Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Havestof Se alt i havestof Den Spiselige Have Design og Indretning Dyrkning Prydhaven Havens Problemer Biodiversitet Andet

Er du også vild med roser?

Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.

Aktiviteter Se alle aktiviteter Haveskoler Arrangementer Skærehaveskolens univers Havefestival Køkkenhaveskolens univers Åbne Haver Cph Garden Digitale haveoplevelser Hjem og Haveliv

Lars sparede 2800kr på sine forsikringer

Gennem Haveselskabet blev Lars opmærksom på Tryg, som han tog kontakt til og fik et uforpligtende møde. Til mødet blev Lars guidet i omlægningen af sine forsikringer, og fik som medlem af Haveselskabet tilbudt en særlig forsikring til sin have, med i pakken. Dermed fik Lars flere penge til planter i haven.

Om os Se alt om os Medarbejdere Foreningen Haveselskabets have Værdier, mission og vision Støt havesagen Kontakt Presse Kommercielle samarbejder Intranet

Gør gratis brug af Tryg Bolighjælp

Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.

Udnyt pladsen i majsbedet

I majsbedet kan der blive plads til andre planter end majs både før og efter, at majsen plantes ud i bedet.

Majs er en høj afgrøde, og der kommer en hel del lys ned gennem majsplanterne. Det gør det muligt at dyrke andre planter i bunden af majsbedet eller klatrende planter, der snor sig op ad majsplanterne. Du kan dyrke flere forskellige slags afgrøder, både før -og sammen med majsen.

Dyrk salat, spinat og dild som forafgrøde 

Majs skal først plantes ud i bedet sidst i maj eller først i juni. Det gør det muligt at dyrke en afgrøde af fx salat eller spinat i bedet, inden majsen skal bruge pladsen.

Hvis du vil dyrke salat som forafgrøde, får du det bedste udbytte ved at forkultivere salatplanter og plante dem ud midt i april. 

Det er vigtigt at vælge salater med hurtig udvikling, fx sorten ’Little Gem’, som jeg har haft stor succes med til forkultivering og tidlig udplantning.

Spinat kan du godt nå at få et stort udbytte af ved at så direkte, men ved at forkultivere får du tidligere spinat. Du kan fx bruge den helt almindelige sort ’Matador’. 

Sådan gør du

Så indenfor først i marts, så kan du nå at have store planter til at plante ud midt i april. Så i roottrainer eller 6 cm potter, og tynd senere ud til én plante pr. hul/potte. 

Det er bedst at så både spinat og salat i en vindueskarm, hvor der er højst 15°. Frøene spirer ikke i en varm stue. 

Planterne kan efter få uger flyttes ud i drivhuset, hvis det er en mild periode, og du dækker med fiberdug om natten.  Eller sæt potterne ned i en drivbænk inde i drivhuset. Det kølige ophold i drivhuset giver meget bedre planter, end du kan opnå i en for varm vindueskarm. 

Plant ud i april

Midt i april, evt. tidligere i et mildt forår, kan du plante de forkultiverede planter ud i det kommende majsbed. 

Salat: Start med at lave en plan over, hvor majsplanterne skal være. Det er en god ide at sætte pinde ned der, hvor majsplanterne skal plantes ud til sin tid. Udplant så én salatplante, hvor hver majs skal stå, samt én midt mellem de to majsplanter. 

Spinat: Gør som beskrevet for salat, men plant to spinatplanter mellem de to kommende majsplanter.

Dæk salat og spinatplanterne med fiberdug den første tid efter udplantningen, da blæst og kolde nætter ellers vil stresse planterne, så væksten går i stå. Kig til de små planter tit for at se, om der skal vandes, og om der er snegle, som er i gang med at æde dem.

Tid til høst

Når det bliver varmere, kan du fjerne fiberdugen, og så er der ved at være fine blade at høste af, og fra midt i maj kan du begynde at høste salathoveder.

Høst først de salathoveder, der står på majsens pladser, så pladsen bliver frigjort, inden majsen skal udplantes sidst i maj til først i juni. Planterne mellem majsene kan du lade blive stående sammen med majsen i 1-2 uger, så du kan høste dem i løbet af den periode.

Såning direkte på friland

Du kan selvfølgelig også så salat, spinat og dild direkte, når vejr og jord tillader det i april. 

Sådan gør du

Dæk det såede areal med fiberdug, det forhøjer jordtemperaturen et par grader, så frøene spirer hurtigere og bedre.

Salat vil ikke kunne nå at danne hoveder, inden man er nødt til at rydde planterne for at give majsplanterne plads. Derfor er det en god ide at så fx egebladet salat, som vokser hurtigt. Der fås både røde og grønne sorter. Pluk de små blade til salatskålen.

Spinat kan man normalt nå at høste mange blade af, inden de sidst i maj går i stok på grund af varme. 

Dild kan man så i rækker mellem de kommende rækker med majs. Her kan man lade nogle af planterne stå til krondild. Blomstrende dild er gode insektplanter, og det kan være en fordel, hvis majsplanterne angribes af bladlus. Vælg en bladdild – den skal nok gå i blomst og sætte krone alligevel.

Husk at tynde ud i rækkerne, så det giver gode planter. Både dild og spinat går hurtigt i blomst, hvis der er for lille planteafstand.

Giv plads til hovedafgrøden

Det er vigtigt, at majsen får plads til at udvikle sig. Derfor skal forafgrødens store planter fjernes senest 2 uger efter, at majsen er plantet ud. Også selvom der står fine salatplanter. Salathoveder kan normalt holde sig op til 10 dage i køleskab, mens spinat og dild kan fryses ned til vinterbrug.

Agurker og græskar

Majs kan også dele pladsen i bedet med drueagurker, asier og græskar. Her skal hver plante have sin egen selvstændige vokseplads, så man så at sige bytter en eller flere af majsplanterne ud med en af de andre planter 

Græskar skal have plads svarende til to majsplanter. Hokkaidogræskar er et godt valg. 

Citronagurk er også en mulighed i en varm sommer. De kan plantes samtidig med majs, eller evt. 1-2 uger senere.

Bønner

Indianerne dyrkede majs sammen med bønner. Du kan enten så bønnerne i rækker mellem majsen, eller plante forkultiverede bønneplanter ud samtidig med majsen. 

Jeg har selv prøvet at dyrke blå stangbønner af sorten 'Blauhilde' op af majsplanterne. Desværre snoede de sig rundt om majskoblerne, så de var svære at høste, da bønnerne modnede senere end majsene. Men det så flot ud. Til denne kombination er det bedst med kraftigt voksende majs, da stangbønner vil højt til vejrs.

Grøngødning

En anden mulighed er at udså en kløverart, når majsen er kommet i god vækst. Det vil sige cirka 2- 3 uger efter, at majsen er plantet ud.

Kløver er kvælstoffikserende, og efterlader kvælstof i jorden til næste års afgrøde. Den bedste art at dyrke under majs er sneglebælg, men man kan også bruge jordkløver. Begge konkurrerer minimalt med majsen.