Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Haveglæde Biodiversitet Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Havens Problemer Prydhaven

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Arrangementer Cph Garden Digitale haveoplevelser Havefestival Hjem og Haveliv Haveskoler Køkkenhaveskolen 2024 Haver

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Foreningen Værdier, mission og vision Kontakt Kommercielle samarbejder Medarbejdere Haveselskabets have Støt havesagen Presse Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Drømmer du om et nyt drivhus – eller måske endda om drivhus nummer to?

Drømmen om drivhus nummer to bliver til virkelighed hos stadig flere haveejere. Det er især muligheden for at forlænge sæsonen og lysten til vinterdyrkning, som lokker. Her får du gode råd til at bruge drivhuset året rundt – og tips til, hvad du kan dyrke derude. Artiklen er lavet af Haveselskabet i samarbejde med Juliana Drivhuse.

Drivhusliv hele året rundt

For en generation eller to siden lå drivhuset som regel gemt af vejen i baghaven – ude af syne fra terrassen og langt fra hjertet i haven. Sådan er det ikke længere. Tværtimod.

I dag spiller drivhuset en langt mere central rolle, når vi indretter og bruger vores have. Allerhelst placerer vi det tæt på terrasse eller havedør, så vi nemt kan tage kaffen med derud.

For mange fungerer drivhuset nærmest som en ekstra dagligstue med hyggekrog mellem planterne, og som et sted, man kan sætte sig ud og mærke forårets første sol eller sidde i ly af regnbygerne og stadig være i haven. - Fortæller Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet.

 Men det er ikke kun rollen som ’driverhus’, der ligger bag den stadig mere fremtrædende placering i haven. De seneste år er interessen for vinterdyrkning vokset enormt.

”Især haveejere, der gerne vil arbejde hen imod en højere grad af selvforsyning af grøntsager, er begyndt at bruge drivhuset om vinteren, fordi man kan så og høste flere afgrøder uden for det, vi plejer at kalde sæson. Det er en ny trend, at vi gerne vil udnytte hele året i haven og forlænge sæsonerne,” siger Louise Møller og peger på, at der de seneste år er kommet flere frøkollektioner specielt egnet til vinterdyrkning. 

Juliana Drivhuse

Med et Juliana-drivhus får du dansk design til skandinaviske vejrforhold, dansk produceret og dansk ejet. Se det store udvalg af drivhuse lige her

En helt anden oplevelse i de kolde måneder

Interessen for at gå i drivhuset i vintermånederne genkender Christine Wiemann, væksthusgartner og indehaver af frøfirmaet Spirekassen. Hun har haft drivhus i 25 år, men det er først inden for de seneste fem-seks år, at hun er begyndt at bruge det hele året.

”Før i tiden lukkede man drivhuset ned i september og åbnede det først igen i starten af marts. Der var kun frost og havemøbler i drivhuset om vinteren. Vi er mange, der har fået øjnene op for at bruge det på en anden måde,” siger hun og tilføjer, at det er en helt anden oplevelse at dyrke i de kolde måneder, hvor dagene er kortere.

”Før i tiden lukkede man drivhuset ned i september og åbnede det først igen i starten af marts. Der var kun frost og havemøbler i drivhuset om vinteren.

”Det minder mig om, at efterår og vinter er et andet tempo end forår og sommer og er en reminder om, at man ikke altid skal gøre alting hurtigt. Om vinteren går plantedyrkning enormt langsomt, og det er sundt at blive husket på. Samtidig er det bare en virkelig fed tanke, at du kan forsyne dig med noget fra drivhuset hele året, for det kan man sagtens,” fortæller hun og nævner både kål, bladbeder og spinat som nogle af de grøntsager,hun høster i løbet af vinteren. 

For et par år siden fik hun drivhus nummer to i haven, og i dag har de to forskellige funktioner.

”I det ene har jeg meget fokus på det at dyrke og høste, mens det andet er et sted, hvor jeg leger mere med tingene og bruger det som både arbejdsrum og opholdsrum. Det ene er et driverhus, mens det andet er et dyrkningshus, forklarer Christine Wiemann.

”I det ene har jeg meget fokus på det at dyrke og høste, mens det andet er et sted, hvor jeg leger mere med tingene og bruger det som både arbejdsrum og opholdsrum. Her er også plads til at dyrke lidt småting, men der er mere fokus på stemningen. Det ene er et driverhus, men det andet er et dyrkningshus. I praksis betyder det, at jeg forsøger mig med mange flere ting i dyrkningshuset, for der skal det ikke være pænt,” forklarer Christine Wiemann.

