Bo Egelund går ned på hug og trækker op i ærmet på sin grønne jakke. Så stikker han hånden lodret ned i jorden, og den forsvinder ubesværet dybt ned i mulden mellem gulerødderne, som om det var en kasse med løs spagnum. Han kigger triumferende op.

»Som du kan se, så kan jeg komme pænt langt ned bare med en hånd. Det er jo løs jord. Det er jo det, der er glæden, når vi for eksempel trækker pastinakker op.« Omkring ham ligger den store køkkenhave i en lysning mellem træerne. Bedene med den utrolig porøse jord ligger i meget lange rækker ved siden af hinanden. De er til gengæld ikke bredere, end man kan skræve over dem, og det gør det nemt at færdes i køkkenhaven uden at træde på dyrkningsjorden. Og det er et af hovedprincipperne bag gravefri køkkenhave, eller no-dig metoden, som Bo er en varm fortaler for.