Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.
Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.
Så er der vejledning og gode råd at hente i Haveselskabets bog Rosenglæde. Bogen går praktisk til værks og giver gode råde om: Køb af roser • Plantning af roser • Pleje af roser • Beskæring af roser • Gode rosensorter • Og meget mere. Bogen er skrevet med glæde og stor erfaring af Haveselskabets rosenekspert Peter Ørum Scherg.
Da Kathe omlagde sine forsikringer til Tryg, sparede hun 1600 kr. Ikke lang tid efter, fik hun lov at gøre brug af Tryg Bolighjælp, da hun opdagede et stort hvepsebo på sin grund. Kort efter sendte Tryg hjælpen ud, og fik fjernet hvepseboet, - uden beregning, da det er en del af pakken.
Det er meget mere end et sted til grøntsager. Med plads til både planter, fællesskab og afslapning er Julianas orangerier et sted, hvor du kan fordybe dig, koble af eller samle dine nærmeste til en hyggelig stund. Hos Nikolaj Stærmose er det blevet havens mest brugte rum.
Tomaterne hænger solmodne på de høje stængler, rosmarin, timian og salvie strutter i krukker langs glasvæggene. Ved det lange bord midt i rummet er der dækket op til middag og pyntet med en buket friske sommerblomster. Ind gennem de åbne døre strømmer duften af nyslået græs. Det er her i orangeriet, at meget af livet i haven udspiller sig. Her bliver årets første frø sået, og her hentes hjemmedyrkede agurker og chili til aftensmaden. Det er også her, familie og venner samles om langbordet, og her der er plads til en pause fra hverdagen. »Det er mit kontor nogle dage, og her vi sidder hele familien til fødselsdage. Vi bruger det til det hele,« siger Nikolaj Stærmose, som også holder af at nørkle med planter. »Det er virkelig hyggeligt at forspire, især sidst på vinteren, hvor man bare trænger til at komme ud og få noget lys,« siger han.
Nikolaj Stærmose er bestyrelsesformand og tredjegenerationsejer i Juliana – den fynske familievirksomhed, som siden 1963 har forsynet haveejerne med danskproducerede drivhuse. Dengang var hobbydrivhuse nyt i Danmark. I dag er orangeriet, som samler drivhus og ’driverhus’ i ét, blevet en del af havedrømmen for mange.
Derfor et Juliana-drivhus
Juliana Group er en førende, global producent af kvalitetsdrivhuse til private haver. Den familieejede virksomhed har hovedsæde i Odense og har siden 1963 tegnet, fremstillet og videreudviklet drivhuse på sin fabrik i udkanten af Odense. Herfra eksporteres drivhusene til mere end 20 lande. Julianas drivhuse er indbegrebet af dansk design, skabt til skandinaviske vejrforhold.
Læs mere
Havens mest brugte rum
Hjemme hos Nikolaj Stærmose er orangeriet blevet havens mest brugte rum. Når arbejdsdagen er omme, nyder han gerne en stille stund her og finder ro blandt planterne og ved insekternes summen. Det danske vejr kan, som alle haveejere ved, være lunefuldt med både høj sol og regn. Det har stor betydning for, hvor meget vi får brugt vores haver.
»Når man virkelig tænker efter, hvor mange gange i løbet af året kan man så sætte sig udenfor og spise mad eller nyde aftenen? I orangeriet kan vi sidde uanset vejr og stadig være tæt på haven,« siger Nikolaj Stærmose, mens han linder på orangeriets tagvindue og lukker en brise ind. Med lidt belysning og en lille varmeovn er sæsonen forlænget markant.
»Vi nyder det stort set hele året. Selvfølgelig ikke lige så meget i vintermånederne, men der skal ikke ret meget sol til, før det er skønt herude,« siger han.
Orangeriet er et oplagt sted til langbordsmiddage og familiehygge – til hverdag og weekend.
Med lidt forskellige lamper og lyskæder bliver drivhuset en invitation til aftenhygge, mens tusmørket sænker sig. En skøn måde at forlænge aftenen på i haven og strække udesæsonen længst muligt.
Kan rumme flere formål
Juliana har flere orangerier i sit sortiment. Et af dem er Juliana Orangeri, som med sin karakteristiske karnap gør det lettere at have flere aktiviteter side om side. Nogle udnytter den til at indrette små afdelinger – et hjørne med såbakker, kapillærkasser og drivhusliv og et hjørne med bløde stole og driverliv. Andre lader karnappen binde planter, afslapning og samvær sammen i ét rum. Mange ændrer med tiden indretningen. For ligesom haver udvikler sig, gør vores behov det også. Og netop fleksibiliteten er en af de kvaliteter, som gør Juliana Orangeri særligt populært.
Læs mere om Julianas drivhuse, orangerier og tilbehør på Juliana.com