Gøremål i juli

I juli er det blandt andet tid til at vande klogt, dække jorden, nippe roser, udtynde æbler, tørre løg, beskære vin og meget mere. Her får du Haveselskabets ideer til gode gøremål i haven i juli.

Vippevander. Foto: Pxhere

Vippevander. Foto: Pxhere

Prydhaven

Vand klogt: Selv når det ikke er varmt og solrigt, er der normalt underskud af nedbør i juli. Du udnytter vandet bedst ved at vande tidlig morgen eller aften og ved at vande grundigt i stedet for at sjatvande.

Vand rigtigt og fornuftigt

 

Dæk jorden: Fordampningen fra jorden er stor, når der er varmt. Derfor kan du spare meget vand ved at dække jorden omkring planterne med afklippet græs, halvomsat kompost el.lign. Det mindsker behovet for vanding betydeligt, og samtidig er det med til at tilføre næringsstoffer til jord og planter.

Læs mere om jorddække

 

Gå ikke glip af blomsterne, mens du er på ferie: Her er et godt tip til at udskyde blomstringen nogle uger: Klip stauder og sommerblomster, der er på vej til at blomstre, cirka en tredjedel tilbage. Blomster, der allerede har blomstret, klippes helt tilbage, altså ca. 5 cm. over jorden. Nogle af dem vil kvittere med et nyt blomsterflor senere på sommeren. Det gælder fx blåkant, staudesalvie, løvefod og mange storkenæb.

Nip roserne: Ved at nippe de visnende og visne blomster af, får du remonterende (flergangsblomstrende) roser til at sætte endnu flere, nye blomster. Jo mere du nusser og renser af, desto flere nye knopper vil roserne sætte,når de ikke skal bruge kræfter på at sætte hyben. Og så pynter det jo også, når alt det visne kommer væk.

Hold roserne smukke

 

Så stauder nu: Hvis du sår dine egne stauder, kan du få mange nye planter til næste år for en langt mindre formue, end hvis du køber stauderne i et havecenter. Høster du selv frøene, bliver stauderne ganske gratis, men måske kommer de ikke til at ligne deres ophav.

Lav dine egne stauder

 

Sommerbeskær træerne: Juli er et fint tidspunkt at beskære havens træer. Om sommeren mister træerne ikke så meget saft ved beskæringen og kan bedre bekæmpe svampeangreb. Sommerbeskæring giver desuden mindre genvækst, og det er smart, hvis du ønsker at begrænse størrelsen på et af havens træer. 

Mere om beskæring af træer

 

Nyttehaven

Høst og gem krydderurterne: Det er nu, du skal høste krydderurter, hvis du vil gemme dem til vinteren. Krydderurterne smager bedst, før de går i blomst, men er det allerede sket, kan du skære blomsterne af og vente 1-2 uger, før du høster bladene.

Krydderurter om vinteren

 

Beskær bærbuskene: Det kan være en god idé at beskære bærbuskene samtidig med, at du høster. Klip de ældste grene af lige over jorden og pluk bærrene direkte fra de afklippede grene. På den måde kan du også sidde ved et bord og plukke fremfor at stå helt akavet, foroverbøjet ved busken. Vi kender vist alle det med, hvor ondt man kan få i lænden af at stå dér og plukke solbær eller ribs?

Undgå huller i kålen: Kålsommerfuglen flyver nu og lægger æg på undersiden af kålbladene. Find dem og kras dem af, inden de udvikler sig til sultne larver, eller fjern larverne, hvis du ikke nåede at finde æggene i tide. Når du har gennemgået kålplanterne, kan du også dække med net, så nye æg ikke kommer til, men hold da ekstra godt øje med planterne inde under nettet, for måske fik du ikke alle æg eller larver ved første gennemgang? 

Udtynd frugttræerne: Ofte sætter æbletræer – og andre frugttræer – alt for mange frugter i forhold til, hvad de egentlig kan levere i en god kvalitet. Jo mere du tynder ud i dit træ, jo flottere bliver de resterende frugter.

Sådan tynder du ud

 

Tid til at tørre løg: Når omkring 1/3 af løgtoppene har lagt sig ned i løbet af sommeren, og der er udsigt til solskin, er det tid til at høste alle løgene og lade dem tørre i solen. Læg dem på jorden, hvis der er udsigt til nogle tørre dage. Hvis du vil være ekstra omhyggelig, kan du lægge dem på et net, så de har masser af luft omkring sig - helst under et halvtag, så eventuel regn ikke rammer dem. De skal være helt tørre, inden de lægges eller hænges til opbevaring.

Meget mere om løg

 

Til kamp mod kartoffelskimmel: Du kan forhindre sygdommen i at sprede sig fra bladene til knoldene ved at kappe toppene af kartoffelplanterne, så snart du ser de gråbrune pletter. De afklippede toppe skal ud med dagrenovationen/restaffaldet og ikke på komposten. Næste år kan du forsøge at undgå skimmel ved at dyrke resistente sorter, holde god afstand mellem planterne og sørge for et godt sædskifte, hvor der går mindst 4 år mellem, at du dyrker kartofler på samme sted.

Kartoffelskimmel

 

Beskær vinen: Vin vokser vildt, hvis den får lov. Den sender skud til højre og venstre, og de bliver flere meter lange på en sommer, hvis man ikke gør noget. Så hvis du hellere vil have store druer end lange vinranker, skal du beskære vinen gennem hele vækstsæsonen.

Video om beskæring af vin

 

Luft ud i drivhuset: Selv drivhusplanter bryder sig ikke om 30 grader, så sørg for åbne døre og vinduer. For høje temperaturer giver dårlig vækst og sygdomme.

Formér jordbærplanterne: Jordbærplanter er nemme at formere. Lad nogle af de lange udløberne vokse hen over nogle potter med god jord, hvor de kan slå rødder. Fastgør planten til potten med en sten eller et stykke ståltråd. Du kan også blot lade dem slå rod i bedet.

Flere jordbærplanter

 

Så grøngødning: Når der bliver ledige pladser i køkkenhaven sidst på sæsonen, er det en god idé at så en efterafgrøde som fx honningurt eller blodkløver. Grøngødningens formål er at hindre den udvaskning af det dyrebare kvælstof fra jorden, som sker, når bedet står med bar jord.

Meget mere om grøngødning