Menu

Vis alle

0 resultater

Havestof

0 resultater

Arrangementer

0 resultater

Shop

0 resultater

Åbne haver

0 resultater

Liste visning

Gitter visning

Du skal indtaste minimum 3 tegn for at se resultater

Her kan du søge i hele vores katalog af artikler, arrangementer, produkter og åbne haver.

Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere
Vis flere

Trin for trin: Byg et kvashegn

Har du en bunke grene og afklip, kan du bruge dem til et kvashegn i stedet for at køre dem på genbrugspladsen.

Kvashegn. Foto: Haveselskabet

Kvashegn. Foto: Haveselskabet

Det er ret nemt at bygge sit eget kvashegn, som kan fungere som rumdeler i haven eller erstatning for et kedeligt plankeværk.

Et kvashegn er også en praktisk løsning, for så har du fremadrettet et sted, hvor du altid kan komme af med dine grene eller hækaffald. Kvaset i hegnet falder nemlig sammen med tiden, så der bliver plads til at fylde nyt ovenpå.

Det skal du bruge:

  • Nogle stolper, som du enten selv har lavet af fældede træer eller har indkøbt til formålet. 
  • En mukkert til at banke stolperne i med.
  • En grensaks, et ørnenæb og/eller en sav.

Sådan gør du:

  1. Bank stolper ned parvis med ca. 30-40 cm afstand i bredden og med 1.5 m. afstand til næste stolpepar. Længde på kvashegnet bestemmer du jo selv. 
  2. Når stolperne er sat, har du således en slags usynlig kasse, hvori du kan lægge dine grene og afklip. 
  3. Start med at lægge grene og kvas ind imellem stolperne. Klip grenen lidt til, så de passer i længden til hegnet, og så de ikke stritter for meget ud til siderne.
  4. Har du forskellige typer af grene, kan du enten blande dem med hinanden eller lægge dem i lag. Alt afhængigt af, hvor ensartet et udtryk, du ønsker. 
  5. Bland tykke grene med tynde og flet dem imellem hinanden. Tryk til med hele din kropsvægt undervejs i forløbet, så det hele trykkes ned og sammen. Hegnet skal være tæt pakket. 
  6. Undervejs kan du klippe siderne til med grensaksen, så du får en fin, stram væg.
  7. Når hegnet er den højde, du synes, det skal være, stopper du med at fylde på og saver stolperne til, så de er lige høje. 
  8. Dit kvashegn er nu færdigt. Med tiden vil grenene falde sammen, og du kan fylde nye grene og kvas på løbende.