En blomstrende eng med spredte farveklatter og vajende græsser med plads til insekter, sommerfugle og vilde blomster er en drøm for mange. En del har forsøgt sig i haven, men ofte ender projektet i skuffelser, når blomsterengen slet ikke udvikler sig som forventet og hurtigt ligner en græs- eller ukrudtsmark.

Hanne Søgaard, der er jordbrugsteknolog med speciale i landskab og anlæg, og har arbejdet med ekstensiv dyrkning gennem 30 år, er imidlertid ikke spor overrasket over, at resultaterne sjældent står mål med forventningerne.

- Blomsterengen er nok det sværeste element, du overhovedet kan begive dig ud i i haven, så hvis det mislykkes, er det ikke så underligt. Når jeg vil etablere en blomstereng, er det mig, der bestemmer, hvad der skal vokse i den. Og jeg ønsker jo sjældent det, der voksede der i forvejen som for eksempel kunne være tidsler og skvalderkål. Jeg prøver at skabe et stykke kunstig natur, og det vil naturen altid kæmpe imod, siger Hanne Søgaard.

Flerårigt kvikgræs trives fint her. Det er robust ukrudt, der gør det svært for blomsterne at få fodfæste. Foto: Flickr/Gertjan van Noord

Afstem forventningerne

Manglende forventningsafstemning er den første årsag til, at drømmen om blomsterengen alt for ofte ikke går i opfyldelse.

- Prøv at definere, hvad du mener med en blomstereng. Der er lige så mange opfattelser, som der er haveejere, men ofte er det blomstereng-fornemmelsen med kornblomster, klokkeblomster og valmuer, der toner frem. Alt sammen planter, der er knyttet til lette, magre jorde, siger Hanne Søgaard.

Hun understreger, at det i princippet er muligt at skabe en blomstereng på en hvilken som helst jordtype, men at artsvalget er afgørende for, om det lykkes. Derfor er forventningsafstemning så vigtig.

- De færreste har en mager sandjord i haven, og har man en næringsrig muld- eller lerjord er det en helt anden type vilde planter, der vil trives i haven. Disse planter er selvfølgelig også rigtigt gode for biodiversiteten, men udtrykket er bare helt anderledes, og de færreste ønsker vel at have haven fyldt med agertidsel og brændenælde. Du kan godt skabe en blomstereng på fed lerjord eller i halvskygge, men så bliver det altså uden klokkeblomst og valmuer, siger Hanne Søgaard.

Hun anbefaler i stedet planter som bidende ranunkel, blåhat, kattehale, hjortetrøst, knopurt, hulkravet kodriver og ærenpris til en mere næringsrig jord.

Måske ikke den eng, de fleste drømmer om. Her dominerer hvidkløver, som faktisk er helt fantastisk som nektarplante og har lang blomstringstid. Også grå-bynke har godt fat, den bliver både høj og bred, og vil nok kvæle kløveren i løbet af et år eller to, og den har den ikke noget særligt at byde på i form af nektar og pollen til insekterne. Foto: Hanne Søgaard.

Så de rigtige arter

Farverige frøposer med blomstereng blandinger er et hit i butikkerne. Men det er altid en god ide at tjekke indholdet, før man lader sig besnære. Det er nemlig desværre ikke sikkert, at planterne er som skabt for hinanden – og for blomsterengen i din have, hvor jordbunden ikke nødvendigvis tiltaler frøene i posen, der vil komme i skarp konkurrence med de planter, der selv har valgt at vokse i haven.

- Et andet problem er, at frøblandingerne næsten altid fortrinsvist indeholder en-årige arter og en masse græsfrø. Det betyder, at græsset allerede år to vil overtage arealet, og så blegner drømmen jo, siger Hanne Søgaard, der anbefaler en frøblanding med både en- og flerårige arter for eksempel i forholdet 30:70 procent.

Hun slår samtidig til lyd for at lade være med at så græsfrø – græsset skal nok komme af sig selv. Men det vigtigste er helt klart at vælge arter, der passer til de jordbundsforhold og vækstbetingelser, haven har at byde på. Er der sol eller skygge, vådt eller tørt, lerjord eller sandjord?

Blomstereng på let, sandet jord med gul okseøje og kornblomst. De er begge enårige, og man er kun sikker på at se deres blomster første år. Med lidt held vil der være en smule selvsåning andet år, men hvis der er græsser på arealet vil de hurtigt vinde kampen og blomsterfloret forsvinder. Foto: Lotte Bjarke.

Udsult jorden

Jorden i haven er med andre ord en væsentlig baggrund for mislykkede blomsterenge. Hvis du har en næringsrig muld- eller lerjord, men alligevel drømmer om en blomstereng med de arter, der trives bedst på lette jorde, må du simpelthen lave jordbunden i din kommende blomstereng om. Det er et stort arbejde, der ikke er klaret på en enkelt sæson.

- Det er nødvendigt at nedbringe næringsindholdet i jorden. At udsulte den. Det bedste er at fjerne græstørven fra et stykke ugødet græsplæne og blande grus eller sand uden ler i jorden. Minimum 10 cm grus skal der til, som nedmuldes i to omgange, siger Hanne Søgaard.

Dernæst skal blomsterengen slås en til to gange om året, og afklippet skal fjernes, så der ikke genopbygges ny næringsreserve i jorden. Slåning er i det hele taget et vigtigt element i pleje af blomsterengen. Den er nemlig ikke, som man kunne tro, plejefri.

- Hvis ikke blomsterengen slås mindst én gang om året, ender det helt sikkert i græs. Men læg en plan og slå på samme tid hvert år, så planterne har mulighed for at så sig selv. Del gerne blomsterengen op i områder med forskellig plejeplan så en tredjedel slås først i juni, en tredjedel først i september, mens en tredjedel bliver stående over vinteren, foreslår Hanne Søgaard som opskriften på en blomstereng med varieret og attraktiv flora.