Det er godt at have en plan, når man dyrker sine egne grøntsager. Med en plan kan du holde styr på, hvor i køkkenhaven de forskellige grøntsager vokser. Det er godt at vide næste år, når du skal så igen. Det er nemlig ikke godt at dyrke de samme grøntsager nøjagtig samme sted år efter år. Gør du det, risikerer du, at grøntsagerne bliver angrebet af sygdomme og skadedyr, fordi nogle af dem opformeres fra år til år, når de samme planter dyrkes samme sted.

Noget om kål og bønner i kombination. Optage kvælstof. Squash påvirker ikke de øvrige grøntsagers sædskifte. Foto: iStockphoto

En gennemtænkt plan for grøntsagernes placering kan også hjælpe dig med at udnytte jordens næringsstoffer bedst muligt. Ærter og bønner producerer for eksempel selv kvælstof, der frigives til jorden, når ærte- og bønneresterne nedbrydes. Derfor er det smart, hvis du i samme bed dyrker grøntsager, som høstes sent og kan optage kvælstoffet i efteråret, eller året efter dyrker grøntsager, som kan udnytte kvælstoffet.

Del køkkenhaven ind i bede

Den nemmeste måde at styre grøntsagernes rotation på er ved at inddele køkkenhaven i bede. Langt de fleste af køkkenhavens sygdomme og skadedyr kan holdes i ave, hvis du holder tre-fire års pause imellem, at du dyrker samme plantefamilie på samme areal.

Du kan altså nøjes med at dele køkkenhaven ind i fire bede, så der bliver en pause på tre år imellem, at samme plante dyrkes i samme bed. Mere sikkert er det dog at inddele arealet i fem bede. Formålet med inddelingen er, at du kan flytte grøntsagerne rundt i de fem bede, sådan at samme grøntsag kun dyrkes på samme sted hvert femte år.

Det kan være fem højbede, men det kan også være, at du bare tramper nogle stier eller lægger nogle sten, som opdeler arealet i fem bidder. Tramper du stier, må du ikke sløjfe dem helt, når du graver haven, for næste år skal de være samme sted.

Anskaf dig en notesbog, tegn planen over bedene op i den, og skriv årstal på – så har du efter nogle år en fin havelog, hvor hvert års plan er samlet ét sted.

Nogle sygdomme og skadedyr er uafhængige af, hvor ofte du dyrker grøntsagerne samme sted, for eksempel fordi de kommer drivende med vinden. Dem kan du ikke gardere dig imod ved hjælp af sædskiftet.

Hold familien samlet

Når du skal finde ud af, hvilke planter der skal stå i hvert af de fem bede, skal du inddele de grøntsager, du vil dyrke, i fem grupper efter deres familieforhold. Alle planter hører til en plantefamilie. Plantefamilierne har forskellige egenskaber, og medlemmerne i en familie ligner hinanden på en række områder, blandt andet når det gælder modtagelighed for sygdomme og skadedyr. Derfor bør alle grøntsager, som hører til samme plantefamilie, vokse i samme bed. Du kan godt have flere familier i ét bed, men det bliver besværligt at holde styr på sædskiftet, hvis du dyrker grøntsager fra den samme familie flere forskellige steder i køkkenhaven samme år.

Spinat og rødbede tilhører amarantfamilien og skal dyrkes sammen. Foto: iStockphoto/Audaxi

Stoledans for grøntsager

Året efter flytter du alle planterne ét bed. Grøntsagerne fra bed tre flyttes til bed fire, og alle grøntsager fra bed to får plads i bed tre og så videre. Man kalder denne afgrøderotation for sædskifte, fordi sæden (frøet) skifter plads.

Kål og dens slægtninge, ærter samt kartofler er de mest følsomme planter over for sygdomme og skadedyr, som opformeres i jorden. Men mange af de øvrige grøntsager kan også angribes af skadedyr og sygdomme, som lever i jorden. Derfor er det praktisk, at alle planter flytter rundt.

