Både fuglekirsebær, og sødkirsebær, begge Prunus avium, er store kraftige træer, men bærrene er meget forskellige. Fuglekirsebær er små og sure, mens sødkirsebær som navnet antyder er søde, men også meget større.

Surkirsebær, Prunus cerasus, er små lette træer med et filigran af lange tynde grene med små kirsebær. Smagen er koncentreret, men temmelig syrlig for ikke at sige sur.

Sødkirsebær spises lige fra træet og kan gemmes en uges tid i køleskab eller fryses til senere brug. Surkirsebær kan også fryses og bruges med tilsat sukker til julens kirsebærsovs og andre syltede produkter.

Kirsebær er også meget sunde og indeholder stoffer, som er befordrende for nattesøvnen, humøret og kredsløbet.

Valg af træstørrelse

Planteskolen formerer kirsebærtræer ved at pode en lille kvist af den ønskede kirsebærsort på en grundstamme. Det vil sige, at kirsebærtræet vokser på en anden rod, og størrelsen på det udvoksede kirsebærtræ afgøres i høj grad af, hvilken grundstamme sorten er podet på.

Fuglekirsebær, Prunus avium, bruges i stort omfang som grundstamme for de to andre typer. Da den vokser meget kraftigt, bliver træerne store og skal have nogle år på bagen, før de giver bær.

Det er også muligt at købe kirsebærtræer, der er podet på en svagere voksende grundstamme. Grundstammen ’Colt’ giver svagere voksende træer, der sætter frugt selv som yngre planter. Det mindste træ får du ved at finde en sort, der er podet på ’Gisela 5’. Den grundstamme giver et meget mindre træ, som giver kirsebær i en ung alder og i stor mængde. Ikke alle kirsebærsorter kan podes på ’Gisela 5’.

Hvis ikke kirsebærsorten er selvbestøvende, skal du have plads til to træer, eller også skal din nabo eje et kirsebærtræ, så bierne kan flytte fremmed pollen fra den ene sort til den anden.

Der er også et søjleformet kirsebærtræ på markedet. Det fylder ikke meget og er velegnet til gårdhaver. Sorten hedder ’Sylvia’, og den skal beskæres noget for, at at give store og røde bær i juli. ’Sylvia’ blomstrer sent, derfor er den velegnet på kolde lokaliteter.

Kraftig jord til kirsebær

Kirsebær holder af god, kraftig jord med højt kalkindhold. Sødkirsebær kan ofte være noget drilske og usunde på lettere jord, mens surkirsebær godt kan lykkes der.

Desværre angribes kirsebær af sygdomme som grå monilia, gul monilia og gummiflåd. Det kan du begrænse ved at kun at beskære kirsebærtræer i vækstsæsonen. Da lukker de åbne sår hurtigst. Lige efter blomstringen saver eller klipper du overflødige grene bort.

Du kan også vente, til kirsebærrene er modne og save nogle grene ned med bær og det hele. Men husk kun at fjerne 1/3 del af træets grenmasse om året. Kræves der mere udtynding af grene, må det vente til næste år.

Hvis en blomstrende gren visner, og ser ud som om der har været ild i den, gælder det om straks at få skåret den af et stykke inde i den friske ved. Sygdommen grå monilia kan dræbe hele træet, hvis de første angreb ikke fjernes. 

Bliver det regnvejr i bærrenes sidste fase af modningen, er flere sorter meget slemme til at revne. Det giver en meget dårlig høst og masser af hvepse i træet.

Et udvalg af kirsebærsorter:

I nedenstående lister er kun nævnt sorter med en begrænset tendens til revnedannelse. Sorter, der ikke er selvbestøvende bestøves af de andre nævnte sorter.

Surkirsebær, Prunus cerasus:

’Skyggemorel’ – middelstore bær i juli. Lille træ

’Tiki’ – små bær i august. Stabilt udbytte. Middelstort træ
’Safir’ – store bær i begyndelsen af juli. Middelstort træ med fin prydværdi

Sødkirsebær, Prunus avium:

’Merton Glory’ – store rødgule bær midt i juli.
’Meron Late’ – små rødgule bær i august.
’Lapins’ – selvbestøvende, mørkerøde bær i juli-august. Meget frugtbar
’Sam’ – middelstore, mørkerøde bær i juli
’Stella’ – selvbestøvende. God bestøver til alle andre, mørke, stor bær i slutningen af juli
’Sunburst’ – selvbestøvende, meget store bær, mørkerøde i juli-august
’Sweetheart’ – selvbestøvende, store, røde bær i august
’Ulster’ – middelstore, mørkerøde bær i juli. Meget frugtbar.