Årsagen til, at japanpileurt er problematisk er, at den vokser aggressivt, og er ekstremt svær at udrydde. Den kan trænge gennem asfalt, forårsage skader på husfundamenter, ledninger, veje med mere. Den kvæler også alle planter i nærheden af den. En nær slægtning til japanpileurt er kæmpepileurt, Fallopia sachalinensis, den er ikke lige så almindelig, men lige så besværlig. Der findes også en hybrid mellem kæmpepileurt og japanpileurt, kaldet hybridpileurt. 
Japanpileurt stammer oprindeligt fra Japan. I sit oprindelige miljø holdes japanpileurt i skak med hjemmehørende insekter og svampe, som lever af planten. Disse finde ikke i Europa. 

Videnskabeligt navn: Fallopia japonica
Navnets betydning: Artnavnet japonica kommer fra det latinske Japonia (Japan), der betyder japansk.

Sådan genkender du japanpileurt

I løbet af vækstsæsonen ændrer japanpileurt udseende, hvilket gør den svær at identificere, selv for en plantekender. Det er vigtigt, at du kan identificere planten, hvis du har den på din grund.

Når japanpileurt først bryder gennem jorden, kan den genkendes på de kødfulde, røde skud med store hjerteformede, tilspidsede blade. Japanpileurt danner ofte tætte bevoksninger med ca. 80 skud pr. kvadratmeter. Stænglerne er stærke, hule, rødplettede og forgrener sig i toppen. Bladene er spredte, normalt i en tydelig zigzaglinje langs stilken.

Bladen er ægformede med tilspidsede ender, lige afskåret bladbasis og 5–12 centimeter lange. Oversiden af bladene har en græsgrøn farvetone, mens undersiden er lidt lysere. Japanpileurt blomstrer i august – september, og danner mange blomster i hængende klaser i toppen ag planten. De enkelte blomster er små og flødehvide. 

Japanpileurt begynder at skyde tidligt på foråret (marts–maj). Den vokser kraftigt i sommermånederne juni-august, og kan i den periode vokse med op til ti centimeter om dagen. Om efteråret (september-november), når vejret bliver koldere, visner planten og stænglerne bliver brune. I løbet af vintermånederne (december–februar) forekommer japanpileurt at være helt død med sine tørre, visne stængler over jorden.

Stort rodsystem
Japanpileurt har et meget kraftigt rodsystem, med rødder, der søger mindst tre meter ned, og ofte breder sig fem meter ud fra selve planten, og de kan vokse op til en meter på en vækstsæson. Rødderne er orange, knudrede (som følge af alle vækstpunkterne) og skrøbelige, hvilket nemt får dem til at gå i stykker. Alle dele over jorden dør om vinteren, og planten skyder derefter nye skud fra rodsystemet i løbet af foråret.

Hvorfor er den uønsket i Danmark?

Japanpileurt er meget hårdfør, og spreder sig nemt fra sted til sted, med inficeret jord, eller ved at folk bevidst eller ubevidst håndterer plantedelene forkert. Man kan ofte se japanpileurt langs veje, hvilket skyldes, at folk har kørt plantedele væk i en åben trailer, eller hvis der under vejarbejde er brugt jord med rester af planten. 
Hvis du finder japanpileurt i naturen skal du indberette det til Miljøstyrelsen via invasive-arter.dk

Effekter på den biologiske mangfoldighed
Japanpileurt påvirker den biologiske mangfoldighed negativt, da den danner tætte bevoksninger, som udkonkurrerer anden vegetation. Japanpileurt gror i al slags jord, og kan selv overleve på ekstreme områder. Når planten skal udryddes, er det vigtigt at vide, hvordan rødderne ser ud og vokser, da kun et lille rodfragment på 0,07 gram nemt kan danne en ny plante. Rødderne har også en evne til at overleve, selv hvis man forsøger at brænde dem. Rødderne og stilkene overlever, selv efter de er blevet tørret, til forskel fra de fleste andre flerårige planter. Selv de allermest tørre, afklippede stilke kan skyde igen efter en uge, hvis de bliver fugtige, f.eks. hvis det regner.

Effekter på samfundet
I blandt andet England har planten længe været berygtet, og den volder stor økonomisk skade. Ikke kun på grund af de dyre udryddelsesmetoder, men det er også sværere at sælge ejendomme, hvor der vokser japanpileurt på grunden. Banken kan nægte at låne penge ud til huskøb, og forsikringsselskaber vil ikke forsikre ejendommen. Og hvis vi ikke får kontrol over japanpileurt i Danmark, er der en stor risiko for, at det samme bliver tilfældet her.