Drivhuse til alle formål

 

Christine Wiemann er langtfra den eneste, som har udvidet med et ekstra drivhus – eller som overvejer at gøre det. Med en stigende interesse for vinterdyrkning og for at bruge haven året rundt, forventer Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet, at flere vil gøre plads til endnu et drivhus i haven de kommende år.

Mange bruger – ligesom Christine Wiemann – de to drivhuse vidt forskelligt, og det udvider mulighederne for, hvad man kan dyrke. Det er tydeligt at se, at danskerne dyrker langt flere forskellige ting i drivhuset i dag, forklarer Louise Møller.

Hvor det for en generation eller to siden typisk var tomater, agurker og måske peberfrugt, chili og et par krydderurter, er drivhusene i de danske haver fyldt med både bønner, kål, aubergine og salat, men også blomster dyrket fra frø, løgblomster og mere eksotiske frugter som melon og kiwi.

 Selv har hun i år for første gang kastet sig ud i at så stauder i drivhuset.

”Mange stauder har brug for vinterkulde for at spire, og man efterligner naturen ved at have dem derude, men i drivhuset er der et lidt mere beskyttet miljø end udenfor. I vinter såede jeg nogle i vindueskarmen, men de har slet ikke klaret sig lige så godt som dem i minidrivhuset. Det er meget billigere at producere sine stauder selv fra frø eller stiklinger, især hvis man skal bruge mange og fylde store bede op,” fortæller Louise Møller.

Mange af blomsterfrøene kan sås i efteråret eller vinterens løb. Selv så Louise Møller sit snit til at komme i haven mellem jul og nytår – og fordelen ved at dyrke i drivhuset er netop, at man kan hygge sig med det, uanset om det regner og rusker udenfor.

Hos Spirekassen er Christine Wiemann med egne ord også ’blevet meget optaget af at dyrke blomster i drivhuset’.

Vi lægger også blomsterløg i drivhuset i efteråret, og allerede fra marts har vi blomstrende tulipaner, skilla, snepryd, narcisser og meget andet. Det er så lækkert, for man trænger bare til farver i de tidlige måneder, og på den måde forlænger vi sæsonen endnu mere.

”Jeg har i et par år dyrket ’hardy annuals’ derude. Det er særligt hårdføre 1 årige blomster, som jeg sår omkring efterårsjævndøgn, og som så overvintrer  i drivhuset. I april er de allerede ca. 20 centimeter høje, og i slutningen af maj kan jeg plukke blomster til flotte buketter. Det giver så god mening. Vi lægger også blomsterløg i drivhuset i efteråret, og allerede fra marts har vi blomstrende krokus, skilla og snepryd efterfulgt af narcisser, tulipaner og meget andet. Det er så lækkert, for man trænger bare til farver i de tidlige måneder, og på den måde forlænger vi sæsonen endnu mere. Jeg kan virkelig anbefale både at lægge blomsterløg og så ’hardy annuals’,” siger hun og tilføjer, at det i det hele taget bare gælder om at kaste sig ud i det og prøve alle ens ideer af i drivhuset.

Også Louise Møller understreger, at det meste kan lade sig gøre i drivhuset – så det er bare med at komme i gang. Her følger en liste over 9 ting, du nok ikke vidste du kunne dyrke i drivhuset

Drivhuse til alle formål

9 ting, du (måske) ikke vidste, at du kan dyrke i drivhus:

Der er et væld af muligheder for, hvad du kan dyrke i drivhuset. Her får du 10 forslag til noget, du måske ikke havde overvejet at dyrke derude.

Jordbær

Man kan aldrig få for mange jordbær! Dyrker du dem i drivhus, kan du høste de første jordbær allerede i maj. Tag jordbærplanter, som har lidt størrelse – de skal gerne have groet en sæson eller to i haven, for de helt småunge planter er ikke kraftige nok til at sætte bær – og plant dem ind i drivhuset i september. Når de står beskyttet i drivhuset, kommer de tidligere i gang og bliver også hurtigere modne.

Stauder

Mange stauder har brug for vinterkulde for at kunne spire. Man kan så dem udenfor, men de står i et lidt mere beskyttet miljø i drivhuset, og derfor er det utroligt velegnet til at så stauder, som spirer i foråret, hvorefter man kan prikle dem, så de er klar til udplantning i efteråret. Hvis du har store bede i haven, som du gerne vil fylde med blomster, er det langt billigere at så fra frø og plante ud i efteråret.