Alle medlemmer af kålfamilien skal holdes i samme bed. Foto: iStockphoto

De flerårige grøntsager og frugtbuske, som ikke flytter plads, må stå et andet sted i køkkenhaven. Det gælder for eksempel løvstikke, asparges, purløg, rabarber, ribs, solbær med flere.

Haveselskabets køkkenhaveplan

Når du følger denne sædskifteplan for din køkkenhave, er du næsten sikker på nem succes. For med denne plan har du elimineret en række af de problemer, der ellers ville kunne opstå med dine grøntsager.

Du kan sagtens dyrke andre grøntsager end dem, der er på denne plan. Du skal blot så dem i det bed, hvor der i forvejen er arter, som tilhører samme familie. Almindelig salat, squash og de fleste sommerblomster kan du så i alle bede, uden at det giver problemer.

I et af de fem bede kan du så planter som honningurt og blodkløver til grøngødning, eller du kan så et bed med sommerblomster eller plante squash, hvis du tilfører næringsstoffer på anden vis end grøngødning.

Illustration: Per O. Jørgensen

Bed 1

Kål, radise, rucola, majroe og asiatiske bladgrøntsager som pak-choi, mizuna og sareptasennep fra korsblomstfamilien.
Ært, bønne og valsk bønne fra bælgplantefamilien.

Plant de sene kål som grønkål og rosenkål ved siden af bælgplanterne. Kål er sultne og vokser helt indtil vinter. De optager de næringsstoffer, som frigives, når ærters og bønners planterester nedbrydes i efteråret. Når kålen gødes, skal du så vidt muligt undgå at gøde ærter og bønner.

Bed 2

Kartoffel, frilandstomat og chili fra natskyggefamilien.

Kartoflerne har fået næsten et helt bed, fordi man ofte spiser mange af dem. Vil du have færre kartofler, kan du dyrke sommerblomster eller squash sammen med kartoflerne. Kartoflerne giver størst udbytte, når de dyrkes i næringsrig jord. Derfor er grøntsagsrotationen planlagt, så kartoflerne dyrkes i det bed, hvor der var grøngødning året forud. Hvis der ikke var grøngødning i bedet, kan du i stedet gøde. Tilfør også gerne kompost, som indeholder kalium. Når kartoflerne er høstet, tilføres bedet kalk til næste års kål og bælgplanter.

Bælgplanternes kvælstofsamlende bakterier behøver kalk i jorden, og kålbrok, som er en meget alvorlig sædskiftesygdom i kål, hæmmes i en velkalket jord.

Bed 3

Grøngødning som for eksempel honningurt og blodkløver. Selvom blodkløver også er en bælgplante, giver den ikke problemer med sygdomme i ært og bønne. Grøngødningsplanterne graves ned sidst på efteråret.

Alternativt kan sås sommerblomster som for eksempel morgenfrue, fløjlsblomst eller stolt kavaler.
Squash kan også dyrkes i dette bed, da den ikke har indflydelse på de sygdomme og skadedyr, som angriber dens naboplanter.

Bed 4

Løg, porre og hvidløg fra løgfamilien.
Gulerod, selleri, fennikel, dild og persille fra skærmplantefamilien.

Plant løg og porrer i rækker imellem skærmplanterne. Deres lugt forvirrer gulerodsfluen, og det siges, at gulerøddernes karakteristiske lugt også forvirrer løgfluen. Knoldselleri fylder meget hen på sommeren, og det er der plads til, for til den tid er løgene høstet. Selleri og porre kræver en del næring, så de bør gødes.

Bed 5

Spinat, rødbede og bladbede fra amarantfamilien.
Pluksalat, bladsalat og skorzonerrod fra kurvblomstfamilien.

Spinaten høstes tidligt, så her er der mulighed for at så et nyt hold salat først på sommeren, og der er plads til, at rødbede og bladbede kan udvikle sig. Så også gerne et par rækker amarant, som pynter i køkkenhaven.