Vis derfor stor respekt for dine naboer og deres ejendom, hvis du har japanpileurt på din grund. Informer dem om, at du har planten, og der er en risiko for, at din plante har bredt sig eller vil gøre det. Informer dem også om det, hvis du planlægger at udrydde den, og hvilke metoder, du vil anvende til det. Hvis I er flere naboer, som er berørte af japanpileurt, skal I gøre fælles indsats, ellers kan arbejdet være forgæves.
Der er ingen lov, der tvinger din nabo til at fjerne japanpileurt på sin grund, selv hvis den breder sig ind i din have. 

Effekter i din have
Japanpileurt kan hurtigt danne store bevoksninger, som så udkonkurrerer andre planter. Rødderne kan også gøre skade på bygningsfundamenter og belægninger.

Effekter på dit helbred
Japanpileurt har ingen negativ virkning på dit helbred.

Bekæmpelse

Hvis du begynder med at udrydde nyetablerede planter, øger du muligheden for at komme helt af med planten betydeligt. Store bevoksninger kan være ekstremt svære at komme af med, og det kræver ofte dyre og tidskrævende indsatser igennem mange år. Voksepladsen og bevoksningens størrelse afgør bekæmpelsesmetoden. Du kan ikke sammenligne japanpileurt med ukrudt eller andre ihærdige planter, som er svære at komme af med. Hvis du håndterer planten forkert, er der en stor risiko for, at japanpileurt begynder at vokse uhæmmet, og vil overtage hele din grund.

Du skal danne dig et overblik. Hvor stort er området med japanpileurt? Hvor længe har den været i området? Hvor hurtigt har den spredt sig? Har dine naboer japanpileurt på deres grunde? Hvor langt er der til nærmeste vandløb? Det er nogle af de spørgsmål, du skal prøve at få svar på. Derefter beslutter du den eller de metoder, der er passende for dig at anvende. For at det skal lykkes, kræver det meget arbejde og tålmodighed. 

Først når japanpileurt ikke længere skyder op af jorden, kan du plante andre planter på stedet, men du skal fortsat overvåge området, da der pludselig kan fremkomme skud igen
efter flere års dvale.
Der er endnu kun meget få virksomheder i Danmark, som tager sig af at udrydde japanpileurt, og som har den rette kompetence. Du bør derfor være på vagt over for useriøse firmaer som siger, at de kan udrydde japanpileurt i løbet af en vækstsæson. Der er ingen genveje til at udrydde japanpileurt!

Udryddelsesmetoder

Aktuelt findes der desværre ingen effektiv metode til at udrydde japanpileurt. Det bedste råd er at benytte sig af flere metoder, og frem for alt være ihærdig.

Nyetablerede, enkelte planter
Nyetablerede planter, dvs. enkelte mindre planter, graves op med hele rodsystemet.
Proceduren skal gentages, så snart nye skud kommer op. Du skal regne med, at det tager mindst tre år, inden de forsvinder. Dæk gerne området med kraftig sort presenning i flere lag, og kontroller området regelmæssigt.
Hvis japanpileurt slås eller skæres ned, vil den ikke forsvinde, men du kan måske holde bevoksningen nede, så den ikke spreder sig yderligere. Den umiddelbare effekt af nedskæringen er en kraftig vækst af nye skud, men forsøg har vist, at hvis du skærer den ned hver uge i to år, så mindskes livskraften betydeligt.
Alle plantematerialer skal eller smides i en affaldssæk, som derefter lukkes grundigt, og køres på den kommunale genbrugsplads. Der klassificeres den som brændbart affald/rest efter sortering. Det må ikke komme i bunken med haveaffald og ikke på komposten.  

Veletablerede bevoksninger
Ældre bevoksninger er meget svære og tidskrævende at udrydde, og du skal regne med, at det vil tage mange år. Du må aldrig forsøge at grave etableret japanpileurt op med håndkraft, da det vil føre til, at du spreder planten og forårsager mere vækst. Det er bedst, hvis du benytter dig afdækning og jævnlig nedskæring af nye skud. Anvend aldrig kemiske bekæmpelse i nærheden af søer og vandløb.