Blomster til buketter

Dyrker du skærehave, eller elsker du bare at kunne plukke en frisk buket, kan du med fordel så blomsterfrø i drivhuset i september og plukke de første buketter langt tidligere end ellers. De såkaldte ’hardy annuals’ er en bestemt gruppe hårdføre sommerblomster, som har brug for kulde for at spire, og som kan klare lange frostperioder. Det kan f.eks. være en af de mange Nigella-arter, kornblomster, jomfru i det grønne eller blomsterkørvel. Sår du dem i efteråret i drivhuset, vil de nå at spire, før kulden for alvor sætter ind, og stå med grønne spirer hen over vinteren, og kunne høstes i starten af juni.

Blomsterløg

Sætter du tulipanløg, narcisser eller andre forårsløg i drivhuset, er de første klar allerede i marts – cirka en måned før de vil blomstre på friland. Det er skønt at opleve det farvestrålende blomsterflor tidligt på sæsonen efter en lang og mørk vinter.

Vinterhårdføre krydderurter

Mange krydderurter kan tåle frost og overvintre under åben himmel i haven, men de trives endnu bedre, når de kommer ind i drivhuset. Det gælder bl.a. timian, mynte, salvie, purløg, merian og citronmelisse.

Kål og vintersalat

Vil du udnytte drivhuset hele året og i gang med vinterdyrkning, er feldsalat en sikker succes, som stort set konstant kan levere grønt til køkkenet. Også grønkål er et hit i vinterdrivhuset. Grønkålen kan overvintre udenfor i frostgrader, men kulden sætter væksten i stå. I drivhuset vil den vokse, så snart solens varmende stråler rammer glasset, og du kan høste kål gennem hele vinteren. Her er den også bedre beskyttet mod kålsommerfuglens larver og sultne fugle, som ellers har det med at forsyne sig i køkkenhavens ’kålafdeling’.

Melon

Er du drivhusdyrker med hang til sød frugt, er det næste, du skal dyrke i drivhuset måske melon. Melon er pladskrævende og er lang tid om at vokse sig moden, men det er skønt at sætte tænderne i en hjemmedyrket en af slagsen. Vores sommer er væsentligt kortere end sydpå, hvor melonen stammer fra, og derfor bør du vælge melonfrø med kort udviklingstid, som er tilpasset vores klima. Det står bag på frøposen. Spirekassen har bl.a. gode erfaringer med den økologiske cantaloupe-melon ’cucumis melo’. Forvent to til fire frugter pr plante og høst i august.Spirekassen har bl.a. gode erfaringer med den økologiske cantaloupe-melon, Cucumis melo ’Charentais’.Forvent to til fire frugter pr plante og høst i august.

Kiwi

Mange haveejere har plantet vin i drivhuset, men et godt alternativ til vindruerne er kiwi. Den har hjemme på de subtropiske breddegrader, men klimaforandringerne og de stigende temperaturer herhjemme gør det nu muligt at dyrke den lille frugt, som er rig på C-vitamin. En god tommelfingerregel lyder, at dit drivhus skal være mere end 10 kvadratmeter, for allerede efter et par sæsoner, vil kiwiplanten have bredt sig over hele taget, hvis den ikke beskæres.

De arter, vi kan dyrke med succes i drivhus i Nordeuropa, er andre arter end dem fra supermarkedet. Stikkelsbærkiwi, Actinidia arguta, har ry for at trives i køligere klima – vælg f.eks. sorten ’Issai’. Ægte kiwi, Actinidia deliciosa, dyrkes fint i drivhuset eller havestuen. Sorterne ’Boskoop’ og ’Jenny’ er selvbestøvende og gode til drivhuset og fås på planteskoler.

Aubergine

Den bør man dyrke meget mere, lyder det fra Spirekassen. For den smager helt anderledes, når den er hjemmedyrket og friskhøstet. Ligesom melonen er den pladskrævende, og den kan kun dyrkes i de varme måneder. Tjek derfor altid bag på frøposen, at du får en sort, som passer til vores klima, og at du får den sået på rette tidspunkt.

Læs mere

 

Små drivhuse, store drivhuse, orangerier og driverhuse.
Juliana har drivhuset til dine havedrømme