Drømmer du om et nyt drivhus – eller måske endda om drivhus nummer to?
Drømmen om drivhus nummer to bliver til virkelighed hos stadig flere haveejere. Det er især muligheden for at forlænge sæsonen og lysten til vinterdyrkning, som lokker. Her får du gode råd til at bruge drivhuset året rundt – og tips til, hvad du kan dyrke derude. Artiklen er lavet af Haveselskabet i samarbejde med Juliana Drivhuse.
Drivhusliv hele året rundt
For en generation eller to siden lå drivhuset som regel gemt af vejen i baghaven – ude af syne fra terrassen og langt fra hjertet i haven. Sådan er det ikke længere. Tværtimod.
I dag spiller drivhuset en langt mere central rolle, når vi indretter og bruger vores have. Allerhelst placerer vi det tæt på terrasse eller havedør, så vi nemt kan tage kaffen med derud.
Men det er ikke kun rollen som ’driverhus’, der ligger bag den stadig mere fremtrædende placering i haven. De seneste år er interessen for vinterdyrkning vokset enormt.
”Især haveejere, der gerne vil arbejde hen imod en højere grad af selvforsyning af grøntsager, er begyndt at bruge drivhuset om vinteren, fordi man kan så og høste flere afgrøder uden for det, vi plejer at kalde sæson. Det er en ny trend, at vi gerne vil udnytte hele året i haven og forlænge sæsonerne,” siger Louise Møller og peger på, at der de seneste år er kommet flere frøkollektioner specielt egnet til vinterdyrkning.
En helt anden oplevelse i de kolde måneder
Interessen for at gå i drivhuset i vintermånederne genkender Christine Wiemann, væksthusgartner og indehaver af frøfirmaet Spirekassen. Hun har haft drivhus i 25 år, men det er først inden for de seneste fem-seks år, at hun er begyndt at bruge det hele året.
”Før i tiden lukkede man drivhuset ned i september og åbnede det først igen i starten af marts. Der var kun frost og havemøbler i drivhuset om vinteren. Vi er mange, der har fået øjnene op for at bruge det på en anden måde,” siger hun og tilføjer, at det er en helt anden oplevelse at dyrke i de kolde måneder, hvor dagene er kortere.
”Det minder mig om, at efterår og vinter er et andet tempo end forår og sommer og er en reminder om, at man ikke altid skal gøre alting hurtigt. Om vinteren går plantedyrkning enormt langsomt, og det er sundt at blive husket på. Samtidig er det bare en virkelig fed tanke, at du kan forsyne dig med noget fra drivhuset hele året, for det kan man sagtens,” fortæller hun og nævner både kål, bladbeder og spinat som nogle af de grøntsager,hun høster i løbet af vinteren.
For et par år siden fik hun drivhus nummer to i haven, og i dag har de to forskellige funktioner.
”I det ene har jeg meget fokus på det at dyrke og høste, mens det andet er et sted, hvor jeg leger mere med tingene og bruger det som både arbejdsrum og opholdsrum. Her er også plads til at dyrke lidt småting, men der er mere fokus på stemningen. Det ene er et driverhus, men det andet er et dyrkningshus. I praksis betyder det, at jeg forsøger mig med mange flere ting i dyrkningshuset, for der skal det ikke være pænt,” forklarer Christine Wiemann.
Drivhuse til alle formål
Christine Wiemann er langtfra den eneste, som har udvidet med et ekstra drivhus – eller som overvejer at gøre det. Med en stigende interesse for vinterdyrkning og for at bruge haven året rundt, forventer Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet, at flere vil gøre plads til endnu et drivhus i haven de kommende år.
Mange bruger – ligesom Christine Wiemann – de to drivhuse vidt forskelligt, og det udvider mulighederne for, hvad man kan dyrke. Det er tydeligt at se, at danskerne dyrker langt flere forskellige ting i drivhuset i dag, forklarer Louise Møller.
Hvor det for en generation eller to siden typisk var tomater, agurker og måske peberfrugt, chili og et par krydderurter, er drivhusene i de danske haver fyldt med både bønner, kål, aubergine og salat, men også blomster dyrket fra frø, løgblomster og mere eksotiske frugter som melon og kiwi.
Selv har hun i år for første gang kastet sig ud i at så stauder i drivhuset.
”Mange stauder har brug for vinterkulde for at spire, og man efterligner naturen ved at have dem derude, men i drivhuset er der et lidt mere beskyttet miljø end udenfor. I vinter såede jeg nogle i vindueskarmen, men de har slet ikke klaret sig lige så godt som dem i minidrivhuset. Det er meget billigere at producere sine stauder selv fra frø eller stiklinger, især hvis man skal bruge mange og fylde store bede op,” fortæller Louise Møller.
Mange af blomsterfrøene kan sås i efteråret eller vinterens løb. Selv så Louise Møller sit snit til at komme i haven mellem jul og nytår – og fordelen ved at dyrke i drivhuset er netop, at man kan hygge sig med det, uanset om det regner og rusker udenfor.
Hos Spirekassen er Christine Wiemann med egne ord også ’blevet meget optaget af at dyrke blomster i drivhuset’.
”Jeg har i et par år dyrket ’hardy annuals’ derude. Det er særligt hårdføre 1 årige blomster, som jeg sår omkring efterårsjævndøgn, og som så overvintrer i drivhuset. I april er de allerede ca. 20 centimeter høje, og i slutningen af maj kan jeg plukke blomster til flotte buketter. Det giver så god mening. Vi lægger også blomsterløg i drivhuset i efteråret, og allerede fra marts har vi blomstrende krokus, skilla og snepryd efterfulgt af narcisser, tulipaner og meget andet. Det er så lækkert, for man trænger bare til farver i de tidlige måneder, og på den måde forlænger vi sæsonen endnu mere. Jeg kan virkelig anbefale både at lægge blomsterløg og så ’hardy annuals’,” siger hun og tilføjer, at det i det hele taget bare gælder om at kaste sig ud i det og prøve alle ens ideer af i drivhuset.
Også Louise Møller understreger, at det meste kan lade sig gøre i drivhuset – så det er bare med at komme i gang. Her følger en liste over 9 ting, du nok ikke vidste du kunne dyrke i drivhuset
Drivhuse til alle formål