Slåning
Anvend ikke en buskrydder eller en håndsav. Hvis det er muligt, klippes planterne ned én efter én med en håndsaks eller et ørnenæb, da du får en større kontrol over stilken, og du kan smide den direkte ned i en affaldssæk eller smide den på bålet. Nedklipningen skal gentages mindst fire gange i løbet af sæsonen (fra midten af maj til begyndelsen af september), og den første nedklipning bør finde sted så tidligt på sæsonen som muligt. Væksten efter nedklipningen er størst i den første del af vækstsæsonen, og mindskes senere på sæsonen.
Nedklipningen bør derfor finde sted hyppigere i begyndelsen af sæsonen (maj–juni), og mindre hyppigt senere på sæsonen. Behandlingen skal gentages i flere år, da planterne fortsætter med at sætte nye skud. Efter du har klippet bevoksningen ned, er der en stor risiko for, at bevoksningen øges i størrelse, og der opstår en kraftig tilvækst. Derfor bør der kun nedklippes som en del af en langsigtet og velplanlagt bekæmpelsesstrategi.

Opgravning
Den drastiske og formentlig dyreste metode er at grave alt jorden med japanpileurt væk med maskiner. Du skal regne med at grave mindst to meter i dybden, og syv meter væk fra den yderste plante. Den opgravede jord skal emballeres i en tætsluttende storsæk. Storsækkene skal derefter sendes til deponering på steder, der tager imod dem. Gravemaskinen skal børstes grundigt ren, så der ikke findes jord tilbage på larvefødderne eller på hjulene.

Afdækning
Tilvæksten af japanpileurt kan svækkes med en langsigtet afdækning. Afdækningen skal blive liggende i mindst syv år. Anvend en tyk UV-resistent presenning (1,5 millimeter tyk). Husk på, at presenningen skal dække mindst tre meter udenfor bevoksningens omkreds. Afdækning passer bedst som en del af en integreret bekæmpelsesstrategi for små, isolerede bevoksninger. Det er vigtigt at udføre regelmæssige kontroller for at fjerne skud og undersøge, om presenningen er intakt.
Erfaring fra USA har vist, at små populationer kan bekæmpes med seks års afdækning, mens det kan være nødvendigt med afdækning i mere end otte år for at bekæmpe større bestande.

Varmt vand
Heatweed er et norsk foretagende, som har udviklet en metode, der går ud på at spule varmt vand på planten, og dermed dræbe den. Der er endnu ikke tilstrækkelig forskning, der kan vise, om metoden er tilstrækkeligt effektiv til japanpileurt.

Japanpileurt i bedet
Hvis du har fået japanpileurt i et bed med andre planter, skal du regne med at disse ikke kan reddes. Sandsynligheden for at du får rodstykker fra pileurten med, hvis planterne flyttes, er meget stor. Det bedste, du kan gøre er at forsøge at bremse japanpileurt, inden den breder sig til dine bede. 

Japanpileurt tæt på bygninger
Hvis japanpileurt vokser ind mod din bolig eller en anden værdifuld bygning, er det vigtigt at fjerne japanpileurt hurtigst muligt da rødderne kan ødelægge fundamentet. En mulighed kan evt. være at anvende glyphosat (Roundup). Du skal regne med at der skal sprøjtes flere gange over en sæson. Er planterne store, skal de skæres ned inden der sprøjtes. 

Kemisk bekæmpelse

Glyphosat er den mest effektive metode til at komme japanpileurt til livs. Indtil nu er det godkendt at bruge glyphosat i Danmark og EU, men der tages en ny beslutning i EU i 2022, og det kan indebære et forbud. 
Haveselskabet fraråder generelt brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Dog kan der være store negative konsekvenser for naturen og bygninger ved at japanpileurt spreder sig ukontrolleret, og her kan bekæmpelse med glyphosat være en mulighed, i kombination med andre bekæmpelsesmetoder. 

Som privatperson må du kun anvende midler, der er klare til brug, og det er yderst vigtigt, at du følger vejledningen på etiketten. Du har også mulighed for at kontakte en fagperson med sprøjtecertifikat, f.eks. en anlægsgartner.
Glyphosat må ikke anvendes i nærheden af søer og vandløb, og derfor skal der være en sikkerhedsafstand på mindst seks meter til vand, og tolv meter til drikkevandsboringer.

Efter at glyphosaten har virket i et par uger, kan planteaffaldet samles sammen. Planteresterne skal brændes, eller samles i en affaldssæk, køres til genbrug og smides i en særlig container til
japanpileurt eller småt brændbart/rest efter sortering. Kontroller området de følgende år, da der er risiko for, at japanpileurt skyder op igen. Gentag i så fald proceduren.

Godt at vide

Der er andre måder at udrydde japanpileurt på, men de kan være forbundet med meget store omkostninger, eller uegnede at anvende i haven. Der tilbydes også metoder på markedet, hvor der mangler dokumenterede studier af, hvor effektive de er mod japanpileurt.

