Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Andet Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Sørg godt for de nyttige insekter

Ved at sørge godt for de nyttige insekter kan du slippe for at få problemer med mange plagsomme skadedyr i haven. Skab gode overvintringssteder, indret haven med blomster, der er rige på nektar, og lad være med at sprøjte.

Det er surt at være haveejer, når salaten er fuld af ormehuller, eller hobevis af bladlus suger kraften ud af rosenknopperne. I den situation er det nok de færreste haveejere, der er udpræget begejstrede for havens rige dyreliv. Men heldigvis findes der også mange nyttige insekter, der kan sætte en stopper for skadedyrenes hærgen, hvis du ellers sørger for, at de trives i din have.

Guldøje, svirreflue, skarnbasse og næbtage. Foto: Wikimedia, Haveselskabet, Pxhere og Mangus Gammelgaard
Guldøje, svirreflue, skarnbasse og næbtage. Foto: Wikimedia, Haveselskabet, Pxhere og Magnus Gammelgaard
 
Mariehøns spiser bladlus, og er nok de mest kendte nyttedyr i haven, men også næbtæger, løbebiller, svirrefluer, guldøjer og snyltehvepse får gjort kål på mange skadelige smådyr. Når du vil gøre din have attraktiv for disse nyttedyr, skal du ikke alene lokker insekterne til haven, men også sikre, at de har lyst til at blive der gennem hele deres insektliv.

Byd på nektar og pollen

Mange nyttedyr lever som voksne af nektar og pollen fra havens blomster, mens det især er deres larver, der er de egentlige nyttedyr, som æder de skadelige insekter.

Allerede i det tidlige forår har de voksne nytteinsekter, der har overvintret i haven, brug for energi til at sætte en ny generation i verden. Det er derfor vigtigt, at der findes gode, tidligt blomstrende insektplanter som pil, juleroser, krokus, erantis og lungeurt i haven.


Hængepil, julerose og lungeurt. Foto: Flickr/Colin, Lotus Johnson og AnnaKika

De nyttige insekter bliver dog kun i din have, hvis de kan finde føde gennem hele sæsonen. Derfor skal gode insektplanter som timian, margueritter, morgenfruer, røllike og sankthansurt afløse hinanden i deres blomstring, så insekterne hele tiden har blomster, hvor de kan hente føde.

Marguerit, rølleke og sankthansurt. Foto: Flickr/Lapichon,Amnada Slater ogTamara Mahomedova
Marguerit, rølleke og sankthansurt. Foto: Flickr/Lapichon,Amnada Slater ogTamara Mahomedova
 

Skab ly mod vinterkulde og sommertørke

Om vinteren har nyttedyrene brug for steder, hvor de er godt beskyttet mod kulde, sne og regn. Det kan være mellem sten, i hulrum i træstubbe, under visne blade og i hule stængler. Du kan derfor hjælpe nyttedyrene ved at lade de afblomstrede blomsterstængler stå vinteren over.

Foto: Henrik Bjerg og Wikimedia
Foto: Henrik Bjerg og Wikimedia

Foto: Ann Malmgren
En træstub med borede huller fungerer godt som ly. Foto: Ann Malmgren

Sørg også for, at der er et jorddække af visne blade, som blandt andet løbebiller, edderkopper og mariehøns kan søge ly i, og hav gerne en bunke kvas eller en gammel træstamme liggende. En lun kompostbunke er også ideel som vinterly for løbebiller, rovbiller og andre gavnlige insekter.
 
Også om sommeren har mange insekter brug for skjulesteder, som kan beskytte dem mod udtørring i sommervarmen. Det kan være i tætte staudebede eller under bunddækkende planter. Især planter med bladrosetter giver god beskyttelse under deres blade.

Lad sprøjtemidlerne stå

Havecenterets sprøjtemidler kan virke som en tillokkende mulighed, når bladlusene sidder i tætte, fedtede belægninger på planterne, men hold dig fra dem. De fleste sprøjtemidler rammer ikke kun de insekter, du ønsker at slippe af med, men også nyttedyrene.
 
Ved sprøjtning udrydder du både venner og fjender, men det er ofte vennerne, der bliver hårdest ramt. Skadedyr formerer sig som regel hurtigt, og vil snart være en plage igen, mens nyttedyrene tit er mere sårbare over for giften. De er også længere tid om at mangfoldiggøre sig, så skadedyrene får frit spil i mellemtiden.

Sådan får du flere nyttige insekter

  • Undgå først og fremmest at bruge sprøjtemidler.
  • Sørg for at der er pollen- og nektarrige blomster fra tidligt forår til sent efterår.
  • Plant tætte buskadser og hække, hvor overvintrende nytteinsekter kan søge vinterskjul.
  • Skab fugtige og skyggefulde pletter med tæt bunddække, hvor nyttedyrene kan gemme sig.
  • Hold jorden dækket med blade og fint kvas som skjul- og overvintringspladser.
  • Sæt et hjørne af i haven, hvor du holder igen med oprydning og jordbearbejdning.
  • Læg halvstore sten som skjulested for løbebiller.