Forvekslinger med japanpileurt

Uerfarne kan forveksle de spæde skud med bambus eller skud fra forskellige løvtræer og buske hvor bladformen kan ligne japanpileurt. For eksempel: almindelig syren, Syringa vulgaris, rød kornel, Cornus sanguinea, poppel, Populus, og seljepil, Salix caprea.

Japanpileurts stilke er slet ikke træagtige, så alt med bark, der kan skrælles af, eller kviste med en fast træagtig kerne er ikke japanpileurt.
Kornel og syren blandes ofte sammen med japanpileurt, da deres bladformer ligner hinanden. Men disse arter har blade, som vokser overfor hinanden (parvis modsatte) langs stilkene. Bladene på japanpileurt er spredte.

Andre planter, som kan forveksles med japanpileurt, er:
Kærtepileurt, Bistorta amplexicaulis. Kærtepileurt er nært beslægtet med japanpileurt. Den og mange andre sorter af kærtepileurt har blade og stilke, som ligner japanpileurt, og når de ikke er i blomst, kan de nemt forveksles med japanpileurt. Det, som adskiller dem, er at kærtepileurt er en prydplante, som er blevet plantet, og ikke breder sig ud over staudebedet. Blomsterne kommer frem om sommeren og tidligt om efteråret, og adskiller sig meget fra japanpileurt. De gror sædvanligvis til en højde på cirka en meter. 

Butbladet skræppe, Rumex obtusifolius. Butbladet skræppe er ligesom japanpileurt medlem af pileurtfamilien, og har derfor en del lighedspunkter. Blandt andet at bladene sidder spredt langs stilken. Stilken kan blive op til en meter høj, og den har en forgrenet blomsterkurv. De nederste blade er store, langskaftede, og har mørkegrønne, aflange ægformede blade med en hjertelignende basis. Både stilken og bladskaftet er ofte rødlige. Blomsterkurven er forgrenet med blomster i ganske tynde kranse. Om vinteren, når bladene og stilkene visner, kan den hule stilk fra butbladet skræppe ligne død japanpileurt. Det, som adskiller dem, er at stilkene er furede og betydeligt lavere, cirka
en meter høje. Stilkene er ikke helt hule, og indeholder skumlignende væv. Bladene danner også rosetter ved basis af planten. 

Agersnerle, Convolvulus arvensis. Agersnerles hjerteformede blade kan forveksles med japanpileurt. Bladene sidder spredte langs stilken. Det, som adskiller dem, er at agersnerle ikke står opret alene, men vikler sig op langs andre planter. Blomsterne kan fra forsommeren ses som store rosa og/eller hvide trompeter.

Bambus (Fargesia, Phyllostachys m.fl. slægter). Bambusstænglerne har tydelige led på stænglerne som japanpileurt, og kan gro til samme højde eller højere. Bambus kan i fordelagtige klimaer være lige så invasiv, og spreder sig nemt til områder, hvor de ikke er ønskede. Det, som adskiller dem, er at stænglerne på bambus er meget hårde, og de ikke kan knækkes af som japanpileurt. Bladene er meget smalle og lange (afhængig af arten).

Himalayaleycesteria, Leycesteria formosa. Stænglerne er bambuslignende, og kan se ud som japanpileurt. De er også for det meste hule, og kan relativt nemt knækkes. Men hos himalayaleycesteria er bladene placeret modsat langs stilken. Stilken er bleggrøn og uden pletter. Den blomstrer om sommeren med hængende klaser af hvide blomster med purpurrøde højblade i klaser, med dyblilla bær. Himalayaleycesteria kaldes også fasanbusk.

Arkitektens trøst, Fallopia baldschuanica. Bladene og blomsterne fra arkitektens trøst ligner japanpileurt. Den er også hurtigtvoksende. Men arkitektens trøst er en klatreplante, som er afhængig af andre planter eller faste overflader.

Fakta om japanpileurt

• Japanpileurt må ALDRIG hugges, saves eller skæres til flis, da selv små fragmenter kan danne nye planter, og gøre det hele meget værre.
• Jord, som kan indeholde rester af japanpileurt, må ikke spredes i naturen eller anvendes andre steder, da det kan hjælpe med til at planten spredes. 
• Der må ikke forsøges at grave planter op, da rødderne i så fald sønderdeles, og danner mange nye planter.
• Hele eller dele af planten må aldrig komposteres, da delene kan overleve og vokse videre. 
• Japanpileurt må aldrig smides ud med haveaffaldet på genbrugspladser, da de laver kompost af affaldet, og således kan japanpileurt spredes.
• Ved bekæmpelse skal der gerne anvende flere metoder samtidig såsom afdækning og nedskæring. 
• Bekæmpelse er besværlig og kan tage op til otte år.